Tidligere biografformand: Alternativet overdriver voldsomt, når Palads-sagen blæses op til en demokratisk krise

At reducere en kompleks beslutning til en optælling af indsigelser er ikke bare en forenkling – det er en ansvarsfralæggelse forklædt som folkestyre.

Derudover bliver kvaliteten af argumenterne i "Bevar Palads"-kampagnen sjældent udfordret. Det handler ikke om antallet af høringssvar, men om deres substans. En stor del af argumentationen hviler på misforståelser, fordrejninger og en stærk følelsesappel, hvor fakta ofte træder i baggrunden.

Det er forståeligt, at mange har et forhold til bygningen, men følelser kan ikke stå alene som beslutningsgrundlag.

En gennemgående myte er, at Palads skulle være fredet. Det er forkert.

Bygningen har aldrig været fredet, er det ikke i dag og bliver det heller ikke. Den juridiske og kulturhistoriske status er dermed langt mindre entydig, end debatten ofte giver indtryk af.

Hvis enhver upopulær beslutning stemples som et demokratisk svigt, udhules selve begrebet.

Kim Pedersen
Tidl. formand for Brancheforeningen Danske Biografer

Begrebet bevaringsværdig misbrugt

Indvendigt er Palads desuden allerede i praksis afviklet som historisk bygning. Den oprindelige biografsal er for længst forsvundet og erstattet af mindre sale, der ikke lever op til moderne standarder. Foyeren er fragmenteret, og den arkitektoniske helhed er brudt.

Det gør det vanskeligt at argumentere seriøst for en bevaring af det indre.

Også begrebet "bevaringsværdig" bliver konsekvent misbrugt. Det er ikke det samme som fredning og indebærer som udgangspunkt ikke restriktioner for indretningen.

Der kan argumenteres for en vis værdi i facaden – og netop den er planlagt bevaret i det nye projekt. Påstanden om, at borgerne ikke er blevet hørt, holder derfor ikke.

At ophøje denne konkrete byggesag til en fortælling om en "krise i demokratiet" lugter mere af politisk opportunisme end af principfasthed. Jo oftere den slags overdrivelser gentages, desto mindre vægt får de.

Hvis enhver upopulær beslutning stemples som et demokratisk svigt, udhules selve begrebet – og så er det først dér, tilliden begynder at smuldre.