Telia har fundet en ny direktør til selskabets erhvervsforretning.
Det bliver 46-årige Thomas Kjærsgaard, der efter sommerferien overtager rollen efter Anne Kilsdal, der har været midlertidig erhvervsdirektør, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
"Telebranchen er midt i en superspændende transformation, hvor både erhvervs- og privatkunderne kræver nye services og ønsker tættere partnerskaber. Telia står midt i det hele som den nordiske spiller på markedet, der både har udsyn, interesse i og mod på at ændre sig. Jeg ser Telia som en innovativ virksomhed, hvor hårdt arbejde, fremsynethed og gode værdier er i højsæde,” siger Thomas Kjærsgaard.
Thomas Kjærsgaard kommer fra en stilling som salgsdirektør i Microsoft, hvor han har arbejdet i forskellige stillinger siden 2006, og netop den erfaring kan han bruge i sin nye stilling, fremhæver Telias administrerende direktør, Morten Bentzen.
”Jeg er rigtig glad for, at Thomas har takket ja til opgaven, og jeg ser frem til at få ham med på holdet. Microsoft har netop været på samme rejse, som vi er på nu, hvor vi ønsker at digitalisere vores kunderejse, og Thomas har derfor mange gode idéer til nye måder at arbejde digitalt på for at imødekomme vores kunders ændrede behov og for at videreudvikle vores erhvervsforretning,” siger Morten Bentzen.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet
- Kommunerne bør få lov til at skabe lokal grøn elproduktion uden om anlægsrammen
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu




















