
Københavns Universitet har ansat Helle Bech Madsen til at lede kontoret for strategi, udvikling og styring.
Det skriver Helle Bech Madsen på LinkedIn.
"Jeg starter i dag som chef for et nyt kontor for Strategi, Udvikling og Styring under Rektoratets stab på Københavns Universitet," skriver hun.
Helle Bech Madsen har i knap seks år arbejdet på Københavns Universitet som chefkonsulent. Før hun kom til universitetet var hun en del af Danmarks Radio i over 15 år, herunder som leder af DR Arkiv.
Der er allerede en række spørgsmål, som kontoret for strategi, udvikling og styring skal undersøge, skriver Helle Bech Madsen.
"Hvad bevæger KU? Og hvordan sætter man retning og ledelseskraft bag nogle af bevægelserne, så strategiske ambitioner bliver til virkelighed? Dette og meget andet skal jeg og mit nye team af knalddygtige medarbejdere finde ud af sammen med gode kolleger fra vores fælles vilde og vidunderlige universitet," lyder det i opslaget.
Den nye kontorchef har en kandidat i audiovisuelle mediestudier fra Syddansk Universitet i 1999.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Lokalpolitikere: Tomme, engelske ord fylder for meget på socialområdet. Det er både arrogant og snobbet
- Nye tiltag skal gøre de københavnske busser hurtigere. Men det kan gøre hverdagen sværere for bilisterne, advarer forsker























