V-borgmester vil have lovændring: Regeringens trafikplan overser de kommunale veje

Det glæder mig, at regeringen endelig er ved at vågne op og komme med på vognen i etableringen af lynladestationer – desværre kun langs statsvejene. Med deres nye trafikplan har de blandt andet lanceret en samlet plan for udrulning af ladeinfrastruktur til elbiler, hvor de vil bruge en halv milliard kroner på ladestandere.
Vurderingen er, at der kan etableres godt 50 ladeparker med cirka 630 lynladepladser langs statsvejene.
Men hvad med de kommunale veje og områder, hvor vi som kommune lige nu ikke har et råderum?
Brug for ændring af lovgivningen
Venstre så gerne, at vi allerede nu var i fuld gang med et udbud og etablering af lynladestationer i København. Men det kræver en lovændring.
På nuværende tidspunkt er der ikke hjemmel til, at vi som kommune kan beskæftige os med eller lave udbud om el-ladestandere i det offentlige rum.
Venstre ønsker lovgivningen ændret, så vi fra kommunal side i højere grad kan bidrage til at fremtidssikre ladeinfrastrukturen og gøre borgernes valg af den grønne bil lettere.
Venstre ønsker lovgivningen ændret, så vi fra kommunal side i højere grad kan bidrage til at fremtidssikre ladeinfrastrukturen og gøre borgernes valg af den grønne bil lettere.
Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune
På vores foranledning henvender overborgmesteren sig nu til regeringen med en opfordring om at få ændret lovgivningen, ligesom vi har fået vedtaget et forslag i Borgerrepræsentationen, der gør, at Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at undersøge egnede placeringer til lynladestationer i byen.
Så er en del af forarbejdet nemlig udført, når lovgivningen på sigt forhåbentlig ændres.
Lad os fremtidssikre Københavns infrastruktur
I København, hvor store dele af boligmassen er etageejendomme, kan et fåtal af indbyggerne parkere på egen grund med mulighed for at installere hjemmeopladning.
Venstre mener konkret, at der skal afsættes plads og ressourcer til fire til seks lynladestationer i byen, så de mest tæt befolkede områder i byen forsynes med el – uden at vi skal grave samtlige fortove op.
Så kære regering – I foreslår flere lynladere langs statsvejene, men lad os nu også fra kommunal side få lov til at gå i gang med at fremtidssikre den københavnske infrastruktur, så vi kan matche byens grønne ambitioner.
Indsigt
Mai Christiansen47 år23. maj
Formand for Menighedsrådet, Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
Line Barfod62 år24. maj
Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL), Københavns Kommune, forperson, Centralkommunernes Transmissionsselskab, fhv. MF
Mia Amalie Holstein41 år24. maj
Cheføkonom og underdirektør, Cepos

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget























