
Hanne Storm Edlefsen indtræder som nyt medlem af bestyrelsen for fonden Baltic Energy Island.
Det oplyser fonden i en pressemeddelse.
"Jeg er stolt over og glad for at få Hanne med ombord. Vi står stærkere, når vi kan trække på hendes lange erfaring og internationale netværk. Hun er ambitiøs og utrættelig i sit arbejde for energiøer og grøn omstilling," siger forperson for bestyrelsen, Claus M. Andersen.
Hanne Storm Edlefsens indtrædelse i bestyrelsen sker samtidig med, at Energinet og 50Hertz har fået godkendelse til at påbegynde etableringen af infrastrukturen til Energiø Bornholm.
Hun var tilbage i 2017 med til at skitsere idéen om energiøer. I foråret valgte hun at fratræde sin stilling som direktør for megaprojekter i Energinet efter 13 år, hvor hun havde haft ansvaret for Energinets arbejde med de omdiskuterede energiøer.
"Helt fra begyndelsen havde jeg en stærk tro på energiøer. Først var det mest en intuition, i dag er det underbygget viden. Derfor er jeg glad for, at jeg nu kan bidrage til Baltic Energy Islands vision om at bruge Energiø Bornholm som løftestang for lokal udvikling," siger Hanne Storm Edlefsen.
I Baltic Energy Island arbejdes der for at gøre energiøer til en del af Europas fremtidige energisystem, der kan skabe lokal vækst, innovation og uddannelser.
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Handler krigen i Iran om energi?
- Energikæmpe med appel til ny regering: Udfas alle gasfyr senest i 2035
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu























