
18. marts 2026 kl. 07.21
Husets Teater skal ud at finde en ny ledelse.
Det sker, efter at chefduoen Liv Helm og Agnete Krabbe har valgt at stoppe.
Det skriver teateret i et opslag på LinkedIn.
Siden 2021 har Liv Helm og Agnete Krabbe stået i spidsen for det københavnske teater som henholdsvis teaterchef og administrativ chef.
"Det var et drømmejob at få lov at lede Husets Teater, og det har været en ære at være med til at få huset til at vokse," udtaler de ifølge opslaget og fortsætter:
"Vi er nået i mål med vores visioner og vil gerne give et sundt og stærkt hus videre til en ny ledelse."
I opslaget oplyser Helm og Krabbe desuden, at de begge skal ud at søge nye udfordringer.
Hvem, der skal overtage stafetten som ledere af teateret, er endnu uvist.
Læs også
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- København finder penge til gratis teater for børn
- BUPL: Normeringer er ikke nok. Hvis København vil løfte kvaliteten, kræver det flere pædagoger
- Væk er de vilde valgløfter og cirkusmusikken. Nu vil Socialdemokratiet i København være et hverdagsparti
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i Indre By, men de risikerer at bremse både investeringer og nye boliger




















