Debat

VedvarendeEnergi: Civilsamfundet er afgørende for hurtig grøn omstilling

DEBAT: Der er stort behov for, at politikerne styrker civilsamfundets rolle som både medspiller og kritisk modspiller i den grønne omstilling. Involvering af civilsamfundet koster på kort sigt, men giver afkast på lang sigt, skriver Jonathan Ries og Jens H. M. Larsen.

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, bliver næste kamp at reducere vores ressource- og CO2-tunge transport og forbrug. Her skal hele befolkningen med, mener VedvarendeEnergi.
Hvis den grønne omstilling skal lykkes, bliver næste kamp at reducere vores ressource- og CO2-tunge transport og forbrug. Her skal hele befolkningen med, mener VedvarendeEnergi.Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jonathan Ries og Jens H. M. Larsen
Henholdsvis formand for og bestyrelsesmedlem i VedvarendeEnergi

Vindkrafteventyret blev skabt i Danmark, og civilsamfundet havde en betydelig rolle i udviklingen. Hvis den grønne omstilling skal blive den næste succes, kræver det, at civilsamfundet i højere grad bliver tænkt ind i omstillingen. Sammen kan vi skabe nye eventyr, men det sker ikke, uden at politikerne tænker borgerne og samfundet ind.  

Befolkningen vil gerne deltage. Det så vi, da solcellerne tog Danmark med storm. Det ser vi nu med repair-cafeer, der popper op rundt omkring i landet for at forlænge produkters alt for korte levetid. Byttemarkeder hitter også i hele landet. 

Faldende medejerskab er problematisk
Men denne udvikling kommer ikke af sig selv. Især ikke i et større omfang. Involvering af civilsamfundet kræver også politisk engagement og økonomiske investeringer. På den korte bane koster det penge at få civilsamfundet med, men på længere sigt giver det økonomisk afkast og mulighederne for en unik erhvervsmæssig udvikling. Tænk på, hvordan dansk vindkraft er gået globalt. Vindmøllelaugene dannede op gennem 1990’erne grundlag for udviklingen af den danske vindmølleteknologi.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Et andet eksempel var ordningen med Grønne Guider, som fik offentlig støtte i slutningen af 1990’erne. Et af de projekter, der blev sat i søen, var Genbyg. I dag er Genbyg på Amager Danmarks største virksomhed for genbrug af byggematerialer. Eksemplerne er mange. Pointen er, at civilsamfundet og udviklingen af nye grønne erhvervsmuligheder går hånd i hånd.

Vejen mod 100 procent vedvarende energi ligger åben. Befolkningens medejerskab er dog faldende, og det er en stor udfordring, hvis det ikke håndteres. Vores bud er, at befolkningen i højere grad igen bliver medejer af vedvarende energi-eventyr og dermed bidrager til at bringe hastigheden op.

Vejen mod 100 procent vedvarende energi ligger åben. Befolkningens medejerskab er dog faldende, og det er en stor udfordring, hvis det ikke håndteres. 

Jonathan Ries og Jens H. M. Larsen
Henholdsvis formand for og bestyrelsesmedlem i VedvarendeEnergi

Behov for 4,2 jordkloder
Hvis den grønne omstilling skal lykkes, så bliver den næste kamp at få reduceret vores ressourcetunge og CO2-tunge forbrug og transport. 

Her skal hele befolkningen med. Vores forbrug og transport er socialt betinget og afhængigt af tilgængelige gode alternativer. Hvis familie og kolleger rejser langt væk på ferier, vil vi også selv gøre det.

Hvis venner køber større biler, vil vi også have en større bil. Det har bragt Danmark i den situation, at vi er et af de lande i verden med det højeste CO2-aftryk per person. Hvis hele verden forbruger, som vi gør i Danmark, så har verdenssamfundet brug for 4,2 jordkloder. Vi skal reducere vores CO2-aftryk i Danmark fra 15-20 tons CO2 per person til nul til to tons CO2 per person. Danmark er langt fra at være et grønt foregangsland.

En reduktion af vores ressourcebehov og CO2-aftryk på minimum 75 procent over de næste 20 år får vi ikke gennemført med en politisk top-down-tilgang. Netop fordi vores forbrug er socialt betinget, kræver det et samspil af politik, civilsamfund og erhvervsliv.

Stigende modstand fra dele af civilsamfundet
Når vi igen ser på vindmølleeventyret, så er NIMBY (not in my backyard) på fremmarch. Solcelleanlæg og biogasanlæg bremses nu også, grundet en giftig kombination af dårlig planlægning og folk, der ikke vil være nabo til disse anlæg. Vi ser altså en stigende modstand fra dele af civilsamfundet.

Vindmølleparker, solceller og biogas bliver ofte planlagt uden at inddrage naboer tilstrækkeligt og uden at gøre lokalbefolkningen til medejere.

Det fører til store og ikke altid rimelige protester. Samtidig har en række vindmølleprojekter med medejerskab og inddragelse af lokalbefolkningen fået stor opbakning. 

Mange måder at inddrage på
Det næste skridt er vores forbrug og transport. 

Hvis vi skal lykkes med omstilling af forbrug og transport, skal det blive nemmere at reparere og genanvende produkter, og der skal investeres i bedre kollektive transportløsninger og cykelforhold. Men det er ikke gjort med det: Borgerne skal med, civilsamfundet skal aktivt inddrages i omstillingen.

Borgerne kan inddrages på mange måder. Stat, regioner og kommuner kan for eksempel understøtte oplysningskampagner og lokale initiativer med puljer til civilsamfundet.

Et område, hvor borgerne skal med, er energibesparelser i bygninger. Et vigtigt område for den grønne omstilling, da energiforbruget i bygninger er højt. Siden fokus blev flyttet fra oplysning og rådgivning til etablering af et kommercielt marked for energibesparelser, er indsatsen blevet mindre effektiv. En stor del af midlerne bruges nu til støtte til aktiviteter, der alligevel ville være gennemført. Og ordningen hjælper ikke en lang række af de borgere, som vil energirenovere, for eksempel fordi de bor i yderområder eller i udlejningsejendomme.

Både medspiller og modspiller
I de kommende år skal vi ændre vores madvaner til mere klimavenlig kost, bruge mere genbrug, reparere flere elektroniske apparater og hvidevarer. Desuden skal vi have flere delebiler, i højere grad bruge den kollektive transport og cykle til arbejde, specielt i og omkring de større byer.

Hvis det skal lykkes, kræver det fra politisk side, at man igen styrker civilsamfundets rolle både som medspiller og som kritisk modspiller. Kun hvis der er tillid fra politisk side, til at civilsamfundet kan hjælpe de gode løsninger på vej i den grønne omstilling, kan vi få alle med og sikre en hurtigere omstilling.

Civilsamfundet har en stærk rolle i Danmark. Med den rigtige økonomiske og politiske opbakning er civilsamfundet en afgørende spiller i en hurtigere grøn omstilling. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonathan Ries

Ekstern erhvervsordfører og medlem af Nørrebro Lokaludvalg (ALT)
Msc i supply chain management (CBS, 2012)

0:000:00