Danmarks Mr. Classical Music, musik- og kunsthistoriker Steen Frederiksen, Frederiksberg, er død 8. juni, 79 år gammel.
Steen Frederiksen, der også var født på Frederiksberg som søn af en filialdirektør, lavede allerede fra 1968 musikudsendelser for Danmarks Radio. Efter en kort karriere som institutbestyrer for kunsthistorie på Aarhus Universitet og som gymnasielærer i København blev han i 1974 ansat som programmedarbejder i DR.
Han "blev stående på DRs rulletrappe", som det er blevet udtrykt, når man bliver i DR og stiger i graderne: Udnævnt til programredaktør i 1982 og programchef for Musikafdelingen for Radio og TV i 1986, hvorefter Steen Frederiksen var chef for Radioens P2 musik 1988-99.
Pensionen ventede formelt i 2008, men da havde Steen Frederiksen allerede påbegyndt en løbebane som foredragsholder om klassisk musik. Han startede også kvartalsmagasinet Custos, der bringer artikler om tidlig musik – og så var han med til at overtale Københavns Kommune til at skabe et nyt spillested, Koncertkirken, på Blågårds Plads på Nørrebro.
Steen Frederiksen tog også sin tørn i musikkens civilsamfund: Han var formand for bestyrelsen for Léonie Sonnings Musikfond 2000-12, derefter næstformand til 2016, ligesom han var formand for Serious Music Experts under European Broadcasting Union i perioden 1992-2003.
Desuden skrev han bøger og artikler om klassisk musik, Det Kgl. Teaters programmer mv.
Steen Frederiksen, der var Ridder af Dannebrog, blev i 1989 gift med den tjekkiske pianist, redaktør og dr.phil. Olga Frederiksen. 10 år forinden havde han i øvrigt modtaget Den Tjekkoslovakiske Stats Smetana-Medalje.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Frank Jensen65 årI dag
Selvstændig rådgiver, formand for Ukrainian Homes for All, fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester, København
Winnie Berndtson62 årI dag
Generalsekretær, De Grønne Pigespejdere, fhv. miljø- og forsyningsborgmester (S), København

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café





















