Wermelins styrelse freder omstridte sprøjtemidler: Ikke grundlag for forbud

Der er ikke grundlag for et forbud mod udskældte sprøjtemidler, selvom der flere gange er gjort fund af pesticidrester over grænseværdien i grundvandet.
Det meddeler Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
”Baseret på det nuværende samlede vidensgrundlag vurderer Miljøstyrelsen, at den godkendte anvendelse af de testede midler ikke fører til uacceptabel udvaskning til grundvand, hvis de fastsatte begrænsninger overholdes,” lyder det.
Miljøstyrelsens vurdering tager udgangspunkt i en ny og ventet rapport om sprøjtemidler. Den såkaldte VAP-rapport – som er udarbejdet af GEUS og Aarhus Universitet – har undersøgt, om den nuværende brug af sprøjtemidler i landbruget kan ende med at udvaske pesticidrester til grundvandet over grænseværdien. Ifølge rapporten bliver der gjort flere fund i grundvandet over grænseværdien af 1,2,4-triazol, der stammer fra svampemidler, som bliver hyppigt anvendt i landbruget i dag. Stoffet er både blevet beskyldt for at skabe resistens i landbruget og i sundhedsvæsnet, og så er det mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Det er en dybt bekymrende udvikling, og fordi azolmidler udgør over en femtedel af det samlede forbrug af svampemidler herhjemme, så står vi med en alvorlig situation.
Walter Brüsch
Grundvandsgeolog i Danmarks Naturfredningsforening
Men Miljøstyrelsen understreger, at sprøjtemidlerne ikke kan forbydes, da der set over et år ikke er tale om fund, der i gennemsnit overskrider grænseværdien. Overskridelserne er få, og koncentrationerne falder hurtigt i igen, lyder det.
”En alvorlig situation”
Men argumenterne bider ikke rigtigt på hos Danmarks Naturfredningsforening.
”Det er en dybt bekymrende udvikling, og fordi azolmidler udgør over en femtedel af det samlede forbrug af svampemidler herhjemme, så står vi med en alvorlig situation. Der er tale om et giftstof, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker, og vi mener, at der nu er grundlag for, at ministeren bør indføre et forbud,” siger grundvandsgeolog i Danmarks Naturfredningsforening Walter Brüsch i en skriftlig kommentar.
Han mener, at Miljøstyrelsen fejlfortolker EU-reglerne.
”Ifølge EU-Kommissionens forordning, så skal stofferne forbydes, når de findes over grænseværdien, hvilket netop er tilfældet i den nye rapport. Så jeg undrer mig meget over Miljøstyrelsens tolkning af EU-reglerne,” siger Walter Brüsch.
Minister har tidligere overvejet forbud
Miljøminister Lea Wermelin (S) har tidligere udtalt sig om et udkast til VAP-rapporten, hvor hun bestemt ikke talte sagen ned.
”I første omgang afventer jeg den endelige rapport, men hvis den viser, at der er et problem med udvaskning af svampemidler til grundvandet, så vil jeg selvfølgelig ikke tøve med at skride ind. Og der kan et forbud eller andre restriktioner være en vej,” sagde Lea Wermelin til DR i januar.
Altinget arbejder på at få en kommentar fra miljøministeren.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde


















