Borgmesterens boligballade er ikke Konservatives største udfordring på Frederiksberg

ANALYSE: Konservative kan være på vej mod sit Waterloo på Frederiksberg. Men truslen mod partiets ikoniske højborg handler mere om politik og en by i forandring, end om borgmester Simon Aggesens ekstravagante bolighandel.

Den unge konservative borgmester på Frederiksberg, Simon Aggesen, er kommet i modvind.

Efter kun halvandet år på posten har han nu sået ny tvivl om partiets fortsatte greb om magten i den konservative højborg siden 1909.

For få uger siden så alting ellers roligt og fornuftigt ud set med konservative briller.

Generationsskiftet fra forgængeren Jørgen Glenthøj til den mindre end halvt så gamle Aggesen var gået gnidningsfrit, og partiets nye unge håb synes at leve op til forventningerne om, at man med ham fik en profil med en stærkere appel blandt kommunens stadig flere børnefamilier.

Ved kommunalvalget i 2013 var det efter fintælling kun 159 stemmer og et enkelt mandat, der adskilte de blå partiers flertal fra Radikale og resten af udfordrende i rød blok. Glenthøjs personlige stemmetal havde taget et dyk.

Med Simon Aggesen som førstemand var der fornyet optimisme i konservative kredse om, at det nok igen skulle lykkes at trække en sejr hjem ved næste valg.

Men så kom Ekstra Bladets afsløringer af Simon Aggesens tocifret milliongevinst på en spektakulær bolighandel.

Konserativ grundangst genoplivet
Der er ikke nogen dokumentation for ulovligheder. Men sagen har ramt borgmesteren på hans moralske habitus, blandt andet fordi handlen bliver sammenlignet med en form for kortsigtet boligspekulation, som han selv har kritiseret.

Det sidste punktum er endnu ikke sat.

Flere medier graver fortsat videre, og Ombudsmanden er gået ind i den begrænsede del, der handler om den kommunale forvaltnings behandling af Simon Aggesens ansøgning om at få delt sin nye store lejlighed op i to knap så store men mere værdifulde enheder.

Der er ingen tvivl om, at sagen allerede har pustet til en Konservativ grundangst for at miste Frederiksberg.

Partiets udfordring med at fastholde magten i den gamle bastion handler langt fra kun om Simon Aggesens. Det afgørende er heller ikke Konservatives op og nedture på den landspolitiske scene.

Konservatives største problem på Frederiksberg er, at byen forandrer sig, og at den har gjort det i årtier.

Frederiksberg er mere rødt end blåt eller grønt
Det går langsomt. Men siden årtusindskiftet er der kommet over ti procent flere borgere.

Børn og dermed børnefamilier udgør en stigende andel af befolkningen. Samtidig er der sket en markant stigning i en i forvejen stor andel af borgere med en lang videregående uddannelse.

En klar indikator på de politiske konsekvenser af den forandring kan man få ved at se på de lokale resultater fra folketingsvalg.

Her kan man se, at Frederiksberg hverken er konservativ grøn eller borgerlig blå.

Frederiksberg er rød, har længe været det, og er blevet stadig mere rød gennem årene. I hvert fald i det omfang at man tæller Radikale med blandt de røde partier.

Det er man nu også nødt til at gøre ved kommunalvalg på Frederiksberg.

Forud for valget i 2017 gjorde Radikale op med 24 års tæt politisk alliance med Konservative og gik i stedet i valgforbund med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Ved Folketingsvalget to år senere blev Radikale det næststørste parti på Frederiksberg, kun overgået med få marginaler af Venstre.

Vakler efter brud med Radikale
Der er ikke noget, der tyder på, at Radikale er på vej tilbage i et borgerligt valgforbund ved kommunalvalget i 2021. Og uden hjælpen fra Radikale har Konservative længe kunnet mærke presset på Frederiksberg.

Faktisk var der ved kommunalvalget i 2009 flere der stemte rødt end blåt, hvis man deler stemmerne op efter de landspolitiske blokke med Radikale blandt de røde. Men valgforbund og valgmatematik betød, at det ikke umiddelbart kunne konverteres til et flertal af røde mandater.

