Vognmænd til Københavns politikere: Udsæt hjemtagning af affaldsindsamling

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL Danske Vognmænd

Da det hedengangne Amager Renovation blev forældet og for småt, var planerne store. Så store, at milliard-gigantinvesteringerne i Amager Ressourcecenter (ARC) blevet kørt hårdt igennem retorisk og politisk, og budskabet var: At bygge mindre end de storstilede planer ville være urentabelt og kortsigtet.

Nu står vi så få år senere med et ARC med massive overkapacitetsproblemer. Man byggede i fuldstændig vanvittig grad for stort, og rentabiliteten er væk.

Måske vi skulle lære lidt af historien?

Når ARC i dag jamrer over deres overkapacitet, så er det stik modsat af, hvad de bedyrede i sin tid.

Mit budskab til Borgerrepræsentationen er nu dette: Udsæt beslutningen om hjemtagning af affaldsindsamlingen i København, indtil fordele og ulemper er undersøgt ordentligt.

Haster ikke
Beslutningen haster ikke, da forvaltningen i et svar til Radikale, Konservative og Liberal Alliance så sent som 1. juni 2018 har oplyst, at det ikke har nogen betydning for genopretningsplanen for ARC, om opgaverne udføres af ARC selv eller udbydes som hidtil.

Men det har betydning for private arbejdspladser og virksomheder. Og efter alt at dømme for miljøet.

I alle årene er der nemlig sket massive miljøforbedringer, realiseret gennem de kommunale krav, man som opdragsgiver har stillet til de private aktører, altså affaldsindsamlerne. Den hjemtagning, som drøftes nu i Borgerrepræsentationen, er imidlertid langt fra nogen miljøgaranti.

Mest miljø for pengene
Det er i så fald budgetpenge, der skal investeres for eksempel i fremtidens overgange fra gasdrevne skraldebiler til el-biler. Det er temmelig store investeringer, der venter forude.

Og når man betænker, at de private aktørers lastbiler i dag er Euro 5- og Euro 6-biler, mens de eksisterende kommunale er Euro 3 og 4, så er det svært at tro på, at en hjemtagning har en miljømæssig fordel.

Der er sket en voldsom udvikling i indsamlingen af affald i København, siden det kommunale selskab R98 i sin tid blev afviklet, og opgaven med indsamling af affaldet blev udliciteret:

Der er skiftet fra Euro 3 og 4-renovationsbiler, ikke bare til Euro 6, men til renovationsbiler på biogas.

På alle måder en succeshistorie
Der er indført kildesortering i en lang række fraktioner, og i løbet af kontraktperioden er der udvidet med indsamling af træ og organisk affald, nye affaldsspande og nye biler med 2- og 3-kammersystem. Og der er sparet 100-120 millioner kroner årligt.

Altså på alle måder en succeshistorie.

Det er almindelig kendt, at de nuværende affaldsindsamlingskontrakter er rigtig gode prismæssigt for kommunens borgere.

Kontrakterne har typisk indbygget mulighed for forlængelse i op til 2 år. Hvis man nu alene for at få konverteret private arbejdspladser til offentlige arbejdspladser i en fart undlader at bruge disse forlængelsesmuligheder, mister borgerne med sikkerhed mange penge, da ARC næppe vil være i stand til at holde omkostningsniveauet i de nuværende kontrakter.

Udviklingen rulles baglæns
Det bliver således med en Enhedsliste-borgmester i spidsen, at man ruller udviklingen baglæns. Alt tyder da også på, at det mere er et ideologisk projekt om flere kommunale arbejdspladser. Men miljøet, private arbejdspladser og effektivitet betaler prisen.

Og ikke nok med det. Der findes sådan set en COWI-rapport, som evaluerer affaldsudbuddet.

Her kan man bl.a. læse, at der er meget høj kundetilfredshed og regularitet, høj og stabil grad af tilfredshed med affaldsindsamlingen, at niveauet vurderes højere end i de fleste andre kommuner, at der er sket en væsentlig reduktion i miljøbelastning fra indsamlingskøretøjerne, bl.a. NOx-partikler, CO₂, støj og så videre.

Der er altså klare fordele i en adskillelse af bestiller og udfører på affaldsindsamlingen.

Kommunen eller ARC udbyder opgaven, så den passer til opfyldelsen af affaldsplanen, klimaplanen og planerne for nedbringelse af luftforureningen i København.

Tænk jer nu om
De private firmaer konkurrerer om den model, der kan opfylde alle målene, og kommunen eller ARC fører kontrol med, at opgaven bliver udført som lovet.

Der er rene linjer og klart adskilt interessevaretagelse. Opgaven bliver defineret i begyndelsen ud fra behovene og udviklingsperspektiverne.

Men hvis opgaven hjemtages, og alle funktioner samles hos én aktør, ARC, bliver alting blandet sammen, og alle ved, hvordan det går, når der skal spares: Er det så kontrollen med udførelsen af opgaven, er det udviklingsafdelingen eller er det overgangen til el-drevne renovationsbiler, der ryger først?

Så til Københavns Borgerrepræsentation: Tænk jer nu om. I har før taget grundigt fejl i forhold til ARC – og lige nu er I ved at ændre på én af de få ting, der rent faktisk har fungeret efter hensigten.