Mia Nyegaard trækker sig ikke som borgmester trods mistillid fra eget parti

Mia Nyegaard bliver på posten som kultur- og fritidsborgmester frem til kommunalvalget i 2025.
Det kunne Altinget erfare mandag formiddag, og nu bekræfter Mia Nyegaard selv beslutningen i et opslag på Facebook.
"Af respekt for mine mange støtter og de mange københavnere, der stemte på mig ved valget i 2021, bliver jeg naturligvis som borgmester i resten af perioden," skriver hun.
Hendes melding kommer i kølvandet på et møde i det radikale bagland i København søndag, hvor hendes partifæller valgte at droppe hende som partiets spidskandidat til kommunalvalget i 2025.
Det affødte spekulationer om, hvorvidt Mia Nyegaard også ville forlade sin post som kultur- og fritidsborgmester i utide.
"Selv om jeg er ked af ikke at skulle være den, der fører os videre, vil jeg gerne takke for alle de år, hvor jeg har fået lov til at stå i spidsen for, at vi som parti har taget ansvar og skabt gode radikale resultater for København."
Radikale resultater
Mia Nyegaard blev spurgt direkte om sin politiske fremtid efter det ekstraordinære årsmøde i Radikale Venstre Hovedstaden søndag eftermiddag, hvor et flertal blandt partiets medlemmer afsatte hende som spidskandidat.
Her svarede Nyegaard, at hendes fremtid var uafklaret, og at hun nu skulle tænke sig om:
"Der er udtrykt mistillid til mig som spidskandidat, men jeg forstod på de øvrige medlemmer af den radikale gruppe, at de har meget at takke mig for. Blandt andet en masse radikale resultater," sagde kultur- og fritidsborgmesteren.
Nyegaard blev ligeledes spurgt, om hun ikke havde lyst til at vende sine partifæller ryggen, nu hvor de åbent havde erklæret mistillid til hende.
"Nej, jeg har faktisk lyst til at blive og kæmpe for de københavnere, der har stemt på mig, og for, at vi kommer videre som parti," konstaterede Mia Nyegaard.
Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Radikale Venstre Hovedstaden. Formand Viktor Dylander oplyser til Altinget, at vælgerforeningen ikke ønsker at kommentere Mia Nyegaards beslutning.
Opdateres ...
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
























