Bliv abonnent
Annonce
Om  
Søren Heegaard
John Buur Christiansen

Økonomidirektør i Biofos stopper efter mere end et årti

Søren Heegaard stopper som økonomidirektør i Biofos.
Søren Heegaard stopper som økonomidirektør i Biofos.Foto: Pressefoto/Biofos
20. marts 2025 kl. 14.28

To uger efter den administrerende direktør i Biofos, John Buur Christiansen, har meldt sit exit, følger Søren Heegaard efter. 

Han stopper nemlig som økonomidirektør i Biofos. 

Det sker efter en gensidig aftale, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.  

Det er dermed en erfaren profil, der forlader Biofos, som renser spildevand i hovedstadsområdet.

Læs også

Søren Heegaard har været en del af direktionen siden selskabet blev etableret i 2014.    

"Jeg er stolt over, at jeg sammen med dygtige og engagerede kolleger gennem mere end et årti har været med til at sikre et bæredygtigt vandmiljø i hovedstadsområdet," siger han ifølge meddelelsen.  

Direktionen vil fremover bestå af konstitueret administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen og teknisk direktør Cicilie Senderovitz.

Inden sin tid som økonomichef var Søren Heegaard administrationschef i Spildevandscenter Avedøre, det ene af de to selskaber, som blev til Biofos.

Søren Heegaard fratræder sin direktørstilling ved udgangen af april.

Indtil da vil han stå til rådighed for virksomheden, lyder det i meddelelsen.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026