Det er et kendt fænomen, at der i partiernes lokale højborge er flere, der stemmer på borgmesterpartiet ved kommunalvalg end ved folketingsvalg. Og Konservative er fortsat uden sidestykke det største parti på Frederiksberg Rådhus.

Der er på den måde flere, der stemmer på Konservative lokalt, end der er egentlige konservative i kommunen.

Mange frederiksbergvælgere er med andre ord splittede. Eller de ’splitter’ i hvert fald, hvor de lægger deres stemme ved lokalvalg og folketingsvalg.

Det kan ikke udelukkes, at det også kan få betydning for, hvordan sagen om Simon Aggesens bolighandel bliver taget ned og omsat til lokal stemmeafgivelse.

Splittede vælgere kan besegle Aggesens skæbne
Når en politiker bliver ramt af en ’møgsag’, er de mest højtråbende kritikere typisk dem, der alligevel ikke vil stemme på vedkommende.

Hvis der er tale om en sag af en så grel karakter at både partitop og det øvrige af politikerens bagland lægger afstand til vedkommende, så kan det også få direkte mærkbare konsekvenser for opbakningen blandt traditionelle støtter.

Men i mindre kontroversielle sager vil de, der før sympatiserede med partiet og politikeren, ikke i samme grad blive påvirket af en mediestorm, som den Simon Aggesens sag ind til nu har udviklet sig til.

Det er imidlertid mere tvivlsomt, hvor mange fra den for Aggesen så vigtige gruppe af vælgere, som stemmer konservativt lokalt men rødt nationalt, der fortsat vil holde hånden under borgmesteren.

Samtidig kan man ikke forvente, at kommunens mange nytilflyttere alle har lige stor interesse og viden om de lokale forhold til overhovedet at overveje at stemme anderledes til kommunalvalget, end hvad de gør til folketingsvalg.

Der er stadig noget tid til det kommende kommunalvalg, og vi kender ikke det endelige udfald af Simon Aggesens boligsag.

Kommer der ikke flere kritiske afsløringer, er der en chance for, at han kan nå at ride det værste af stormen af, inden frederiksbergborgerne skal til stemmeurnen næste november.

Marginalerne bliver afgørende
Det er bare ikke sikkert, at det er nok til at sikre Konservative borgmesterkæden igen.

Partiet har brug for medvind og fremgang. Men i stedet for at være manden, der kan levere det, risikerer Simon Aggesens fordele i form af alder og profil at blive udlignet eller overgået af de skrammer den kritiske dækning af hans bolighandler har givet.

Og selv om Konservative står stærkt i de landsdækkende meningsmålinger, så er det primært på bekostning af de øvrige partier i blå blok.

Samlet set er fordelingen mellem blokkene aktuelt nogenlunde, som de så ud forud for kommunalvalget i 2017 med noget, der ligner lille overhånd til de røde partier.

Simon Aggesen kan med andre ord ikke satse på nogen særlig rygvind fra de landspolitiske tendenser. Snarere tværtimod, som det ser ud lige nu.

Det er marginalerne, der kommer til at afgøre det kommende slag om Konservatives fortsatte styre på Frederiksberg. 

Lider partiet sit Waterloo her er det ikke først og fremmest Simon Aggesens skyld, men resultatet af en længere historisk udvikling på Frederiksberg, der blev politisk beseglet af bruddet med Radikale.

Balladen om borgmesterens bolighandel risikerer dog at blive dråben, der får det røde hav til at skylle ind over de grønne dæmninger om Frederiksberg Rådhus.

Forrige artikel Coronakrisen kan nulstille debatten om ny nattelivsplan Coronakrisen kan nulstille debatten om ny nattelivsplan Næste artikel Radikale skal finde spidskandidat ved kampvalg Radikale skal finde spidskandidat ved kampvalg
Lars Weiss er ny overborgmester i København

Lars Weiss er ny overborgmester i København

UDPEGET: Socialdemokratiet har valgt Lars Weiss som ny overborgmester i København. Han er valgt uden modkandidat og dermed er næste uges delegeretmøde aflyst.