Alternativet: Jernbanebyen skal blive Københavns første bilfrie bydel

Nu har vi chancen for at skabe fremtidens bydel. Teknik- og Miljøudvalget skal nemlig snart beslutte, hvordan den nye bydel, Jernbanebyen, skal se ud. Kampen om pladsen bliver igen central, og vi skal turde tage pladsen fra parkeringspladser og bruge den bedre.

Plads er for storbyer, hvad tid er for børnefamilier. Det er en sparsom ressource, som vi skal bruge klogt. Derfor skal den nye bydel, Jernbanebyen mellem Vesterbro og Sydhavn, være Københavns første bilfrie bydel.

Parkeringspladser optager nemlig utrolig meget plads fra byen, og det er plads, som Alternativet hellere vil bruge på svømmehaller, aftenskoler, reparationsworkshops og flere grønne områder.

Centralt mellem Vesterbro og Sydhavnen ligger Godsbaneterrænet, et af de sidste relativt ubebyggede områder i København, hvor vi snart skal beslutte udviklingen af Jernbanebyen.

Samtidig står vores hovedstad og mangler billige boliger og faciliteter som nye svømmehaller, og vi københavnere higer efter flere grønne områder og mindre trafik. Lad os udnytte muligheden for at skabe Københavns første bilfri bydel, hvor vores pladsen til parkeringspladser kan bruges til bedre alternativer.

Mere plads til de nye københavnere

Det nuværende forslag fra investorerne i Jernebanebyen indeholder over 1.600 parkeringspladser i Jernbanebyen. Det svarer til mere end 20.000 kvadratmeter parkeringsplads eller mere end tre fodboldbaner.

Bruger man ikke plads på parkeringshuse og brede bilveje, kan vi nemlig i stedet opføre efterspurgte faciliteter som svømmehaller, grønne arealer og plads til aftenskolerne.

Christina Olumeko (Å)
Medlem, Teknik- og Miljøudvalg, Københavns Kommune

Selvom det for flere partier er fristende at tage imod investorernes ønsker, så skal vores visioner med København række længere.

Jernbanebyen giver os en unik chance for at skabe en indbydende bydel med plads til mange nye københavnere, idræts- og kulturfaciliteter og plads til grønt. Bruger man ikke plads på parkeringshuse og brede bilveje, kan vi nemlig i stedet opføre efterspurgte faciliteter som svømmehaller, grønne arealer og plads til aftenskolerne.

Det er blot tre af de faciliteter, der længe har været mangel på i København, og vi skal udnytte muligheden for at indtænke det i Jernbanebyen.

Med bilfrihed slipper vi også for flere støjgener og mere trafik, særligt på den allerede meget støjende vej, Vasbygade, der er den eneste indgang til Jernbanebyen i bil. Vasbygade har i forvejen tæt på 37.000 køretøjer fra klokken 7-19. Netop biltrafikken er en af de helt store klimasyndere i Københavns klimaregnskab og en bremseklods for at nå byens klimamål.

Erfaringer fra Wien, Amsterdam og Malmö

Færre parkeringspladser er klimavenlig, men også fornuftig brug af vores sparsomme areal, og så kan det ikke mindst skabe en attraktiv bydel at bo i. Erfaringer fra byer som Wien, Amsterdam og Malmö viser eksempelvis, at bilfrie bydele er populære.

Bilfrie bydele er nemlig fra starten af bilfrie. Det betyder, at nye beboere og virksomhedsejere, der får deres daglige liv i bydelen, bosætter sig netop, fordi de ikke har behov for bil og ønsker byens plads brugt anderledes.

Det bliver afgørende med ekstraordinær god infrastruktur i form af effektive busruter, der giver nem adgang til metro, s-tog og faciliteter til delebiler.

Christina Olumeko (Å)
Medlem, Teknik- og Miljøudvalg, Københavns Kommune

Plads til mere og andet end parkeringspladser tager også toppen af de skyhøje boligpriser. Priserne vil nemlig, ifølge forskningen på området, alt andet lige kunne holdes lidt lavere, når der ikke skal bruges penge på at anlægge parkeringspladser.

Behov for infrastruktur

En velfungerende, bilfri bydel kommer dog ikke af sig selv. Det bliver afgørende med ekstraordinær god infrastruktur i form af effektive busruter, der giver nem adgang til metro, s-tog og faciliteter til delebiler.

Særligt for Jernbanebyen vil der også være brug for bro- og tunnelforbindelser til de omkringliggende bydele til gavn for gående og cyklister. Bilfrihed og store investeringer i infrastruktur går dermed hånd i hånd, og det ansvar tager vi på os i Alternativet.

Tiden, hvor det var en selvfølge at beslaglægge over 10 kvadratmeter jord per parkeringsplads, er forbi. Heldigvis, for det giver plads til, at visionerne i Københavns byudvikling kan vende tilbage.