Casper Kirketerp-Møller: Under valgkampen lytter jeg efter, hvem der taler om strukturel forandring

Overstiger de offentlige budgetter

Tempo er blevet et konkurrenceparameter mellem lande. De samfund, der formår at skabe sammenhæng mellem politiske mål, regulering og investeringsvilkår, tiltrækker kapital, teknologi og talent.

I en global økonomi, hvor kapital og kompetencer bevæger sig hurtigt, bliver det tempo, vi evner at transformere os i, et strategisk aktiv.

Den grønne omstilling illustrerer tydeligt, hvor stort et skifte vi står midt i.

Energinet vurderede i 2024, at Danmarks elforbrug forventes at fordobles frem mod 2030 og blive op til fem gange så stort i 2050, drevet af elektrificeringen af transport, opvarmning og industri.

Det betyder, at vi i de kommende år skal udbygge energiinfrastrukturen, i en skala Danmark ikke har set i generationer.

Kort sagt skal Danmark bygge fremtiden, mens vi stadig driver nutiden.

Casper Kirketerp-Møller
Adm. direktør, Clever, Andel Energi og Watts

Kort sagt skal Danmark bygge fremtiden, mens vi stadig driver nutiden.

Den grønne omstilling kræver investeringer i en skala, som langt overstiger de offentlige budgetter. Tempoet afhænger derfor i høj grad af private investeringer i energiinfrastruktur, ladeinfrastruktur, Power-to-X, lagringsteknologi og nye klimaløsninger.

Den type investeringer træffes med en horisont på ti eller tyve år og opstår kun, hvis rammerne er stabile og gennemtænkte.

Virksomheder flytter ud

Tempo i en økonomi handler også om evnen til at skabe nye virksomheder i verdensklasse.

Men siden årtusindskiftet har Danmark kun skabt 12 unicorns, det vil sige virksomheder med en markedsværdi på over en milliard dollar. Det er mindre end én hvert andet år. Det er ellers blandt dem, fremtidens Novo Nordisk, Grundfos og Salling Group skal vokse frem.

Samtidig rummer historien en påmindelse. Otte af de ti unicorns har siden flyttet deres hovedkvarter ud af landet, ikke nødvendigvis af ideologiske grunde, men fordi det ofte er lettere at rejse kapital, finde investorer og skalere en virksomhed uden for Danmark og Europa.

Det er ikke et iværksætterproblem, men et strukturelt spørgsmål om rammevilkår.

Hvis vi vil være et samfund, der både skaber og fastholder fremtidens virksomheder og arbejdspladser, kræver det et miljø, hvor kapital, talent og regulering arbejder i samme retning.

Virkeligheden er også den, at den grønne omstilling ikke fylder på samme måde i den offentlige debat, som den gjorde for få år siden. Fødevarepriser, mistrivsel blandt unge og en mere urolig verden fylder mere i snakken ved spisebordet og i den politiske samtale.

Det ændrer dog ikke ved den strukturelle opgave. Energi, industri, transport og teknologi er alle i forandring på samme tid, og udviklingen går hurtigere end tidligere. Det kræver et samfund, der både kan handle hurtigt og tænke langsigtet.

Den strukturelle fremtid

Derfor lytter jeg i denne valgkamp efter dem, der taler om den strukturelle fremtid. Dem, der tænker længere end næste finanslov og næste valgperiode, og som tør diskutere, hvordan vi organiserer Danmark til en verden, der forandrer sig hurtigere, end vi har været vant til.

Jeg vil også holde øje med, hvordan der tales om iværksætteri og de unge generationer, der skal overtage Danmark. Det Danmark, vi skal leve af i fremtiden, skal i høj grad skabes af virksomheder og arbejdspladser, der endnu ikke eksisterer.

Danmark har stærke forudsætninger. Et højt niveau af tillid i samfundet, stærke institutioner og en tradition for samspil mellem erhvervsliv og samfund.

Casper Kirketerp-Møller
Adm. direktør, Clever, Andel Energi og Watts

Derfor handler det også om, hvilke rammer vi giver dem, der har modet til at starte noget nyt, og om hvordan uddannelse, kapital og regulering understøtter deres muligheder for at bygge nye virksomheder i Danmark.

Danmark har stærke forudsætninger. Et højt niveau af tillid i samfundet, stærke institutioner og en tradition for samspil mellem erhvervsliv og samfund. Vi har tidligere gjort det muligt at gennemføre store forandringer hurtigt og omsætte politiske mål til løsninger, der skaber arbejdspladser og udvikler ny teknologi.

Så i sidste ende handler denne valgkamp ikke kun om fordeling, men også om retning og ambitioner for fremtiden.

En fremtid, der rækker ud over vores egen generation. For vi er den sidste generation, der stadig kan ændre kursen i forhold til klimaforandringerne.

Spørgsmålet er derfor, om vi organiserer Danmark til at skabe fremtidens virksomheder, bygge den nødvendige infrastruktur og give de kommende generationer de bedste muligheder for at forme det samfund, de en dag skal overtage.

Lykkes vi med det, kan tempo blive Danmarks stærkeste konkurrencefordel. Ikke tempo som hastværk. Men tempo som evnen til at træffe beslutninger, gennemføre dem og omsætte ambitioner til løsninger i virkeligheden.