
Efter knap tre og et halvt år ved posten som forbundsformand for HK har Anja C. Jensen besluttet ikke at genopstille.
Det oplyser hun i et opslag på LinkedIn.
Derfor skal der til november vælges en ny mand eller kvinde til at overtage posten som forbundsformand for organisationens mere end 200.000 medlemmer.
"Det er en svær, men rigtig beslutning – for både mig og for HK," skriver Anja C. Jensen og fortsætter:
"Netop nu tegner HK’s hovedbestyrelse stregerne til, hvordan HK skal virke og arbejde som organisation i fremtiden, og hvilken fagforening vi skal være fremover. Jeg har derfor i lyset af dette truffet et valg om i ordentlig tid at melde ud, at det ikke skal være mig, der skal være styrende/ledende i dette afgørende heat."
Før sin tid som forbundsformand for HK var Anja C. Jensen næstformand for HK Privat og inden da konsulent i Kost & Ernæringsforbundet. Anja C. Jensen er uddannet hotelreceptionist og startede sit arbejde i fagbevægelsen i 2005, da hun blev faglig sekretær i 3F.
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- København finder penge til gratis teater for børn
- BUPL: Normeringer er ikke nok. Hvis København vil løfte kvaliteten, kræver det flere pædagoger


















