Marie Bjerre
Tommy AhlersVenstre finder ny klimaordfører efter Ahlers

Klimaordførerskabet i Venstre overtages af unge kræfter i partiet.
Det oplyser Venstre i en pressemeddelelse.
Posten går til 35-årige Marie Bjerre (V), der blev valgt til Folketinget i 2019. Hun kan trække på sin erfaring som bæredygtighedsordfører og skriver i et facebookopslag, at den nye post er "et drømmeordførerskab" for hende.
"Det er kæmpe opgave, som jeg glæder mig til at tage fat på, og som jeg ser som en af de allervigtigste for vores fremtid," fortsætter hun i opslaget.
Udover klimaområdet har hun ordførerposterne på socialområdet og handicapområdet samt indenfor bæredygtighed og verdensmål.
”Jeg er både stolt og glad for at få ansvar for et område, som var en af grundene til, at jeg gik ind i politik," lyder det fra Marie Bjerre i pressemeddelelsen.
Hun overtager posten efter at være kommet tilbage fra barsel 1. maj. Da hun to måneder forinden gik fra, beskrev Sophie Løhde (V) hende som en "politisk jernlady" og "en forbilledlig repræsentant for de nordjyske vælgere" i et facebookopslag.
Hun er cand.jur. fra Københavns Universitet og Master of Laws fra Berkeley School of Law. Hun arbejdede som advokat før hun blev valgt til Folketinget i Vesthimmerlandskredsen i Nordjylland.
Tommy Ahlers oplyste 3. august, at han ikke ville vende tilbage til Folketinget efter sommerferien. Hans plads i folketingsgruppen er blevet overtaget af Anne Rasmussen.
Marie Bjerre, født 1986 i Viborg
Medlem af Folketinget for Venstre i Nordjyllands Storkreds siden valget i juni 2019.
Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og Master of Laws fra Berkeley School of Law. Advokat hos Storm Advokatfirma i Aalborg fra 2016 til 2019.
Parlamentarisk karriere:
- Bæredygtigheds- og verdensmålsordfører
- Handicapordfører
- Socialordfører
- Erhvervsskatteordfører, 2019-2020
Medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Social- og Ældreudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Medlem af Venstres Ungdoms Forretningsudvalg og Landsstyrelse samt formand for kursusudvalget, 2007-2009.
Formand for Venstres Ungdom i Viborg, 2004-2005.
Kilde: Folketinget
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud



















