Journalist og redaktør for Altinget Hovedstaden. Tips og tricks til [email protected] eller 43140080, hvis du er utålmodig.
Efter Hæstorps exit hviler alle øjne på Københavns Rådhus på denne politiker
Inden Pernille Rosenkrantz-Theil efter al forventning kan blive kåret som Socialdemokratiets overborgmesterkandidat om en uge, skal en storm mod budgetforhandlingerne og en lurende trussel mod partiets status som indehaver af overborgmester-posten afværges. I centrum af det hele står en gammel kending.
Søren Dahl
JournalistMed en regulær bytteforretning har Mette Frederiksen forsøgt at køre Pernille Rosenkrantz-Theil i stilling til at overtage Sophie Hæstorp Andersens overborgmesterstol efter næste års kommunalvalg.
Klappet og klart kunne det se ud, men smarte planer udefra har det med at møde modstand på Københavns Rådhus.
Og en afgørende detalje afslører, at det hele faktisk ikke var klappet og klart.
Godt nok blev partiets gruppeformand og nummer to på rådhuset, Lars Weiss, gjort til foreløbig arvtager.
Han kan derfor nu lede de vigtige budgetforhandlinger på rådhuset, der spidser til i denne uge.
Problemet er blot, at han endnu ikke har meddelt, om han ønsker at være overborgmester-vikar helt frem til valget næste år.
Hos de andre partier er der en vrede og frustration over Mette Frederiksens manøvre, hvor statsministeren udskiftede Sophie Hæstorp Andersen med Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, og det afslører, at Mette Frederiksens Københavner-plan fortsat kan ende i problemer.
For hvis Lars Weiss ikke gør, som S-toppen håber på, kan det hurtigt blive besværligt for Socialdemokratiet at holde fast på overborgmesterposten.
Kaos
Da Sophie Hæstorp i al hast udtrådte af Borgerrepræsentationen i sidste uge blev Lars Weiss som partiets gruppeforperson og nummer to i København, gjort til foreløbig arvtager.
Den udnævnelse varer dog kun til den 19. september, hvor politikerne skal vælge den endelige vikar for det kommende år.
Hos Socialdemokratiet var frygten, at den kaotiske situation omkring Sophie Hæstorp Andersen ville flyde over i de budgetforhandlinger om en aftale for kommunens økonomi i det kommende år, som overborgmesterpartiet for enhver pris skal være en del af.
Forhandlinger, der startede på selve dagen, hvor Sophie Hæstorp Andersen forlod rådhuset, og som fortsætter i denne uge.
Central figur
Trods den kaotiske situation beskriver flere centrale kilder et nærmest usædvanligt problemfrit forløb i forhandlingernes første dage.
Med Hæstorps afgang har Lars Weiss indtaget pladsen for enden af bordet som forhandlingsleder, og har her kunne bringe sine godt 15 års erfaring med københavnsk rådhuspolitik i spil.
Selvom Weiss er mere ukendt i den brede offentlighed, har han i mange år været en central figur på rådhuset såvel som i Socialdemokratiets københavnske afdeling.
Nu skal han så gerne lukke budgetaftalen hurtigt, så man kan koncentrere sig om processen med at få valgt en ny overborgmesterkandidat efter Hæstorps afgang.
I det forhandlingsforløb spiller gruppeforpersonen naturligt en nøglerolle.
Men den erfarne politiker er også afgørende af andre og for sit parti mere eksistentielle årsager.
Eneste acceptable socialdemokrat
Hvis Socialdemokratiet skal beholde overborgmesterposten frem til kommunalvalget i 2025, er det afgørende, at de partier, der i sin tid gjorde Sophie Hæstorp til overborgmester ikke beslutter sig for at vippe partiet af magten, nu hvor kaptajnen har forladt skuden.
Hos de andre partier er der en vrede og frustration over Mette Frederiksens manøvre, hvor statsministeren udskiftede Sophie Hæstorp Andersen med Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det træk bliver set som usædvanligt magtarrogant og som udtryk for en opfattelse af, at de andre partier er nyttige brikker, der ligeså vel kan acceptere den ene socialdemokratiske overborgmester som den anden.
En opfattet arrogance, partiet muligvis kunne tillade sig for år tilbage, da antallet af socialdemokratiske mandater på Københavns Rådhus var betydeligt flere end i dag.
Her kunne de andre partier nok brokke sig, og gjorde det også med rituelt mellemrum.
Men mulighederne for at danne flertal var så mangfoldige for overborgmesterpartiet, at man sagtens kunne undvære et eller to utilfredse partier.
En anden situation
I dag er situationen en helt anden for det gamle arbejderparti, og der er ingen større velvilje efter at gøre Socialdemokratiet den tjeneste at lade overdragelsen af overborgmesterposten ske gratis og problemfrit.
Der er ingen større velvilje efter at gøre Socialdemokratiet den tjeneste at lade overdragelsen af overborgmesterposten ske gratis og problemfrit.
