Vandværker: Der mangler sammen­hæng i drikkevandsbeskyttelsen

Af Susan Münster
Direktør i Danske Vandværker

Som direktør i brancheforeningen for landets vandværker synes jeg helt naturligt, at vi alle skal passe bedst muligt på vores grundvand. Det gør jeg, fordi jeg holder uendeligt meget af, at jeg uden bekymring kan tappe mig et glas vand direkte fra hanen.

Som udgangspunkt kan jeg godt lide ordet effektiviseringer, og jeg er af natur ikke bange for at omprioritere, når bare det giver bedre resultater. Men når det drejer sig om vores fælles drikkevand, sætter jeg endnu større pris på ord som planlægning, administration og overvågning.

Når det handler om regeringens udspil, er det netop effektiviseringer og omprioriteringer, der ligger til grund for at nedlægge regionernes håndtering af de miljøopgaver, som i dag varetages af landets fem regioner. Regeringen vil blandt andet lade arbejdet med jordforurening overgå til staten.

Regeringens regnedrenge anslår, at effektiviseringer og omprioriteringer kan frigive en halv milliard kroner frem mod 2030, altså omtrent 50 millioner kroner om året, som så skal øremærkes til generationsforureningerne.  

Det skal handle om drikkevandet
Helt konkret lægges der op til, at Miljøstyrelsen skal varetage jordforureningsopgaven, og et nævn skal prioritere midlerne til området. Halvdelen af regionernes udgifter til jordforurening gik i 2017 til at beskytte grundvandet ved hjælp af oprensning eller forebyggelse.

Jeg synes, der mangler sammenhæng i planlægning, administration og overvågning af vores drikkevand, og for mig betyder det mere, end hvor opgaverne er placeret.

Susan Münster
Direktør i Danske Vandværker

Men omplacering af ansvar gør det ikke alene, og jeg vil egentlig heller ikke gøre mig klog på, om regnedrengene har haft strøm nok på deres regnemaskiner, da de gik i gang med beregningerne. Mit fokus må og skal være på drikkevandet alene, og der er skam allerede udfordringer nok, også selv om politikerne for ikke så lang tid siden har landet en rigtig god aftale om beskyttelse af de boringsnære områder.

I Danske Vandværker mener vi, at vi bør sætte mere fokus på fremtidens drikkevand. Som det ligger i kortene nu, lukker grundvandskortlægningen ned ved udgangen af 2020. Siden 1999 har vi kortlagt vores grundvand i de 40 procent af Danmark, der er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). OSD er styrende for den investering, regionerne i dag foretager for at sikre grundvandet mod jordforureninger, og de udgør rammen for kommunernes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. Men problemet er, at vi ikke bruger den viden, vi allerede har samlet sammen, godt nok.

Manglende planlægning
Som bekendt er arbejdsgangen i dag sådan, at det er staten, der foretager kortlægningen, og derefter overgår ansvaret til kommunerne, som udarbejder indsatsplanerne. Et af problemerne er, at kommunernes planer er af meget forskellig kvalitet. De er lige fra rigtig gode til meget mangelfulde.

Et andet problem er, at OSD, som blev udpeget i Regionplan 1997, ikke er blevet opdateret med den viden, grundvandskortlægningen har givet os. Grundvandskortlægningen bør fortsætte, da der er brug for opdateringer af områderne, blandt andet fordi vi forventer øget viden om pesticiders nedsivning.

I dag bliver omkring hver anden nye vandværksboring etableret uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, hvilket i den grad må vække undren, for hvordan passer det ind i planlægningen af en langsigtet grundvandsbeskyttelse og strategi for vores drikkevand?

Jeg synes, der mangler sammenhæng i planlægning, administration og overvågning af vores drikkevand, og for mig betyder det mere, end hvor opgaverne er placeret.