Debat

Tidligere biografformand: Alternativet overdriver voldsomt, når Palads-sagen blæses op til en demokratisk krise

Indvendigt er Palads allerede i praksis afviklet som historisk bygning. Der kan argumenteres for en vis værdi i facaden – og netop den er planlagt bevaret i det nye projekt. Påstanden om, at borgerne ikke er blevet hørt, holder derfor ikke, skriver Kim Pedersen.

At nogle borgere bliver skuffede over udfaldet af en sag, er ikke et tegn på sammenbrud. Det er en grundlæggende del af demokratiets vilkår, skriver Kim PedersenFoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

4. maj 2026 kl. 02.00

Kim Pedersen

Tidl. formand for Brancheforeningen Danske Biografer

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Karoline Lindgaard (ALT) havde 27. april en kommentar om Palads Teatret i Altinget. Det var skrappe sager – og en ganske voldsom overdrivelse, når hun hævder, at en nedrivning skulle få "tilliden til politikerne til at falde sammen."

Den type retorik skruer konfliktniveauet kunstigt op og gør det sværere at føre en saglig debat om en kompleks byudviklingsbeslutning.

For det første forveksler Karoline Lindgaard borgerinddragelse med vetoret. Høringssvar er netop det: Input – ikke en folkeafstemning.

De er et vigtigt redskab til at kvalificere beslutninger, men de kan ikke erstatte dem. Hvis politikere reduceres til blot at følge den mest højtråbende eller talrige gruppe, afskaffer man i praksis det repræsentative demokrati, som hun selv hævder at forsvare.

At ophøje denne konkrete byggesag til en fortælling om en “krise i demokratiet” lugter mere af politisk opportunisme end af principfasthed.
Kim Pedersen
Tidl. formand for Brancheforeningen Danske Biografer

Demokratiet bygger netop på, at valgte repræsentanter træffer beslutninger på baggrund af mange hensyn – også når de er upopulære.

For det andet er talen om et "undermineret demokrati" en billig retorisk genvej. Uenighed ophøjes til systemkritik.

Men demokrati handler ikke om, at alle får deres vilje; det handler om legitime beslutningsprocesser, gennemsigtighed og ansvar. At nogle borgere bliver skuffede over udfaldet af en sag, er ikke et tegn på sammenbrud – det er en grundlæggende del af demokratiets vilkår.

Ansvarsfralæggelse forklædt som folkestyre

Indlægget ser samtidig bort fra det åbenlyse: Politikere er valgt til at foretage afvejninger.

I en sag som denne handler det om byudvikling, økonomi, arkitektur, kulturarv og fremtidig anvendelse. Høringssvar indgår som ét blandt flere elementer i den samlede vurdering.

Læs også

Kommentar

Når mine kolleger river Palads ned, tager de tilliden til politikerne med i faldet

At reducere en kompleks beslutning til en optælling af indsigelser er ikke bare en forenkling – det er en ansvarsfralæggelse forklædt som folkestyre.

Derudover bliver kvaliteten af argumenterne i "Bevar Palads"-kampagnen sjældent udfordret. Det handler ikke om antallet af høringssvar, men om deres substans. En stor del af argumentationen hviler på misforståelser, fordrejninger og en stærk følelsesappel, hvor fakta ofte træder i baggrunden.

Det er forståeligt, at mange har et forhold til bygningen, men følelser kan ikke stå alene som beslutningsgrundlag.

En gennemgående myte er, at Palads skulle være fredet. Det er forkert.

Bygningen har aldrig været fredet, er det ikke i dag og bliver det heller ikke. Den juridiske og kulturhistoriske status er dermed langt mindre entydig, end debatten ofte giver indtryk af.

Hvis enhver upopulær beslutning stemples som et demokratisk svigt, udhules selve begrebet.
Kim Pedersen
Tidl. formand for Brancheforeningen Danske Biografer

Begrebet bevaringsværdig misbrugt

Indvendigt er Palads desuden allerede i praksis afviklet som historisk bygning. Den oprindelige biografsal er for længst forsvundet og erstattet af mindre sale, der ikke lever op til moderne standarder. Foyeren er fragmenteret, og den arkitektoniske helhed er brudt.

Det gør det vanskeligt at argumentere seriøst for en bevaring af det indre.

Også begrebet "bevaringsværdig" bliver konsekvent misbrugt. Det er ikke det samme som fredning og indebærer som udgangspunkt ikke restriktioner for indretningen.

Der kan argumenteres for en vis værdi i facaden – og netop den er planlagt bevaret i det nye projekt. Påstanden om, at borgerne ikke er blevet hørt, holder derfor ikke.

At ophøje denne konkrete byggesag til en fortælling om en "krise i demokratiet" lugter mere af politisk opportunisme end af principfasthed. Jo oftere den slags overdrivelser gentages, desto mindre vægt får de.

Hvis enhver upopulær beslutning stemples som et demokratisk svigt, udhules selve begrebet – og så er det først dér, tilliden begynder at smuldre.

Læs også