Vismand nuancerer: Vi har aldrig sagt, at man skal sløjfe oliejagten i Nordsøen nu

INTERVIEW: De økonomiske vismænd anbefaler, at regeringen venter med at give grønt lys til en ny udbudsrunde i Nordsøen. Men de har aldrig ment, at man bør sløjfe udbuddet helt, lyder det.

Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet har øget presset på regeringen, der snart skal tage stilling til, om Danmark skal fortsætte oliejagten i Nordsøen. 
Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet har øget presset på regeringen, der snart skal tage stilling til, om Danmark skal fortsætte oliejagten i Nordsøen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Midt i den brandvarme debat om stop for olie fra Nordsøen står den miljøøkonomiske vismand og professor på Københavns Universitet Lars Gårn Hansen, der føler sig en smule misforstået.

I efteråret skal regeringen tage stilling til, om Danmark igen vil give olieselskaber lov til at lede efter olie og gas i Nordsøen frem til 2055. De nuværende tilladelser løber til og med 2045.

Enhedslisten og Alternativet har længe opfordret regeringen til at sløjfe udbuddet af de såkaldte oliekoncessioner, og efter at de miljøøkonomiske vismænd i sidste uge advarede mod at give nye tilladelser, har SF og Radikale også meldt sig klar til at stoppe oliejagten i Nordsøen.

Men ifølge vismanden har der været mange fortolkninger af det, han har sagt.

Hvis man fra politisk side ender med at ville gøre mere, end der ligger i klimaneutraliteten, så er det her en relativ billig måde at gøre det på. 

Lars Gårn Hansen
Miljøvismand og professor på Københavns Universitet

"Vores eneste budskab har været et råd om, at man venter med at sætte nye felter i udbud, indtil man har lavet en klimaplan," siger han til Altinget og fortsætter:

"Mit budskab har ikke på noget som helst tidspunkt været, at man skal sløjfe udbuddet. Blot at man skal udskyde det, til man har en klimaplan."

Læs også

Et muligt instrument
Grunden til, at det ifølge miljøvismanden kan være klogt at udskyde udbuddet, er, at regeringen og Folketinget i den kommende tid skal forhandle om en ny klimalov og klimahandlingsplan.

I de forhandlinger skal det også diskuteres, om Danmarks mål om at blive klimaneutral i 2050 er nok i sig selv, eller om vi også skal gøre en indsats for at reducere det klimaaftryk, som vi via vores import af varer og eksport af eksempelvis olie har ude i verden.

Beslutter regeringen sig også for at reducere Danmarks globale udledninger, er et stop for olieudvindingen ifølge Lars Gårn Hansen "et muligt instrument", som er "godt at have ved hånden".

"Hvis man fra politisk side ender med at ville gøre mere, end der ligger i klimaneutraliteten, så er det her en relativt billig måde at gøre det på. Det er et politisk valg og en afvejning mellem CO2-reduktion og omkostningerne for det danske samfund," siger miljøvismanden og tilføjer:

"Lige nu står man midt i at tage de politiske beslutninger, og så vil det være lidt ærgerligt at sende olieudvindingen i udbud, hvis det ender med, at man gerne vil gøre noget her."

Omkostningseffektivt
Professor Lars Gårn Hansen henviser til norske studier, der peger på, at det kan være "omkostningseffektivt" at stoppe med at udvinde olie og gas fra Nordsøen.

Hvad vil det sige, at det er omkostningseffektivt?

"En ambitiøs klimapolitik kommer til at koste Danmark penge, uanset hvad man gør. Og hvis man så gerne vil reducere det globale klimaaftryk ud over de danske udledninger, så kan man blandt andet lægge afgifter på kød eller andre varer, som forbrugerne bruger, der sætter et klimaaftryk ude i verden," siger miljøvismanden og fortsætter:

"I det spil skal man afveje, hvad de samfundsøkonomiske velfærdsomkostninger er ved at regulere forbrugernes forbrug i forhold til, hvad man mister ved at begrænse olieudvindingen. De norske studier peger på, at hvis man laver den øvelse, så er reduceret olieudvinding et godt instrument. Det koster noget, men det er billigere end andre måder at gøre det på."

Sammenlignet med andre metoder er et stop for olieudvindingen altså den billigste løsning, hvis regeringen skal til at reducere Danmarks klimaaftryk ude i verden.  

Lars Gårn Hansen fremhæver dog, at den "billige løsning" kan ende med at blive dyrere, hvis Danmark sløjfer den ottende udbudsrunde.

Fire udenlandske olieselskaber har nemlig ansøgt om oliekoncessionerne frem til 2055, og de skal muligvis kompenseres.

"Jeg er ikke inde i eventuelle juridiske bindinger. Men rent teoretisk kan det jo ende med, at det her redskab ikke er særlig omkostningseffektivt, hvis der er tilstrækkelig mange juridiske bindinger. Men det tør jeg ikke sige," siger miljøvismanden.

Bør overveje højere beskatning
Foruden anbefalingen om at udskyde udbudsrunden har Lars Gårn Hansen endnu et godt råd til politikere.

Det omhandler beskatningen på olieudvindingen.

"Den anden del af mit budskab er, at man måske kunne benytte tænkepausen til at finde ud af, om man ikke kunne øge beskatningen. Den er rimelig lav i forhold til, hvad den er i Norge, og i forhold til, hvad kulbrintekommissionen anbefalede," siger miljøvismanden.

Tanken er, at man på den måde kan reducere produktionen af olie, uden at det har konsekvenser for skatteindtægterne.

Han kalder derfor opfordringen til at overveje højere beskatningsniveau for en "ubetinget anbefaling". 

"Det er der ikke nogen grund til ikke at gøre, hvis det er muligt," siger Lars Gårn Hansen.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har endnu ikke ønsket at kommentere sagen, men er allerede kaldt i samråd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00