Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem

Det var en træt og småsyg, men usædvanlig glad Mette Frederiksen (S), der tog imod i Statsministeriet onsdag.
Glæden er forståelig.
Statsministeren har længe mødt kaskader af dårlige nyheder på den hjemlige front med det elendige kommunalvalg og kritik fra selveste Arne som lavpunkter. Men på den europæiske scene ser det helt anderledes ud.
Her har den danske statsminister stædigt arbejdet på at få ændret den europæiske udlændingepolitik i retning af "den danske model", som er langt strammere end i andre europæiske lande. Det var der ikke meget opbakning til i begyndelsen.
"Da jeg startede som statsminister, var der blandt de andre europæiske statsledere stadig en stemning af Angela Merkels "Wir schaffen das" – en tro på at Europa bare kunne modtage hvem som helst," siger Mette Frederiksen og tilføjer:
De europæiske befolkninger kunne godt se problemet, men politikerne holdt det ud i strakt arm.
Mette Frederiksen
Statsminister (S)
"De europæiske befolkninger kunne godt se problemet, men politikerne holdt det ud i strakt arm."
Effektiv alliance
Skridt for skridt har tingene rykket sig.
Onsdag kom den foreløbige kulmination, da 27 ud af Europarådets 46 lande gik sammen om en erklæring, der skal få Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg til at ændre kurs.
"Det er simpelthen et historisk gennembrud for en stram udlændingepolitik i Europa. Nu er vores politik blevet mainstream," siger en tydeligt tilfreds statsminister.
Forarbejdet er sket i en tæt alliance mellem Mette Frederiksen og den italienske premierminister, Giorgia Meloni. De to stod i maj måned bag et åbent brev, der især slog på, at det skulle være lettere at udvise kriminelle udlændinge. Det brev blev dengang støttet af syv andre lande.
Onsdag var opbakningen så steget til 27 lande, heriblandt alle de nordiske lande, de fleste lande i Østeuropa samt Storbritannien. Statsministeren lægger vægt på, at de lande, der nu står bag erklæringen, er en meget bred gruppe:
"Det er en super interessant gruppe, hvor det lykkes at skabe en både geografisk og politisk koalition af lande, det er meget svært at vifte til side," siger Mette Frederiksen.
Den politiske bredde er noget nyt.
I mange år var Mette Frederiksen den absolut eneste europæiske statsleder med socialdemokratisk baggrund, der kæmpede for en stram udlændingepolitik.
Men med støtte fra den socialdemokratiske regering i Norge og Storbritanniens Labour-premierminister, Keir Starmer, ser det pludselig anderledes ud.
Starmer har valgt at køre et meget tæt parløb med den danske statsminister, og de havde onsdag en fælles kronik om sagen i den britiske centrum-venstre avis The Guardian.
Udvisninger i centrum
Erklæringen fra de 27 lande er ganske vidtgående og demonstrerer, hvor hurtigt udviklingen går i Europa, når det gælder udlændingepolitik.
Et nøglepunkt i erklæringen er, at det skal gøres markant lettere at udvise kriminelle, noget som Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i mange tilfælde har hindret – selv ved alvorlige forbrydelser.
Udvisningerne er ofte blevet forhindret af hensyn til den kriminelles familieliv. Det sikres af artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen, og det er den ubetinget mest omstridte del af konventionen
"Erklæringen fra de 27 lande lægger op til en ny balance ved Menneskerettighedsdomstolen, så behovet for at passe på samfundet og helheden kommer til at veje tungere end kriminelle udlændinges individuelle rettigheder. Vi går fra en individorienteret tolkning til en mere kollektiv tolkning," siger Mette Frederiksen.
Behovet for at passe på samfundet og helheden skal veje tungere end kriminelle udlændinges individuelle rettigheder.
Mette Frederiksen
Statsminister (S)
Hun fortsætter:
"Siden jeg var justitsminister, har jeg været drevet af, at der skal udvises flere kriminelle udlændinge, og nu har vi et reelt gennembrud på europæisk plan."
Kræver helt ny balance
Faktisk er den forkætrede artikel 8 ret nuanceret formuleret i konventionen. Der skal som udgangspunkt tages hensyn til en persons ret til familieliv, men der nævnes en hel stribe undtagelser som gør, at andre hensyn kan veje tungere.
Den omstridte artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen:
1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.
Artiklen giver dermed rig mulighed for, at dommerne vægter samfundets og ofrenes interesse over den kriminelles interesser. Men i domstolens praksis er vægtskålen ofte faldet ned til fordel for den kriminelle:
"Det er derfor, erklæringen efterspørger en anden balance fra domstolen."
"Hvis vi siger, at det er sådan her i dag i gerningsmandens favør.." siger Mette Frederiksen og flytter venstre hånd op og højre hånd ned i en fiktiv vægtskål:
"Så skal vi gøre sådan her," siger Mette Frederiksen, mens hænderne skifter position.
