V: Endnu en lussing til landbruget

Af Henrik Høegh
Miljøordfører i Venstre
Dansk landbrug bløder som følge af overimplementeringer og tåbelige regler, der er vækstdræbende for erhvervet. Regeringen langer nu igen ud efter landbruget, der i forvejen er presset helt i knæ.
Deres netop fremlagte forslag til vandplaner for 2015-2021 risikerer at koste fødevare- og landbrugssektoren tusindvis af arbejdspladser og milliardtab af eksport. Det vil målrettet ramme landdistrikterne, og derfor ser regeringen igen stort på et Danmark i balance.
Vandplan skaber usikkerhed
Regeringen lægger i sit forslag til vandplanerne op til, at kvælstofudledningen skal reduceres med 7.800 ton, men regeringen har kun fremlagt en plan for, hvordan 20 procent heraf skal reduceres. Hvordan de sidste 6.200 ton skal findes, er uklart.
Det skaber en stor usikkerhed blandt landmændene, at regeringen har valgt at afvente et tværministerielt udvalg, som først skal komme med forslag til yderligere reduceringsmetoder efter sommerferien.
Venstre er af den overbevisning, at landmændene fortjener at få klar besked. Dét eneste, vi på nuværende tidspunkt ved med sikkerhed, er, at regeringen vil foretage samtlige reduceringer på markerne til gene for de mange hårdtarbejdende landmænd.
Forskellen mellem vores og regeringens forslag er, at vi vil vurdere indsats og effekt i alle områder af vandmiljøet og ikke kun fokusere på de dyrkede arealer.
Henrik Høegh
Miljøordfører i Venstre
Tab af arbejdspladser og eksportmilliarder
Regeringens forslag til vandplanerne vil ifølge Landbrug & Fødevares beregninger medføre tab af 10.000 arbejdspladser og et fald i fødevareeksporten på mere end 9 milliarder kroner frem mod 2018.
Derudover forventer L&F et fald i værdien af landbrugsejendomme på op mod 58 milliarder kroner og en potentiel regning på 1,2 milliarder kroner samt en nedgang i dyreholdet på 10 procent, hvis reduktionen alene skal findes på markerne.
De fremlagte vandplaner vil jf. L&F’s beregninger ligeledes betyde, at 460 landbrug bliver konkurstruede som følge af et markant fald i jordværdier. Dette tal over konkurstruede landbrug skal ses ud over de godt 1.700 bedrifter, der i forvejen er truet af lukning.
Venstre varsler vandplansændringer
Regeringens forslag til vandplanerne er i høring indtil juni og skal vedtages senest den 22. december i år. I Venstre ønsker vi at lave vandplanerne om, hvis vi får mulighed for det efter et valg.
Vi mener nemlig, at der er behov for helt andre tiltag. Vi lægger sammen med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti op til, at vi skal droppe den danske overimplementering og udfase de danske særregler for gødning. Derudover vil vi iværksætte et effektivt måleprogram for kvælstof, som sikrer målrettet regulering af de steder, hvor der er behov for det.
Inddrag alle dele af vandmiljøet
Landbruget er ikke de eneste områder, vi skal fokusere på, når vi vil reducere kvælstoffet. Derfor vil vi i Venstre vælge en helt anden teknik, hvor vi starter i fjorden og vurderer, hvad vi kan gøre her med hensyn til muslingeproduktion, plantning af ålegræs mv.
Herefter vil vi vurdere, om der overhovedet kan opnås god økologisk stilstand i den inderste del af fjorden med masser af bundsediment fra tidligere kloakudløb. Derefter vil vi tage mange målinger i oplandet for at finde netop de udløb med for høj koncentration af kvælstof.
Forskellen mellem vores og regeringens forslag er således, at vi vil vurdere indsats og effekt i alle områder af vandmiljøet og ikke kun fokusere på de dyrkede arealer. Lad os træde et skridt tilbage og se tingene i et større perspektiv i stedet for ensidigt at fokusere på markerne.
Omtalte personer
Indsigt
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Andrea Voigt58 årI dag
Vice president, chef for Global Public Affairs, Sustainability & Communication, Danfoss Climate Solutions
Helge Jannik Pedersen67 årI dag
Cheføkonom, Nordea

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud















