En mands død og formue giver med et usædvanligt testamente liv til en ny fond og kampen mod narkohandel i Københavns Vestegn.
Det oplyser Politiet.
Det er den nu afdøde borger i Ishøj Ejner Christian Christensen, som har sikret en større indsats i kampen mod narkohandel ved at testamentere ejendomme til en værdi på over 4,5 millioner kroner til Københavns Vestegns Politi.
Politikredsen har med midlerne efter en længere etableringsproces oprettet en fond i den afdødes navn til uddeling af legater i overensstemmelse med hans ønske om at bekæmpe narkohandel.
"Ejner Christian Christensen har ønsket, at Københavns Vestegns Politi formidler hans værdier til glæde for andre. Det er selvfølgelig meget usædvanligt og noget vi sætter utrolig stor pris på," udtaler politidirektør Kim Christiansen til lokalavisen Hvidovre Avis.
Politiet oplyser, at de forventer, at den nye fond kommer til at uddele 225.000 kroner for året 2020 og derefter uddeler de resterende midler på godt 4,5 millioner kroner frem til til og med år 2036.
Fondens bestyrelse består af Københavns Vestegns Politis politidirektør, chefpolitiinspektør, stabschef samt næstformanden i kredsrådet.
Den første frist for at søge legater er 31. december 2020, hvorefter godkendte legatmodtagere får besked i starten af 2021.
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Lokalpolitikere: Socialområdet er fyldt med tomme, engelske ord. Det er både arrogant og snobbet






