Spørgsmålet er bare, om man også i praksis får domstolen i Strasbourg til at ændre kurs. Der er flere gange tidligere vedtaget erklæringer, der skulle få den til at acceptere, at flere kriminelle blev udvist.
Senest ved københavnererklæringen fra 2018, som daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) begejstret præsenterede som et nybrud.
Men i praksis har den erklæring vel ikke ændret meget?
"Der er grund til at rose Pape og den daværende regering for, at der alligevel skete noget der. Man kan vælge at se det, vi gør nu, som noget, der bygger oven på tidligere tiders udlændingestramninger. Det nye er, at vi nu har et flertal af lande, så vi kan tale med en helt anden vægt."
Demokratisk problem
Dommerne ved Menneskerettighedsdomstolen er kendt for at være meget selvbevidste. Domstolen er i princippet autonom, så Europarådet kan formelt ikke tvinge den til at ændre praksis. Så spørgsmålet er, hvad man gør, hvis dommerne ser bort fra erklæringen og fortsætter med at dømme som hidtil.
"Hvis man tager udgangspunkt i vores eget system, er det Folketinget, der laver lovgivningen og fastsætter inden for hvilket spænd, der kan dømmes. Regeringen og Folketinget har lige lavet en strafreform, hvor vi virkelig går til den med strafskærpelser, og det kan domstolene jo ikke bare vælge at se bort fra."
Men domstolen i Strasbourg er netop ikke bundet af det, et flertal af medlemslandene ønsker?
"Når et flertal af landene siger, at spillereglerne skal laves om, er det et vink med vognstang til domstolen. Her er der en forventning om, at domstolen tager signalet ned. Hvis den ikke gør det, har vi i virkeligheden et demokratisk problem," siger Mette Frederiksen og tilføjer:
Du kan ikke have en domstol, der arbejder fuldstændig uafhængigt af demokratiet, det går simpelthen ikke.
Mette Frederiksen
Statsminister (S)
"Du kan ikke have en domstol, der arbejder fuldstændig uafhængigt af demokratiet, det går simpelthen ikke."
Nyt asylsystem
Et andet meget centralt punkt i den lange erklæring fra de 27 europæiske lande handler om muligheden for at flytte asylbehandlingen til et tredje land.
Det er et element, som et flertal i EU et par dage tidligere også åbnede for, og det er et absolut kardinalpunkt for de danske socialdemokrater, der allerede i 2018 turnerede med det forslag.
Det her er jo gennembrudsugen, når det gælder udlændingepolitikken
Mette Frederiksen
Statsminister (S)
"Jeg er stolt over, at det først blev vedtaget i EU og nu også er med i erklæringen. Det her er jo "gennembrudsugen", når det gælder udlændingepolitikken," siger statsministeren og fortsætter:
"Det nuværende asylsystem er reelt brudt sammen. Så hvis man ikke længere ønsker at se overfyldte både, folk der drukner, og menneskesmuglere, der bliver rige på andres lidelse, så skal man have lavet et nyt asylsystem."
Den danske regering arbejdede selv intensivt på at få flyttet asylbehandlingen til andre lande uden for Europa, og i 2022 fik Danmark en aftale i stand med det centralafrikanske land Rwanda.
Planen var, at asylansøgerne ikke alene skulle være i Rwanda under behandlingen af deres ansøgning, men også blive i Rwanda, hvis de fik asyl.
Daværende udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) vurderede før folketingsvalget i 2022, at projektet kunne blive til virkelighed i løbet af et år. Men højst overraskende satte socialdemokraterne projektet på standby efter pres fra Radikale og Moderaterne.
Hvorfor fortsatte I ikke ad det spor?
"Jeg tænkte, at det var stærkere, hvis jeg opbyggede en alliance med Meloni, for så kunne vi måske få et flertal af de europæiske lande med. Det er det, der er lykkedes nu, og det kommer nok til at give større forandringer både for Danmark og for Europa."
Det danske eksempel
I den fælles kronik med premierminister Keir Starmer fremhæves den danske succes med at få bragt asyltallet ned. De to statsledere skriver, at "Danmark har vist vejen med hårde men retfærdige reformer, der har leveret resultater".
Her er det altså eksemplets magt – Danmarks vilje til at gå foran de andre europæiske lande – der overbeviste briterne om, at man kan lære noget af den danske udlændingepolitik.
Burde I ikke på samme måde have fortsat med det danske Rwanda-projekt og igen gået forrest?
"Vores vurdering er, at vi når længere af den vej, vi er slået ind på nu," siger Mette Frederiksen og sætter trumf på:
"Det her er faktisk en lille europæisk revolution, vi er ved at effektuere."
Der skal nu vedtages en ny erklæring på de europæiske udenrigsministres møde i Moldova d. 15. maj.
Der lægges ikke op til at ændre selve ordlyden i menneskerettighedskonventionen. Men Mette Frederiksen forventer, at de klare politiske signaler fra et flertal af medlemslandene nu vil få domstolen til at ændre praksis.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- DF stemmer imod renovering af Palads, men flertal for projektet består























