Debat

Radikale: Fredning af 50 bygninger i København bevarer intet andet end byens tomme skal

Når et flertal på Københavns rådhus foreslår at frede 50 bygninger uden faglige bevaringsvurderinger, ligner det mest af alt pseudopolitikkens endelige indtog i Borgerrepræsentationen, skriver kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) og teknik- og miljøordfører Christopher Røhl (R).

Folkets Hus på Nørrebro er blandt de 50 bygninger, som er politisk flertal i Borgerrepræsentationen ønsker at frede. Arkivfoto.
Folkets Hus på Nørrebro er blandt de 50 bygninger, som er politisk flertal i Borgerrepræsentationen ønsker at frede. Arkivfoto.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Christopher Røhl
Mia Nyegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alt for længe har Københavns sjæl været truet af glasfacader og rustfarvede kæmpeklodser.

Det er i hvert fald den stemning, der er begyndt at dominere debatten om byens udvikling, og nu mener et politisk flertal på Rådhuset at have fundet nøglen til at bevare byens sjæl ved at frede 50 bygninger fra en inddragelseskampagne. 

I Radikale Venstre er vi dog bange for, at forslaget går for vidt, og at det i sidste ende kan ende går mod hensigten og ender som et redskab, der dræber byens sjæl.

Partier svigter oprindelig aftale 

For os har arbejdet med kampagnen været todelt. Vi var med til at sætte arbejdet i gang og engagere københavnerne og lokaludvalgene i nogle spørgsmål, der ligger os alle nært: Hvad gør København dejlig at bo i? Hvilke bygninger giver byen sjæl og karakter? Og hvad skal vi tænke over, når vi udvikler byen?

Har forslagsstillerne overhovedet sat sig ind i, hvilke 50 bygninger de ønsker bevaret? Og hvad det betyder for udviklingen i de bydele, som bygningerne ligger i?

Mia Nyegaard (R) og Christopher Røhl (R)
Hhv. kultur- og fritidsborgmester og teknik- og miljøordfører

Så langt, så godt. 

Det er blevet til 217 nomineringer af sjælfulde bygninger fra borgerne, som et dommerpanel har vurderet og sorteret i. På den baggrund er der formuleret 13 tendenser for Københavns udvikling i respekt for Byens Sjæl. 

Det er fine initiativer, som vi i Radikale Venstre ser konstruktivt på, og de kan passende tages op, når vi sætter rammen for byens udvikling i den såkaldte kommuneplan for byens udvikling de næste tolv år. Det samme gælder, når vi skal udpege, hvilke nye kulturmiljøer der skal supplere de 45 kulturmiljøer, som allerede er beskyttet i København i dag.

På det sidste møde i Borgerrepræsentationen i 2022 blev arbejdet imidlertid afsporet, da Socialdemokratiet, Enhedslisten, Konservative, Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stillede et medlemsforslag om at udpege bygningerne fra kampagnen som bevaringsværdige.

For os at se, handler det forslag nemlig ikke om at bevare byens sjæl, men om at bevare byens tomme skal. Samtidig mener vi også, at det er at strække initiativet alt for langt, og at det går ud over den, hvis ikke sjæl, så i det mindste ånd, som vi satte arbejdet i gang med i budgetaftalen for 2022.

Pseudopolitikkens endelige indtog

Først og fremmest er vi bekymrede for, at bygningerne optræder på listen uden en faglig bevaringsvurdering.

For hvad gemmer der sig egentligt i de bygninger, som nomineringerne og dommerpanelet har forelsket sig i? En pilrådden konstruktion? Skimmelsvamp? Et Sisyfos-arbejde af facadevedligehold? Og er de vigtigere end andre bygninger i København?

Læs også

Dernæst ligner forslaget pseudopolitikkens endelige indtog i Borgerrepræsentationen. Man vil vise politisk handlekraft over for det komplekse problem, som fremmedgørelsen over for byudvikling og gentrificering nu engang kan være. Men man gør det uden dybere tanker om, hvorvidt forslaget egentligt løser problemet, og hvordan det vil fungere i praksis.

Hvorfor er der eksempelvis udpeget 11 bygninger på Nørrebro, hvor der allerede er mange bevaringsværdige bygninger, men ingen i de – sjælløse? – bydele som Brønshøj, Husum, Vanløse, Emdrup eller Amager Vest? Ja, har forslagsstillerne overhovedet sat sig ind i, hvilke 50 bygninger de ønsker bevaret? Og hvad det betyder for udviklingen i de bydele, som bygningerne ligger i?

Vi risikerer at skabe flere problemer, end vi løser, hvis vi insisterer på at bevare bygningerne. For eksempel er den gule bygning på Wilders Plads 11a på Christianshavn én af de bygninger, der er blevet udpeget til bevaring. Men kratter man lidt i malingen, finder man miljøfremmede stoffer i bygningens konstruktion.

Ejeren har selv foreslået at opgradere bygning til minimum DGNB Guld, så den har en mindre klimabelastning, ligesom lokaludvalget er positivt stemte over for at omdanne bygningen, så der kan være en restaurant og serviceerhverv i stuen. Det ville give nyt liv for de lokale christianshavnere og boliger til flere nye københavnere.

Vi køber ikke bare katten i sækken, men et helt kuld, hvis byen skal overtage adresser som Herolds Varehus og Karens Hus

Mia Nyegaard (R) og Christopher Røhl (R)
Hhv. kultur- og fritidsborgmester og teknik- og miljøordfører

Her trækker vi stregen i sandet

Der er også de økonomiske konsekvenser, hvor kommunens forvaltning bemærker, at udpegning af bygninger som bevaringsværdige medfører en risiko for, at grundejerne kan kræve ejendommen overtaget af kommunen.

Vi køber altså ikke bare katten i sækken, men et helt kuld, hvis byen skal overtage adresser som Herolds Varehus, Karens Hus og maleratelierer i Bådehavnsgade. Er det virkelig den rigtige måde at forvalte københavnernes penge på i en krisetid?

Det her forslag er indgribende over for de bygningsejere og beboere, der med rette vil forbedre deres ejendom til mere bæredygtige, levedygtige og brugbare bygninger. Og samtidig er forslaget økonomisk risikabelt, og det vil intet gøre frem eller tilbage i forhold til byens sjæl.

Derfor trækker Radikale Venstre her stregen i sandet. Vi vil en byudvikling, der bevarer Københavns identitet og særkende, mens byen vokser. Vi er ikke principielt imod bevaring, men byens sjæl er meget mere end mursten og bygninger.

Vi håber, at forslagsstillerne også giver deres forslag en ekstra tanke, så vi sammen kan være med til at bevare – og udvikle – byens sjæl og byens liv for det København, vi har forelsket os i, samtidig med at vi gør byen klar til fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mia Nyegaard

Kultur- og fritidsborgmester (R), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni.), MA i afrikastudier (Københavns Uni.)

Christopher Røhl

Medlem af Borgerrepræsentationen (R), Københavns Kommune, Projektleder hos Center for kvanteteknologi, DTU
cand.scient.phys. (Københavns Uni. 2017), PhD fra DTU Nanolab

0:000:00