Valgkampen er i gang. Her er fire eksperters bud på, hvad den bør handle om

Danskerne skal til stemmeurnerne og sammensætte et nyt folketing 1. november.

Det meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag fra Marienborg. Dermed blev der sat punktum for en højdramatisk valgperiode med coronakrise, rigsretssag, minksag, krig i Ukraine og sabotage af gasrørledninger i Østersøen.

Valgperioden bød også på en ny klimalov, der sætter nye krav til energi- og forsyningssektoren.

Men hvad bør valgkampen handle om?

Det har Altinget spurgt fire eksperter med indgående kendskab til forsyningssektoren om.

Læs deres bud herunder. 

Laila Kildesgaard, stifter af Steder Skaber Folk og tidligere direktør i KL

”Valgkampen på det grønne område bør adressere, at klimakampen ikke skal dele Danmark på midten. Jeg mener, at klima og forsyning er et af de områder, som kan bidrage med mere balance mellem land og by.

For det første: De mennesker, der skal tåle vindmøller i deres baghave, skal have noget til gengæld. Gerne i cool cash. De skal have adgang til at købe anparter i møllerne. Der hvor projektmagerne har stillet en stor almen fond i udsigt, skal borgerne inddrages i, hvordan pengene skal fordeles. Der skal være gennemsigtighed i fordelingen af gevinster, når staten lige om lidt om udpeger store områder til nye anlæg. Den positive indstilling i Tønder og Gedser kan blive til rigtig grøn energi. Det skal Folketinget hjælpe med. 

Valgkampen på det grønne område bør adressere, at klimakampen ikke skal dele Danmark på midten.

Laila Kildesgaard
Stifter af Steder Skaber Folk og tidligere direktør i KL

For det andet: De store byer skal bidrage meget mere, når det kommer til produktion af vedvarende energi. Vi skal stoppe med at sige, at ”der jo ikke kan stå en vindmølle på rådhuspladsen i København”, og trække på skuldrene over, at byerne ikke bidrager med arealer.

Der er mange andre måder at producere vedvarende energi på, end ved at stille en vindmølle op på rådhuspladserne. Der skal findes plads til boringer efter geotermisk energi i byerne tæt på fjernvarmeanlæg. Der skal solceller op på tagene. Der skal sættes mål for energieffektiviseringer. Egedal Kommune har lige aftalt, at de arbejder hjemme om fredagen. Der er mange andre greb. Især i byerne.

For det tredje: Der skal sættes et arbejde i gang med at måle på forbrug i stedet for på produktion af CO2. Når man ser ned i det vi kalder Energi- og CO2-regnskabet, ser det skidt ud for landkommunerne. En indbygger i Lemvig udleder 16 tons CO2 om året og en københavner 3 tons. Vi ved jo godt alle sammen, at vores CO2-aftryk først og fremmest er knyttet til vores indkomst og ikke til, hvor vi bor. Det bør afspejles i den måde, vi måler på. Bevægelsen er i gang i indkøbsafdelingerne i den offentlige sektor, men det er en kompleks opgave, og der er lang vej igen.

Man kan lave rigtig valgkamp og politik på at få Danmark i balance på klima- og forsyningsområdet. Med indhold. Uden hverken at pege fingre ad ”de københavnske saloner” eller provinsen.

Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU

”Det er for sent at undgå klimaforandringerne, vi får stigende vandstand i fremtiden. Det kræver en lige så stor strategisk omstilling, som den, vi foretager, for at blive en ”grøn supermagt” og tjene penge på grøn energi. Men hvis vi ikke investerer i at beskytte os selv, så bliver vi sårbare og fattige.

Når vi skal kystsikre, bygge diger og sikre os mod stigende vandstand, så kræver det investeringer og penge i samme størrelse, som politikerne er blevet enige om i det nationale kompromis på militærområdet.

Når vi skal kystsikre, bygge diger og sikre os mod stigende vandstand, så kræver det investeringer og penge i samme størrelse, som politikerne er blevet enige om i det nationale kompromis på militærområdet.

