Ulla Tørnæs
Morten LøkkegaardTidligere minister vil gøre comeback i Europa-Parlamentet for Venstre

BRUXELLES: Ti år efter at hun første gang blev valgt til Europa-Parlamentet, ønsker den erfarne Venstre-politiker Ulla Tørnæs nu at tage endnu en tur i den europæiske folkeforsamling.
Det lokale EU-udvalg for Venstre i Vestjyllands Storkreds bekræfter overfor Altinget, at den tidligere udviklingsminister og undervisningsminister går efter at stille op til EU-valget i foråret 2024.
"Ulla Tørnæs har bekræftet for mig, at det vil hun gerne," siger formanden for Vestjyllands EU-udvalg, Jakob Repsholt.
"Vi er rigtig glade for, at hun vil stille op til Europa-Parlamentet igen. Hun er med sin ministererfaring en særdeles kompetent politiker, og så er hun en kvinde med gode liberale holdninger," siger han.
Ulla Tørnæs forlod Folketinget sidste år efter en lang karriere i dansk politik. Men nu har hun udtalt ønske om en tur mere i Europa-Parlamentet, hvis partiet og valgkredsen ønsker det.
Vestjyllands Storkreds, hvor Tørnæs bor og stiller op, skal formelt udpege deres kandidat på et opstillingsmøde 6. juni. Andre kandidater kan melde sig inden da.
Hvis det lykkes Tørnæs at få sin opstilling bekræftet, vil hun kunne blive en styrkelse af Venstres hold, efter at flere profiler på det seneste er rykket den anden vej.
Både tidligere forsvarsminister Søren Gade og Linea Søgaard-Lidell forlod Europa-Parlamentet til fordel for Folketinget sidste efterår. Gade blev erstattet af Bergur Løkke Rasmussen, der siden har skiftet til partiet Moderaterne – stiftet af hans far, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Ulla Tørnæs var Venstres spidskandidat ved forrige europaparlamentsvalg i 2014, hvor hun blev valgt ind med over 136.000 personlige stemmer.
I februar 2016 blev Tørnæs dog hentet hjem som følge af en ministerrokade og gjort til uddannelses- og forskningsminister i nogle måneder, indtil hun i november samme år blev minister for udviklingssamarbejde.
Den post kendte Ulla Tørnæs godt på forhånd, eftersom hun allerede i årene 2005-2010 også var minister for udviklingsbistand. Inden da var hun fra 2001 undervisningsminister i Anders Fogh Rasmussens regering.
Da Ulla Tørnæs måtte forlade Europa-Parlamentet før tid i 2016, blev hun erstattet af Morten Løkkegaard, der senere førte Venstre frem til et succesrigt EU-valg i 2019.
Løkkegaard ventes igen at blive Venstres spidskandidat næste år. Den beslutning bliver taget, når partiets hovedbestyrelse samles på Hotel Nyborg Strand på lørdag.
Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra Ulla Tørnæs til denne artikel.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris



















