Bliv abonnent
Annonce
Om  
Bertel Maigaard
Michael Haaning

Først blev topchef i biogasselskab meldt fyret: Nu ruller hovederne i bestyrelsen

Først blev Bertel Maigaard fyret som direktør i Biocirc. Nu ser det ud til, at han beholder jobbet.
Først blev Bertel Maigaard fyret som direktør i Biocirc. Nu ser det ud til, at han beholder jobbet.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
2. januar 2025 kl. 11.01

Der er gang i stoledansen hos biogasselskabet Biocirc.

Natten til nytårsaftensdag meldte selskabet ud, at direktør Bertel Maigaard, der også er medejer og stifter, var blevet fyret.

1. januar kom der så en kontramelding om, at bestyrelsesformand Michael Haaning blev smidt ud, og at Bertel Maigaard ikke var fyret.

Senest lyder det nu, at fem bestyrelsesmedlemmer i selskabet er på vej ud.

Det skriver Finans.

"Aktionærerne i BioCirc fastholder, at Bertel Maigaard ikke har været fyret og ikke kan fyres af bestyrelsen, og at de uenige bestyrelsesmedlemmer er afsat på den kommende ekstraordinære generalforsamling den 24. januar," skriver Biocirc på sin hjemmeside.

Fem bestyrelsesmedlemmer ud af i alt syv valgte om aftenen 1. januar at udsende en pressemeddelelse fra et eksternt kommunikationsbureau, hvor de holdt fast i, at direktør Bertel Maigaard var fyret.

Den handling betyder nu, at bestyrelsesmedlemmerne ryger ud, mens Bertel Maigaard ser ud til at beholde jobbet som direktør.

Læs også

Biocirc blev stiftet i 2021 og har siden investeret milliarder af kroner i nye biogasanlæg og CO2-fangst. Ifølge Finans havde Biocerc i det seneste årsregnskab en omsætning på 1,1 milliader kroner og anses derfor som en nøgleaktor indenfor CO2-fangst.

I forået 2024 fik Biocirc den største andel af NECCS-puljen, som omhandlede fangst af CO2. Her vil selskabet fange CO2 fra sine biogasanlæg med en støttepris på knap 1.000 kroner per ton, som ifølge Finans sikrer selskabet 886 millioner kroner de kommende år. Biocirc vil i perioden 2026-2032 årligt fange og lagre 130.700 ton CO2 fra sine anlæg.

Landbrugs- og energiselskabet DLG har blandt andet to medlemmer i bestyrelsen.

Læs også

 

 

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026