Vildmand: VE-godstoget buldrer afsted, men naturen er ikke med om bord

Det skal gå stærkt! Vi har brug for vedvarende energi for at nå vores klima- og forsyningsmål. Fair nok. Vi har opdaget, at både klimaet skal reddes og at de forkerte mennesker bestemmer for meget i verden for tiden.

Både klimakrisen og sikkerhedspolitikken har højeste prioritet.

Fremskyndelse og lempelse er de to ord, som går igen i den nye bekendtgørelse. VE-projekterne skal fremskyndes, og natur- og miljøreglerne skal lempes.

Det betyder færre krav til screening, miljøvurdering og undersøgelse af lokale naturforhold. Det betyder ringere hørings- og klagemuligheder. Det betyder dårligere mulighed for lokal indflydelse. 

Vindmøllerne er højere end frihedsgudinden

Jeg bor i Vrads midt i Danmarks største skov. Her bor jeg midt på Hærvejen, midt i noget af landets mest storslåede og smukke natur.

Når jeg kigger ud af vinduet, kan jeg se vandrere med rygsæk og motionister på cykel, som skal ud og bestige bakkerne.

Området er udpeget af Københavns Universitet, som det største og mest artsrige naturområde i landet.

Her — midt i skoven — er der en statslig VE-park under udpegning. Et skovstykke på 600 hektar tiltænkes vindmøller. 

Lars Nyhuus
Formand, borgerforeningen i Vrads og vinder af Alene i Vildmarken 2018

KU har med rapporten 'Mere, bedre og større natur i Danmark' undersøgt mere end 3.000 arters udbredelse i hele landet, og skovene omkring Vrads er på alle parametre af national betydning.

Her — midt i skoven — er der en statslig VE-park under udpegning. Et skovstykke på 600 hektar tiltænkes vindmøller. Til sammenligning er Amager Fælled 220 hektar, Mols Laboratoriet er 150 hektar og Rebild Bakker er 395 hektar.

Møllerne kan blive op til 250 meter høje, altså samme højde som pylonerne på Storebæltsbroen. Frihedsgudinden er med soklen 'kun' 96 meter høj og pyramiderne er 'kun' 140 meter høje.

Skoven i Hjøllund rummer ifølge Miljøportalen mere end 250 fredede og rødlistede arter, og såmænd også 24 paragraf 3-arealer af høj værdi. Men ak, skoven er 'kun' fredskov og ikke Natura2000.

Derfor åbner bekendtgørelsen for vindmøller i selve skoven — og det er præcis det, som sker.

Tag udgangspunkt i eksisterende naturområder

Da regeringen tiltrådte i 2022, var det med følgende passus i regeringsgrundlaget: "Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark."

Målet er, at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30 procent af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 procent skal være strengt beskyttet natur. Nu venter vi på opfølgningen.

Siden regeringen fik taget det obligatoriske gruppebillede i 2022, har verden forandret sig. Behovet for sikkerhed og forsyning er blev forstærket.

Det, som ikke har ændret sig siden 2022, er vores globale biodiversitetskrise og den nationale naturfallit.

Da Københavns Universitet udgav 'Mere, større og bedre natur', var den en opgave stillet af regeringen, for at opnå målsætningerne i regeringsgrundlaget.

Rapporten foreslår 239 store, sammenhængende naturområder i Danmark. Sammenhæng, størrelse og tid er afgørende parametre, for at forbedre biodiversiteten.

Den entydige konklusion er, at vi skal tage udgangspunkt i de naturområder vi allerede har, hvis vi skal op ad biodiversitetsstigen. 

Naturinvesteringer har store økonomiske gevinster

Store VE-anlæg og sårbar natur er uforeneligt.

Der findes massiv forskning på området, blandt andet et stort review af mere end 40 forskningsprojekter, der påviser, at to tredjedele af fugle, flagermus og landlevende pattedyr fortrænges af vindmølleparker.

Artiklen fra Biological Conservation 2023, viser at blandt andet traner, ugler og hjorte fortrænges med en afstand op til fem kilometer. Alle dyr, som har kerneudbredelse i skoven i Hjøllund.

Biodiversitetslovgivning og VE-lovgivning foregå i samme tempo.

Lars Nyhuus
Formand, borgerforeningen i Vrads og vinder af Alene i Vildmarken 2018

Biodiversitetsrådet peger på, at investering i store, sammenhængende naturområder har betragtelige CO2-gevinster.

Det er efter alt at dømme, en af de billigste måder at reducere vores CO2-aftryk. En beskeden investering i natur vil kunne bidrage med 13 procent af vores 2030-mål.

Investering i natur har desuden økonomiske gevinster i form af forbedret vandmiljø, beskyttelse af grundvandsressourcer, forbedret biodiversitet og følgende turismeindtægter. 

Biodiversitetslovgivningen og VE-lovgivningen bør køre i samme spor. Med et kæmpe forspring til VE-udviklerne risikerer vi at miste sammenhæng og retspraksis for naturbeskyttelsen.

Den aktuelle høring lugter langt væk af, at industrien har haft held med en række forslag, som primært hjælper med at accelerere en god forretning. 

Uden drift oplever en majsmark øget biodiversitet

Jeg vil anbefale Folketinget to ting. For det første vil jeg foreslå, at man kigger på arealer med den ringeste naturværdi, når man udpeger VE-arealer.

Set i sammenhæng med den grønne trepart, giver det mening at tage landbrugsarealer ud af produktion, for eksempel for at opnå kvælstofreduktioner og grundvandsbeskyttelse.

En majsmark vil uvægerligt opleve en nettostigning i biodiversitet, alene ved at blive taget ud af drift. Gevinsten vil være umiddelbar — både på forsyningssikkerhed, CO2, kvælstof, grundvand og biodiversitet vil blive løftet. 

Dernæst bør biodiversitetslovgivning og VE-lovgivning foregå i samme tempo.

Derfor appellerer jeg til at hive i nødbremsen, og lave en politisk behandling som er helhedsorienteret, således at man sagligt er klædt bedre på.

Lige nu buldrer godstoget af sted, og naturen er ikke om bord.