Bliv abonnent
Annonce
Om  
Franciska Rosenkilde

Alternativet-leder tager orlov fra Københavns Borgerrepræsentation

Franciska Rosenkilde blev valgt som Alternativets politiske leder i februar 2021.
Franciska Rosenkilde blev valgt som Alternativets politiske leder i februar 2021.Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
4. februar 2022 kl. 14.00

Så sent som i november 2021 blev Franciska Rosenkilde (ALT) genvalgt til Københavns Borgerrepræsentation. Nu, godt to og en halv måned senere, tager hun orlov fra posten for at fokusere på sit kandidatur til det kommende folketingsvalg. 

Det skriver Berlingske

"Jeg har taget orlov for at fokusere på det nationale arbejde frem mod folketingsvalget. Det kræver min fulde opmærksomhed. Det er vigtigst for mig som politisk leder at styrke Alternativet nationalt," siger Franciska Rosenkilde.

Til kommunalvalget fik Rosenkilde 2.620 personlige stemmer. Stemmetallet rakte til genvalg til Borgerrepræsentationen, men hun måtte afgive posten som kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

På en ekstraordinær generalforsamling i februar 2021 blev Franciska Rosenkilde valgt som ny politisk leder for Alternativet efter Josephine Fock. Det betyder også, at hun i størstedelen af 2021 var både partileder og borgmester. 

Allerede torsdag godkendte Borgerrepræsentationen, at Birgitte Kehler Holst (ALT) "indtil videre" skal være stedfortræder for Franciska Rosenkilde. 

Franciska Rosenkilde har frasagt sig løn og vederlag under sin orlov.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026