Regeringen vil afskaffe to ud af tre faste tilsyn med botilbud: "En enorm risiko"

Minister: Tilsyn skal være mere ”risikobetonet”

Hvorfor opvejes det ikke af, at man går specifikt efter steder i farezonen for at have dårlig kvalitet, og så lader dem med overvejende sandsynlighed for, at tingene kører som de skal, være i fred?

”Vi har ikke set en model, der systematisk kan finde dem, som er dårlige,” siger Mads Roke Clausen og fortsætter:

”Det er ministeriets vision. Men det er ikke ansvarligt over for de mennesker på de sociale tilbud, at modellen ikke findes, inden de indfører ændringerne.”

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) vil ikke kommentere regeringens planer og kritikken af dem, fordi der lige nu er gang i politiske drøftelser om rammerne for Socialtilsynet, oplyser Social- og Boligministeriet.

Men på et samråd i sidste uge om kritikken fra FN’s Handicapkomité satte ministeren ord på, hvilke ændringer regeringen lige nu kigger på.

”Noget af det, vi gør med socialtilsynene lige nu, er at se på, hvordan kan man bruge ressourcerne på en måde, hvor man ikke har et lige så stort tryk på tilsyn samtidig med, at man beholder kvaliteten, og at man bruger mere fokus på at være mere risikobetonet og bruger tiden på de steder, hvor tingene ikke virker godt nok,” lød det fra ministeren.

Misser læring fra tilsynsbesøg

Forslaget vil i sidste ende reducere udgifterne til Socialtilsynet med 30 procent, fremgår det af dokumentet, som er udarbejdet af Social- og Boligministeriet.

Noget af det, vi gør med socialtilsynene lige nu, er at se på, hvordan kan man bruge ressourcerne på en måde, hvor man ikke har et lige så stort tryk på tilsyn samtidig med, at man beholder kvaliteten.

Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister, Socialdemokratiet

Oplægget til ændringerne af de fem socialtilsyn er et resultat af den store handicappolitiske rammeaftale, der blev indgået mellem SVM-regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Radikale før sommerferien.

Her aftalte partierne, at Socialtilsynene skal effektiveres, så der fremover bliver et ”lavere” og mere ”meningsfuldt” tilsyn med sociale tilbud.

Ambitionen er senere uddybet i en aftale mellem regeringen og kommunerne.

Meningen med ændringerne er blandt andet, at færre og mere målrettede tilsynsbesøg skal gøre tilsynene mindre ressourcekrævende for både de sociale tilbud og kommunerne, og dermed frigøre tid og penge, der i stedet kan bruges på borgerne.

Senest argumenterede socialministeren i sidste uge på et samråd for, at årsagen til, at et lavere såkaldt tilsynstryk er en god idé er, at tilsynsbesøgene kun i to procent af tilfældene fører til særlige bemærkninger eller reaktion.

Men det er en forsimplet måde at se effekterne af de årlige tilsyn på, mener Mads Roke Clausen.

Der er nemlig meget læring i de faste, årlige tilsynsbesøg – også for de steder, der ikke har problemer. De sociale tilbud bruger nemlig tilsynene til at forbedre kvaliteten på en lang række punkter efter tilsynsbesøgene, mener han.

Der er ingen tvivl om, at såfremt der sker en så markant reduktion i socialtilsynenes budgetter, vil det have stor betydning for, hvordan tilsynet med sociale tilbud og plejefamilier foregår fremadrettet.

Dan Holmgren, tilsynschef, Socialtilsyn Hovedstaden

”Når man får sin årlige rapport fra Socialtilsynet, så er der alle mulige ting, man kan forbedre. Der er et kæmpe læringspotentiale i det,” siger han.

Tilsynschef: Besparelse vil få betydning

Hvis regeringens forslag medfører en reduktion i Socialtilsynets budget, vil det få betydning for Socialtilsynets arbejde. 

Det skriver Dan Holmgren, tilsynschef i Socialtilsyn Hovedstaden, i et svar til Altinget. 

”Der er ingen tvivl om, at såfremt der sker en så markant reduktion i socialtilsynenes budgetter, vil det have stor betydning for, hvordan tilsynet med sociale tilbud og plejefamilier foregår fremadrettet," skriver tilsynschefen. 

"Socialtilsynene afventer dog stadig det konkrete lovforslag, og derfor kan jeg ikke kommentere på indholdet," understreger han. 

Ændringerne i Socialtilsynet skal ifølge regeringens lovprogram fremsættes til januar næste år.