Kommentar af 
Cille Hald Egholm

Arne og de ressourcestærke forældre fik deres gaver. Nu må det være den "usexede" socialpolitiks tur

Det specialiserede socialområde er så presset og økonomisk udvandet, at det ikke længere hænger sammen. Politikerne er nødt til at sætte samfundets udsatte borgere før egne vælgergrupper og gøglede prestigeprojekter, skriver Cille Hald Egholm (V).

Demonstranter mødte 24. juni 2021 op på Christiansborg Slotsplads for at vise deres utilfredshed med regeringens og KL's økonomiaftale for 2022.
Demonstranter mødte 24. juni 2021 op på Christiansborg Slotsplads for at vise deres utilfredshed med regeringens og KL's økonomiaftale for 2022.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Cille Hald Egholm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

17. august behandlede Københavns socialudvalg et medlemsforslag stillet af Konservative, som gik på – hvis det blev vedtaget – at sende et brev til regeringen med en appel om, at det specialiserede socialområde bør flyttes fra kommunerne til staten.

Det vil sige den del af socialpolitikken, der dækker over tilbud og indsatser til socialt udsatte børn og unge, børn og unge med funktionsnedsættelser, voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, psykiske vanskeligheder samt misbrugsproblematikker.

Begrundelsen havde sit udgangspunkt i det faktum, at det specialiserede socialområde er überpresset, og at den seneste økonomiaftale mellem KL og regeringen intet gjorde for at styrke området.

Det er en helt reel problemstilling, og som socialudvalgsmedlem i København bliver jeg konfronteret med den oftere, end jeg har lyst til at tælle. Både fra borgere og medarbejdere.

Sagt med andre ord er det specialiserede socialområde lige nu så presset og økonomisk udvandet, at det simpelthen ikke længere hænger sammen.

Jeg har stor respekt for Konservatives forslag. Men jeg valgte alligevel at stemme imod. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg ikke er fuldstændig enig i baggrunden for forslaget, men fordi jeg ikke kan forestille mig, at staten ville varetage ansvaret for det specialiserede socialområdet uden at køre det endnu mere i sænk.

Jeg har mødt flere undrende blikke, når jeg har fortalt, at Socialudvalget var det udvalg, jeg allerhelst ville sidde i. Det specialiserede socialområde er nemlig ikke et "sexet" område at gå op i

Cille Hald Egholm (V)
Borgerrepræsentant, Københavns Kommune

Det synes jeg, at den seneste økonomiaftale mellem KL og regeringen er et godt bevis på. Her blev det blot til seks linjer om det specialiserede socialområdet med en halv erkendelse af, at området er presset, samt nedsættelsen af et såkaldt ekspertudvalg på socialområdet – nok mest for at fjerne opmærksomheden fra regeringens nølen.

Og anbefalingerne fra ekspertudvalget? Ja, de kan kun bruges til noget, hvis de kan "understøtte, at den fortsatte udvikling på området sker inden for den afsatte ramme på en måde, hvor der sikres bedst muligt anvendelse af de 50 milliarder kroner, kommunerne årligt bruger på området, til gavn for borgerne".

Og hvad skal det så gøre godt for? I min (om end korte) tid i Socialudvalget er det allerede blevet tydeligt for mig, at det specialiserede socialområde i løbet af mange år er blevet så effektiviseret og skåret ind til benet, at det nærmere har den modsatte effekt.

Manglende ressourcer til personale skaber et kæmpe pres, som giver flere sygemeldinger. Manglende ressourcer til sagsbehandlere øger ventetiderne for borgerne, som ofte venter længe på en afgørelse og opstart af hjælp, som gør dem mere syge. Manglende ressourcer på bosteder betyder presset personale samt mangel på pladser til vores borgere og ventelister.

Uanset hvor meget mere effektivt det specialiserede socialområde bliver, er regeringen nødt til at erkende, at der simpelthen ikke er penge nok. Det er nemlig dyrt at hjælpe mennesker med de komplekse problemstillinger, som borgere på det specialiserede socialområde har.