Karsten Arnbjerg-Nielsen
Professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU

I Holland blev de ramt af kæmpe oversvømmelser i 1953. Det tog 70 år at bygge op igen og sikre sig mod nye oversvømmelser. Herhjemme taler folk stadig om stormen Bodil i 2013, der skabte helt ekstraordinært stormflod i dele af de indre danske farvande. Men i fremtiden kommer der en Bodil hver 5. år. Så bliver et område oversvømmet på ny, inden det er bygget op igen.

Vi taler om klimaforandringer og grøn revolution frem til 2050. Til den tid er Bodil blevet en lille stormflod. Men hvad gør vi, når den store stormflod rammer, hvis vi ikke ved, hvilke områder, vi skal beskytte, og hvilke, vi skal forlade?

I kommunernes byplanlægning ser de 12 år frem. På den tid stiger vandet cirka 6 centimeter. Men på 80 år er det steget en halv meter, og det vil være en katastrofe for mange af vores byer.

Det skal vi simpelthen have en plan for. Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er et stort tema.”

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

”Jeg så gerne, at der var et endnu stærkere fokus på at få omlagt til fjernvarme og energieffektivisering af husstande. Der er sat midler af, der sker også noget, men det skal monitoreres, om det sker hurtigt nok. Og om man kan gøre noget for, at der er nok arbejdskraft til det her område. For der er akut behov for at komme væk fra gas. Russisk gas, men også den flydende gas, som vi importerer i stedet, for den er dyr og altså også klimaskadelig.

Ud over at se på planprocesser og hurtigere godkendelse af projekter, så er det afgørende med tilstrækkelig arbejdskraft. Det kan godt være, at der er broer, veje og anlægsprojekter, som skal sættes i bero på grund af mangel på arbejdskraft til at udbygge fjernvarme og sætte varmepumper op.

Det kan godt være, at der er broer, veje og anlægsprojekter, som skal sættes i bero på grund af mangel på arbejdskraft til at udbygge fjernvarme og sætte varmepumper op.

Brian Vad Mathiesen
Professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet

I valgkampen kan der godt komme en overbudspolitik på målsætninger – for eksempel om, hvornår vi skal være klimaneutrale – det er fint nok. Vi har selv på AAU fremlagt en plan, der viste 2045 er helt realistisk. Det er også muligt før. Men skal bare huske, at forudsætningen er, at vi lærer af de ting, vi laver nu. Af erfaringerne med power-to-x og vedvarende energi.

Det kræver mere fokus på lokal forankring af projekterne og at få tingene ud at virke. Derfor er det mere vigtigt at komme klogt afsted over de kommende tre-fire år, end at sætte en målsætning, der rykker tingene nogle år frem engang ude i fremtiden.”

Sine Beuse Fauerby, chefkonsulent i cirkulær økonomi i Ingeniørforeningen, IDA

”Det er blevet tydeligt for alle, at klimapolitik også er sikkerhedspolitik, og vejen til energiuafhængighed og lave elpriser vil få en naturlig plads i valgkampen. Jeg håber, at politikerne samtidig løfter blikket og langt om længe tager fat på det kolossale klima- og miljøaftryk fra vores forbrug.

Produkter skal designes til lang levetid – om det er elektronik eller tøj. Den tiltagende affaldssortering skal føre til reel genanvendelse i en kvalitet, hvor vi for alvor nedbringer brugen af nye ressourcer.

Sine Beuse Fauerby
Chefkonsulent i cirkulær økonomi i Ingeniørforeningen, IDA

Klimaloven og 70 procent-målet har drevet vigtige politiske beslutninger frem, men det efterlader en blind plet, når det gælder de globale påvirkninger af vores forbrug, og tiden må være moden til både mål og midler for at nedbringe dem markant.

Et mål, der kan bidrage til at reducere de globale påvirkninger fra vores forbrug, vil kunne drive omstillingen, og de konkrete midler handler blandt andet om at bruge det vi har mærkbart bedre. Produkter skal designes til lang levetid – om det er elektronik eller tøj. Den tiltagende affaldssortering skal føre til reel genanvendelse i en kvalitet, hvor vi for alvor nedbringer brugen af nye ressourcer.

Tiden er moden, samtalen er voksende, og valgkampen må meget gerne være anledning til politisk mod og udmeldinger, vi efter et valg kan holde de nyvalgte op på.”