
13 dage på posten som næstformand for Nye Borgerlige blev det til for Henriette Ergemann, inden hun 20. februar trak sig fra posten efter det, hun betegner som en periode med massivt pres fra medierne.
Det var især Henriette Ergemanns udtalelser om regeringens coronahåndtering under pandemien, som var genstand for offentlighedens opmærksomhed.
Men nu har den tidligere næstformand valgt at gå skridtet videre og melde sig ud af partiet.
Hun fortsætter sit politiske arbejde i kommunalbestyrelsen i Kalundborg – dog ikke som løsgænger, men som en del af den nye landsdækkende lokalliste Frit Borgerligt Fællesskab, der favner en række borgerlige løsgængere med en politisk post i byråd eller kommunalbestyrelser.
Intern strid i partiet
Henriette Ergemann fremhæver, at det ikke kun var presset fra medierne, men også interne stridigheder i partiet, der fik hende til at træffe beslutningen om at forlade partiet.
"Pressens klapjagt pressede mig, og samtidig blev jeg gjort bekendt med at 10-15 byrådsmedlemmer ville gå, hvis ikke jeg trak mig fra posten," skriver hun i et opslag på Facebook og fortsætter:
"Jeg har tænkt meget de sidste par uger og er kommet til den konklusion, at hvis mine ambitioner rækker til mere end kommunalpolitik, vil opgaven være umulig som det ser ud nu, og ikke mindst her."
Det er således også den tidligere næstformands politiske ambitioner, som hun ikke længere tror på kan indfries inden for Nye Borgerliges rammer. Henriette Ergemann havde ellers baglandets støtte, da hun blev valgt som næstformand med 204 ud af 317 stemmer til partiets ekstraordinære generalforsamling 7. februar.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud




















