Rikke Egelund
Mia NyegaardFrank Jensens tidligere pressechef genindtager ledelsesrolle på Københavns Rådhus

Fra kultur til økonomi.
Efter halvandet år som sekretariatschef hos Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning kan Rikke Egelund nu sætte sig i spidsen for Økonomiforvaltningens administration.
Det bekræfter forvaltningen over for Altinget.
Dermed bliver det et familiært ansigt, som i fremtiden kan kalde sig sekretariatschef for det overordnede organ for Københavns økonomi. Rikke Egelund har tidligere stået i spidsen for Økonomiforvaltningen i 2021, inden hun skiftede til Miljøministeriet for at tiltræde posten som kommunikations- og strategichef.
Tidligere har Egelund bestredet rollerne som pressechef for Frank Jensen (S) og Lars Weiss (S) samt i sundheds- og omsorgsforvaltningen. Hertil har hun ageret rådgiver for forhenværende udenrigsminister Lene Espersen (K) samt pressechef hos Konservative.
I Kultur- og Fritidsforvaltning har Rikke Egelund arbejdet tæt med borgmester Mia Nyegaard (R), som ved et ekstraordinært årsmøde blev droppet som Radikales spidskandidat ved kommunalvalget senere i år. Nyegaard er blandt andet blevet anklaget for at skabe et problematisk arbejdsmiljø i hendes sekretariat.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- DF stemmer imod renovering af Palads, men flertal for projektet består






















