Debat

Hofor-direktør: Københavns næste klimaplan kommer til at kræve intenst samarbejde

En klimapositiv by kræver accept af, at man kan blive nabo til et energianlæg. Alle skal arbejde sammen om at få udviklingen af byen til at lykkes, skriver Henrik Plougmann Olsen.

Fjernvarmesystemet i København er under total forandring, da fremtidens varmeproduktion i langt højere grad end i dag skal baseres på elproduktion, skriver Henrik Plougmann Olsen.
Fjernvarmesystemet i København er under total forandring, da fremtidens varmeproduktion i langt højere grad end i dag skal baseres på elproduktion, skriver Henrik Plougmann Olsen.Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Henrik Plougmann Olsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Københavns visionære plan om at blive klimaneutral i 2025 har vist, at mål driver handling.

Også selvom, vi ikke når dem.

Temadebat

Er det realistisk at København når sine klimamål?

Sidste år måtte Københavns Kommune droppe målet om en klimaneutral hovedstad inden 2025. Nu er København i gang med en ny klimaplan frem mod 2035, og denne gang er ambitionerne skruet i vejret.

Så hvad skal der til for, at målet kan lykkes denne gang? Det sætter Altinget Hovedstaden til debat. 

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning. Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock.

Fjernvarmen er 85 procent CO2-neutral i dag.

Det er i høj grad lykkedes, fordi HOFOR har udfaset brugen af kul på Amagerværket og størstedelen af de andre fossile udledninger i byens varmeforsyning.

Med den næste klimaplan frem mod 2035 hæver byen barren endnu højere.

Både ved at sigte mod en ambitiøs halvering af udledningerne fra borgernes forbrug og fra kommunens indkøb.

Men også ved målsætningen om at blive en klimapositiv by.

Altså ved at fjerne flere udledninger fra kommunens geografi end der udledes.

Hofor er klar til at påtage sig en central rolle i forhold til målet om at blive klimapositiv i 2035.

Men det kræver, at der bliver sat plads af til de nye anlæg.

Læs også

CO2-fangst

En af de store hjørnesten, for at fjerne udledninger fra byen, er at etablere et CO2-fangstanlæg i København.

Hofor ejer Amagerværket, som leverer fjernvarme til københavnerne.

Lykkes Hofor med at vinde statens udbud, fange og lagre CO2'en fra skorstenen, vil det kunne fjerne op mod 900.000 tons CO2 årligt fra byens CO2-regnskab.

Det er ikke kun godt for København, men vil være et stort skridt mod, at Danmark når klimamålet om 70 procent reduktion af CO2 i 2030.

Varmesektoren bidrager med mere end CO2-reduktioner

Et CO2-fangstanlæg vil stå tæt sammen med kraftværket.

Men andre anlæg kommer til at være placeret tæt på, hvor københavnerne bor, arbejder og nyder fritiden.

En af de store hjørnesten, for at fjerne udledninger fra byen, er at etablere et CO2-fangstanlæg i København

Henrik Plougmann Olsen
Administrerende direktør, HOFOR

Fjernvarmesystemet i København er under total forandring, da fremtidens varmeproduktion i langt højere grad end i dag skal baseres på elproduktion.

Den kommer i stigende grad fra blandt andet vindmøller og solceller.

Både for at gøre varmen billigere og for at sikre større forsyningssikkerhed med flere varmekilder og mindre afhængighed af bæredygtig biomasse.

Varmen skal i stedet komme fra varmepumper, der udnytter varmen i blandt andet spildevand, havvand og overskudsvarme.

Og fra elkedler og varmelagre, der sammen kan udnytte de svingende elpriser til varmekundernes fordel og styrke sektorkoblingen yderligere.

Læs også

Det er vigtige projekter for at nå målet om en klimapositiv by, og det kræver, at vi sammen med kommunen, byudviklere og københavnerne prioriterer, at der skal være plads til den slags anlæg.

Vi skal selvfølgelig være kreative omkring placering og udformning af et anlæg.

Men alle er nødt til at acceptere, at en klimapositiv by kræver accept af, at man kan blive nabo til et energianlæg.

Energisamarbejde i København

Forudsætningen for, at den udvikling kan lykkes, er samarbejde.

Vi skal have fokus på byens udvikling og tænke i løsninger, der sikrer den mest bæredygtige udvikling af vores energisystem

Henrik Plougmann Olsen
Administrerende direktør, HOFOR

Det er både mellem forsyning og kommune om at finde pladsen til de nye varmepumper i en tæt befolket by.

Men også mellem el- og varmesektorerne, så der planlægges sammen.

Og mellem producenter og forbrugere, så vi sammen kan energieffektivisere og gøre kunderne til en medspiller i fremtidens energisystem.

Derfor glæder det mig, at Københavns Kommune viser vejen og har indkaldt relevante aktører, herunder Hofor, til sammen med kommunen at udarbejde en energistrategi.

Vi skal have fokus på byens udvikling og tænke i løsninger, der sikrer den mest bæredygtige udvikling af vores energisystem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Plougmann Olsen

Direktør, Hofor
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1995)

0:000:00