Triangle Energy Alliance: Hverken økonomisk eller fysisk er det muligt at undvære brint i store mængder

Man kan få indtryk af, at ”luften er gået ud af brintballonen”, når man læser den seneste dækning om storskala-brintprojekter og forsinkelser af infrastruktur.
Intet kunne være mere forkert. Dels er der truffet en beslutning om at fastholde brintudbygningen, hvilket er positivt og nødvendigt.
Derudover er det ikke økonomisk eller fysisk muligt at undvære brint i store mængder og skala, fordi europæisk transport og produktionsindustri er afhængige af fundamentale, grønne råstoffer som brint og kulstof. Der er ingen vej udenom.
Vi er efterhånden ved at vænne os til, at store energi-infrastrukturprojekter bliver forsinket, allerede inden de er sat i gang, men det må ikke slå os ud af kurs. Vi er nødt til at gå dedikeret til vores forpligtelser til at skabe massive CO₂-reduktioner, hvor det er sværest.
Den brændende platform er i fuld lue omkring os i hverdagen, lokalt og globalt, og vi har fundet CO₂-slukkeren. Vi skal have pillet den af væggen og påbegyndt slukningsarbejdet.
Dansk brintinfrastruktur er udskudt til 2031, for ting tager tid – også et nyt energisystem – men nu står det klart, hvad der kræves af de kommercielle aktører efter Energinets nylige udmeldinger.
Optimer tidslinjen for dansk brintinfrastruktur
I 2050 vil vi kigge tilbage på 2020’erne og de beslutninger, der skabte fremdrift. Det er rigtig godt gået af Lars Aagaard, forligspartierne, embedsværket, Energinet og brintproducenterne, for det er nødvendigvis en udfordring at skabe de strukturelle rammer, der kan få en kombination af storskala-teknologier til at leve og supplere hinanden i praksis i et nyt grønt energisystem.
Vi troede bare, at det var lettere, end det har vist sig.
Værdiforøgelsen opstår, når man kan forædle brint til blandt andet grønne brændstoffer.
Søren Schmidt Thomsen
Direktør, Triangle Energy Alliance
Brint og PtX er det store gearskifte i oprampning af elforbrug, som kan og skal matche udnyttelsen af vindpotentialerne i Nordsøen, hvor vi har energiressourcerne til den rigtigt svære del af den grønne omstilling.
Skala er den eneste måde at få prisen ned på slutprodukterne, og derfor skal brintrøret samtænkes med offshore-udbuddene.
Som Lars Aagaard også selv fremhæver, så er det vigtigt, at der stadig er fuldt fokus på optimering af den nye tidslinje. Vi har en fælles interesse i, at der fra politisk side indføres initiativer, som gør det muligt for Energinet at gennemføre strukturelle godkendelser hurtigere.
Hvor det er muligt, er det hensigtsmæssigt at øge tempoet på det nedre T, hvor de mest modne projekter kan give brint i rørene og de tidligste erfaringer, og hvor ”I’et” fra grænsen til Vejen kan konverteres fra naturgas til brint. Måske kan den strækning åbnes tidligere?
Brintinfrastruktur til Tyskland skaber maksimal værdi i og for Danmark. Det sker ikke alene gennem eksport af brint som halvfabrikata, men værdiforøgelsen opstår, når man kan forædle brint til blandt andet grønne brændstoffer.
Brintinfrastrukturen bidrager med forsyningssikkerhed af centrale, komplekse kulstofholdige produkter som flybrændstoffer.
Derfor skal røret til Fredericia, hvor kapacitet og kompetencer allerede er til stede, blandt andet på grund af det ene af Danmarks to raffinaderier.
Små midler mangler
Både Esbjerg, Fredericia og resten af det danske samfund hænger tæt sammen i en fælles opgave, hvor vi skal have enderne til at nå sammen.
Når vi lykkes i Esbjerg med at få skabt sikkerhed for tilstrækkelig kapacitetskøb hos aktørerne, så lykkes vi også i Fredericia, hvor vi ved, at aktørerne har budt den nødvendige kapacitet ind.
Det tankevækkende er, at i det store billede er det meget små offentlige midler, der mangler for at kunne reducere Energinets bookingskrav fra 0,8 gigawatt til 0,6 gigawatt og derigennem fjerne den projekt-afhængige risiko, som opstår, når bookingskravet på nuværende tidspunkt kun kan indfries ved, at to aktører gør sig afhængige af hinanden.
Det er uholdbart og skal løses.
Prisen for hele ”7-tallet” er blot 4 milliarder kroner – eller blot 10 procent af, hvad staten har afsat til at løfte CCS-området.
Samtidig er det tankevækkende, at den manglende sammenhæng til offshore-udbuddet – så det sikres, at byderne kan "overplante" i koncessionerne – risikerer, at statens udkomme af udbuddene reduceres langt mere end de cirka 3,8 milliarder danske kroner.
Når fornuften indfinder sig
Nu hvor Tyskland har meldt ud, at de investerer knap 19 milliarder euro – eller cirka 140 milliarder kroner – til deres brintinfrastruktur, er det naturligt at spørge, hvor stor den statslige risiko egentlig er på, at det ikke bliver en god samfundsmæssig forretning?
Så har vi fundamentaler, der i praksis kan gøre os uafhængige af fossile energikilder.
Søren Schmidt Thomsen
Direktør, Triangle Energy Alliance
Det må kunne fikses i de kommende uger og måneder, når fornuften indfinder sig. Vi har ikke råd til at lade være, hverken økonomisk eller klimamæssigt.
Der kan i øvrigt opstilles en næsten parallel situation til behovet for CO₂-infrastruktur og Danmarks muligheder for at blive knudepunkt for CCS. Så har vi fundamentaler, der i praksis kan gøre os uafhængige af fossile energikilder.
Det arbejde er også i gang, og hvor hensigtsmæssige knudepunkter er tilsvarende brintinfrastrukturen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Handler krigen i Iran om energi?
- Energikæmpe med appel til ny regering: Udfas alle gasfyr senest i 2035
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu





