Der er dog også blandt partierne bag sidste års budgetaftale, der tæller alle pånær Enhedslisten og Alternativet, en accept af, at Lars Weiss er den naturlige arvtager i en situation, hvor Sophie Hæstorp har forladt posten.
Faktisk bliver den 50-årige økonom set som den eneste socialdemokrat, de andre store partier i budgetkredsen uden problemer kan acceptere.
Problemet for S er, at Weiss endnu ikke har meldt ud, om han rent faktisk ønsker posten som overborgmester-vikar.
En post, han også besad i et år op til kommunalvalget i 2021, efter Frank Jensen måtte trække sig i utide på grund af en sag om seksuelt krænkende adfærd.
Kan åbne ballet på ny
At Weiss endnu ikke offentligt har meldt ud, om han ønsker endnu en vikartjans – eller om han direkte ønsker at udfordre Pernille Rosenkrantz-Theil som spidskandidat – bliver gradvist en mere irriterende, og potentielt alvorlig hovedpine for Socialdemokratiet.
Skulle gruppeformanden vælge at sige nej til en tørn mere på hjørnekontoret på rådhusets 2.sal, er forventningen, at de øvrige partier vil gå meget langt for at tvinge overborgmesterposten væk fra Socialdemokratiet, allerede når der skal vælges en vikar 19. september.
Det vil i sagens natur bryde med den konstitueringsaftale, der blev lavet på valgnatten i november 2021, og skabe en situation, hvor alle borgmesterposter og tidligere indgåede aftaler på ny er i spil – og altså ikke kun skabe usikkerhed om overborgmesterposten.
Det store spørgsmål er, om der er appetit på sådan en proces blandt de øvrige partier på rådhuset, som også har borgmesterposter og indflydelse at tabe.
Og ikke mindst, om der kan opnås enighed om en alternativ vikar, der får mulighed for at få erfaring på rådhusets officielt mest magtfulde kontor i et helt år inden valget til næste år, hvor flere partier, herunder særligt SF og Enhedslisten, forventes at byde ind på overborgmesterposten.
Sicilianske tilbud
Derfor står Lars Weiss i en afgørende position som den socialdemokrat, der umiddelbart kan skabe ro om partiets situation på Københavns Rådhus.
Eller potentielt være med til at sørge for, at partiet bliver smidt ud af overborgmesterkontoret, før der overhovedet er afholdt valg.
Af samme årsag må man forvente, at der i disse dage bliver gjort et alvorligt kurmageri, og måske afgivet et siciliansk tilbud eller to for at få den erfarne gruppeforperson til at blive overborgmestervikar på ny.
Weiss tøven er da situationens alvor taget i betragtning også påfaldende.
Med i overvejelserne for Weiss kan være, at det ikke er særligt politisk appetitvækkende at passe overborgmesterkontoret i et års tid, hvis ikke der fra partitoppen bliver givet grønt lys til, at han også kan stille som kandidat mod Pernille Rosenkrantz-Thiel, når den endelige spidskandidat skal vælges på det delegeretmøde, som partiet afholder i næste uge.
Spørgsmålet er da også, om han overhovedet er interesseret i posten.
Kendt fra tv
Af andre seriøse kandidater er også Mette Reissmann, der sidder i Folketinget for Socialdemokratiet og er kendt fra programmet Luksusfælden, blevet nævnt som én, der muligvis kunne accepteres som overborgmester-vikar af de øvrige partier.
Det vil dog kræve, at hun afbryder sin orlov fra Borgerrepræsentationen, og går i et direkte kampvalg med Rosenkrantz-Theil om spidskandidaturet.
Derfor er hun en noget mere risikabel vikar end Lars Weiss – og har da også endnu til gode at melde noget som helst offentligt ud om et muligt kandidatur.
Det svære venter
Skal man endeligt dvæle ved det, der rent faktisk har betydning for de mange hundrede tusinde københavnere - nemlig budgetforhandlingerne, skal årsagen til de usædvanligt rolige vande også findes i det åbenlyse.
Nemlig at partierne endnu ikke har taget hul på de dele, der virkelig gør ondt.
Det er særligt parkeringsspørgsmålet, hvor både SF, Konservative og Radikale er godt gammeldags uenige om, hvor mange parkeringspladser, der skal være i København, og hvor meget de skal koste.
Altinget kunne tirsdag fortælle, at Radikale ville have flere parkeringspladser i hovedstaden, men samtidig hæve prisen på beboerlicenser markant.
Den plan bliver afvist af Konservative, mens Socialdemokratiet forholder sig tavse.
Situationen bliver yderligere spændt af, at partierne ved sidste års budgetaftale forpligtede sig på at skaffe flere parkeringspladser til københavnerne, både ved at leje private parkeringsanlæg og bygge nye parkeringskældre.
Derudover kommer de vanlige slagsmål om prioriteringer på de forskellige velfærdsområder, hvor eksplosivt voksende regninger på både social og børneområdet forventes at trække store veksler på kommunens serviceramme.
Der er gode grunde til at holde øje med både Lars Weiss og de øvrige begivenheder på Københavns Rådhus i disse dage.