Om  
Irina Bjørnø
Jesper Callesen
Thomas Holbech Anker

Alternativet udpeger tre københavnerprofiler som folketingsvalgkandidater

Alternativet har valgt partiets forkvinde Irina Bjørnø, hovedbestyrelsesmedlem Jesper Callesen og medlem af omegnens storkredsbestyrelse Thomas Holbech Anker som kandidater til næste folketingsvalg.

Irina Bjørnø (på foto midtfor), Thomas Anker (t.h) og Jesper Callesen (t.v.).
Irina Bjørnø (på foto midtfor), Thomas Anker (t.h) og Jesper Callesen (t.v.).Foto: Alternativet
Ghita Nidam Møller

Vi skal skære timer af arbejdsugen, have mindre kød på tallerknerne og nytænke vores demokratiske system og økonomiske prioriteringer. Sådan lyder det fra Alternativets nyvalgte folketingskandidater Irina Bjørnø, Jesper Callesen og Thomas Holbech Anker

Det besluttede Alternativets medlemmer i Københavns omegns storkreds enstemmigt lørdag, oplyser partiet i en pressemeddelelse til Altinget.

Det er dermed en kandidattrio med bopæl og tilknytning til Københavns omegnskommuner, som bliver det grønne midterpartis kandidater til det næste folketingsvalg, som skal afholdes senest 5. juni 2023. 

Irina Bjørnø er Alternativets forkvinde i Høje Taastrup og har været medlem siden februar 2016. Hun er uddannet fysiker og merkonom fra Niels Brock og har undervist mange år på DTU som lektor. Hun er oprindelig fra Moskva og i dag forfatter, samfundsdebattør og blogger på dansk, engelsk og russisk.

Jesper Callesen har været medlem siden juli 2015 og er medlem af Alternativet hovedbestyrelse. Han har en kandidat i ledelse og psykologi og er i dag folkeskolelærer, billedkunstner og kunstterapeut.

I oktober 2016 tilsluttede Thomas Holbech Anker sig Alternativet, og har siden da været folketingskandidat og er nu medlem af omegnens storkredsbestyrelse. Til daglig er han pædagogisk faglig koordinator og idrætskoordinator på Brøndby Gymnasium, hvor han også underviser i idræt og psykologi. 

Fællesfront for forandring 

Kandidaterne udtaler i den fælles pressemeddelelse, at de står for en systemforandring: ”Systemforandringen kan ikke klares med mindre tilpasninger og teknologiske fix, vi skal blandt meget andet transportere os mindre, spise mindre kød, forbruge mindre og skabe velfungerende demokratiske fællesskaber.”

Deres mærkesagerne er blandt andet 30 timers arbejdsuge, mere økonomisk demokrati, en finanslov med tre bundlinjer, CO2-skat og halvering af det konventionelle landbrug i 2030.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Irina Bjørnø

Kandidat til EU-parlamentet for Alternativet (1/7-24), forkvinde, Alternativet i Høje-Taastrup, bestyrelsesmedlem, Dansk-Russisk forening, bestyrelsesmedlem, Sprogkreds
fysiker (Moskva Universitet), ph.d. i fysik, merkonom i international handel (Niels Brock), terapeut, skuespiller, danser og sanger

Jesper Callesen

Hovedbestyrelsesmedlem, Alternativet, folketingskandidat, Alternativet, ledelsesrådgiver, billedkunstner, psykoterapeut
Cand.merc., kunstterapeut, skolelærer

Thomas Holbech Anker

Underviser, pædagogisk, faglig- og idrætskoordinator, Brøndby Gymnasium, fhv. folketingskandidat (ALT)
kandidat i Idræt, tysk og psykologi (Københavns Uni.)

0:000:00