Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem

Udvisninger i centrum

Erklæringen fra de 27 lande er ganske vidtgående og demonstrerer, hvor hurtigt udviklingen går i Europa, når det gælder udlændingepolitik.

Et nøglepunkt i erklæringen er, at det skal gøres markant lettere at udvise kriminelle, noget som Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i mange tilfælde har hindret – selv ved alvorlige forbrydelser.

Udvisningerne er ofte blevet forhindret af hensyn til den kriminelles familieliv. Det sikres af artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen, og det er den ubetinget mest omstridte del af konventionen

"Erklæringen fra de 27 lande lægger op til en ny balance ved Menneskerettighedsdomstolen, så behovet for at passe på samfundet og helheden kommer til at veje tungere end kriminelle udlændinges individuelle rettigheder. Vi går fra en individorienteret tolkning til en mere kollektiv tolkning," siger Mette Frederiksen.

Behovet for at passe på samfundet og helheden skal veje tungere end kriminelle udlændinges individuelle rettigheder.

Mette Frederiksen
Statsminister (S)

Hun fortsætter:

"Siden jeg var justitsminister, har jeg været drevet af, at der skal udvises flere kriminelle udlændinge, og nu har vi et reelt gennembrud på europæisk plan."

Kræver helt ny balance

Faktisk er den forkætrede artikel 8 ret nuanceret formuleret i konventionen. Der skal som udgangspunkt tages hensyn til en persons ret til familieliv, men der nævnes en hel stribe undtagelser som gør, at andre hensyn kan veje tungere.

Artiklen giver dermed rig mulighed for, at dommerne vægter samfundets og ofrenes interesse over den kriminelles interesser. Men i domstolens praksis er vægtskålen ofte faldet ned til fordel for den kriminelle:

"Det er derfor, erklæringen efterspørger en anden balance fra domstolen."

"Hvis vi siger, at det er sådan her i dag i gerningsmandens favør.." siger Mette Frederiksen og flytter venstre hånd op og højre hånd ned i en fiktiv vægtskål: 

"Så skal vi gøre sådan her," siger Mette Frederiksen, mens hænderne skifter position. 

Spørgsmålet er bare, om man også i praksis får domstolen i Strasbourg til at ændre kurs. Der er flere gange tidligere vedtaget erklæringer, der skulle få den til at acceptere, at flere kriminelle blev udvist.

Senest ved københavnererklæringen fra 2018, som daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) begejstret præsenterede som et nybrud.

Men i praksis har den erklæring vel ikke ændret meget?     

"Der er grund til at rose Pape og den daværende regering for, at der alligevel skete noget der. Man kan vælge at se det, vi gør nu, som noget, der bygger oven på tidligere tiders udlændingestramninger. Det nye er, at vi nu har et flertal af lande, så vi kan tale med en helt anden vægt."

Demokratisk problem

Dommerne ved Menneskerettighedsdomstolen er kendt for at være meget selvbevidste. Domstolen er i princippet autonom, så Europarådet kan formelt ikke tvinge den til at ændre praksis. Så spørgsmålet er, hvad man gør, hvis dommerne ser bort fra erklæringen og fortsætter med at dømme som hidtil.

"Hvis man tager udgangspunkt i vores eget system, er det Folketinget, der laver lovgivningen og fastsætter inden for hvilket spænd, der kan dømmes. Regeringen og Folketinget har lige lavet en strafreform, hvor vi virkelig går til den med strafskærpelser, og det kan domstolene jo ikke bare vælge at se bort fra."

Men domstolen i Strasbourg er netop ikke bundet af det, et flertal af medlemslandene ønsker?

"Når et flertal af landene siger, at spillereglerne skal laves om, er det et vink med vognstang til domstolen. Her er der en forventning om, at domstolen tager signalet ned. Hvis den ikke gør det, har vi i virkeligheden et demokratisk problem," siger Mette Frederiksen og tilføjer:

Du kan ikke have en domstol, der arbejder fuldstændig uafhængigt af demokratiet, det går simpelthen ikke.

Mette Frederiksen
Statsminister (S)

"Du kan ikke have en domstol, der arbejder fuldstændig uafhængigt af demokratiet, det går simpelthen ikke."

Nyt asylsystem

Et andet meget centralt punkt i den lange erklæring fra de 27 europæiske lande handler om muligheden for at flytte asylbehandlingen til et tredje land.

Det er et element, som et flertal i EU et par dage tidligere også åbnede for, og det er et absolut kardinalpunkt for de danske socialdemokrater, der allerede i 2018 turnerede med det forslag.

Det her er jo gennembrudsugen, når det gælder udlændingepolitikken

Mette Frederiksen
Statsminister (S)

"Jeg er stolt over, at det først blev vedtaget i EU og nu også er med i erklæringen. Det her er jo "gennembrudsugen", når det gælder udlændingepolitikken," siger statsministeren og fortsætter:

"Det nuværende asylsystem er reelt brudt sammen. Så hvis man ikke længere ønsker at se overfyldte både, folk der drukner, og menneskesmuglere, der bliver rige på andres lidelse, så skal man have lavet et nyt asylsystem."

Den danske regering arbejdede selv intensivt på at få flyttet asylbehandlingen til andre lande uden for Europa, og i 2022 fik Danmark en aftale i stand med det centralafrikanske land Rwanda.

Planen var, at asylansøgerne ikke alene skulle være i Rwanda under behandlingen af deres ansøgning, men også blive i Rwanda, hvis de fik asyl.

Daværende udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) vurderede før folketingsvalget i 2022, at projektet kunne blive til virkelighed i løbet af et år. Men højst overraskende satte socialdemokraterne projektet på standby efter pres fra Radikale og Moderaterne.

Hvorfor fortsatte I ikke ad det spor?

"Jeg tænkte, at det var stærkere, hvis jeg opbyggede en alliance med Meloni, for så kunne vi måske få et flertal af de europæiske lande med. Det er det, der er lykkedes nu, og det kommer nok til at give større forandringer både for Danmark og for Europa."

Det danske eksempel

I den fælles kronik med premierminister Keir Starmer fremhæves den danske succes med at få bragt asyltallet ned. De to statsledere skriver, at "Danmark har vist vejen med hårde men retfærdige reformer, der har leveret resultater".

Her er det altså eksemplets magt – Danmarks vilje til at gå foran de andre europæiske lande – der overbeviste briterne om, at man kan lære noget af den danske udlændingepolitik.

Burde I ikke på samme måde have fortsat med det danske Rwanda-projekt og igen gået forrest? 

"Vores vurdering er, at vi når længere af den vej, vi er slået ind på nu," siger Mette Frederiksen og sætter trumf på:

"Det her er faktisk en lille europæisk revolution, vi er ved at effektuere."

Der skal nu vedtages en ny erklæring på de europæiske udenrigsministres møde i Moldova d. 15. maj.

Der lægges ikke op til at ændre selve ordlyden i menneskerettighedskonventionen. Men Mette Frederiksen forventer, at de klare politiske signaler fra et flertal af medlemslandene nu vil få domstolen til at ændre praksis.