Læs også

I sidste ende er det ikke desto mindre langt dyrere, hvis disse mennesker ikke får den rigtige hjælp. Når der går for lang tid, før at en borger får den nødvendige hjælp, kan vi godt regne med, at den borger får det endnu sværere – og dermed får brug for endnu mere hjælp.

Hver gang vi vælger den billigste løsning i stedet for en, der er dyrere, men som måske også er den bedste for borgeren, risikerer vi, at borgeren får endnu større udfordringer. Det er ikke værdigt over for de mennesker, som har så komplekse problemstillinger.

Selv som borgerlig kapitalist kan det undre mig, at man ikke har gjort mere for det specialiserede socialområde. Set fra et økonomisk synspunkt giver det heller ikke nogen som helst mening at droppe investeringerne i området.

Nogle af de borgere, som koster allermest for samfundet i dag, havde kun i få tilfælde været så ressourcetunge, hvis de havde fået den rette hjælp i tide. Det kommer til at koste mange milliarder at rette op på området i dag, men på længere sigt er jeg overbevist om, at det betaler sig. Både økonomisk og menneskeligt.

Vi kan ikke tillade os at smide penge i prestigeprojekter og gavechecks, når vi ikke engang kan finde ud af at hjælpe de mennesker, som har allermest brug for det

Cille Hald Egholm (V)
Borgerrepræsentant, Københavns Kommune

Jeg tror, at grunden til, at det specialiserede socialområde – og også psykiatrien for den sags skyld – i så lang tid ikke er blevet prioriteret af politikere, kan findes i, at det ikke er et "sexet" område at gå op i.

Jeg har mødt flere undrende blikke, når jeg har fortalt, at Socialudvalget var det udvalg, jeg allerhelst ville sidde i, fordi det er det område, jeg går allermest op i.

Men jeg kan alligevel godt forstå det. Hvis man er socialt udsat, eller hvis man lever med handicap eller funktionsnedsættelser, så har man sjældent ressourcer til også at arrangere store lobbykampagner og demonstrationer på Christiansborg Slotsplads.

Politikere prioriterer oftest de områder, som fylder meget i den offentlige debat, og det skaber en enorm skævvridning. Det er derfor, at alle børnene i dagsinstitutionerne får minimumsnormeringer; de ressourcestærke forældre var dygtige til at arbejde for det. Men hvor kommer pengene til at finansiere de ekstra pædagoger fra? Ja, blandt andet fra socialområdet.

Det er på tide, at politikerne begynder at prioritere socialområdet. På Københavns Rådhus har vi allerede et samlet udvalg, der kæmper benhårdt for at få flere ressourcer til området i København.

Jeg kan godt forstå, at regeringen synes, at det er federe at uddele gaver til egne vælgergrupper, og jeg forstår også godt, at mine københavnske kollegaer elsker at lave puljer til gårdhaver og andet gøgl.

Men jeg mener simpelthen ikke, at vi kan tillade os at smide penge i prestigeprojekter og gavechecks, når vi ikke engang kan finde ud af at hjælpe de mennesker, som har allermest brug for det.

Det ender galt, hvis regeringen ikke snart tager sig sammen og giver kommunerne de nødvendige midler til at give borgerne den hjælp, som de har brug for. Det gør det for de enkelte mennesker, for vores samfunds ressourcer og for de medarbejdere, som hver dag knokler for at få det til at løbe rundt.

Arne og alle de andre har haft deres tur. Nu er det socialområdets tur til at få den saltvandsindsprøjtning, som det i så høj grad har brug for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cille Hald Egholm

Medlem af Borgerrepræsentationen (V), Københavns Kommune, politisk medarbejder for MF Mads Fuglede (V)
Ba.scient.pol (Københavns Uni. 2021)

0:000:00