
Anne Skriver Andersen blev i juni 2021 konstitueret som koncerndirektør for Region Hovedstaden. Tirsdag aften den 17. august godkendte regionsrådet Anne Skriver Andersens fastansættelse i regionens øverste ledelse.
Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
Før sin konstituering som koncerndirektør, kom Anne Skriver Andersen fra en stilling som direktør for Center for Sundhed i regionen.
"Anne har som sundhedsdirektør demonstreret en omfattende og kvalificeret indsigt i regionens opgaveområder, og hun er anerkendt som en dygtig leder. Og så kender vi jo Anne som et virkelig ordentligt menneske med en hel fantastisk evne til at skabe relationer og skabe løsninger, som er nødvendigt, når vi skal udvikle sundhedsvæsenet," siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Anne Skriver Andersen har det seneste halvandet år haft det tværgående ansvar for koordineringen af regionens covid-beredskab.
"Håndteringen af covid har givet mig lyst til at se bredere på opgaverne i regionen. Under covid oplevede vi jo, at der skulle trækkes på kræfter fra alle hospitaler og administrative stabe. Det er fascinerende at få det hele til at gå op i en højere enhed. Og det er netop det helhedsorienterede og det tværgående fokus, der skal til, for at vi kan lykkes med at udvikle regionen," siger den nye koncerndirektør.
Anne Skriver Andersen fastansættes nu som en tredjedel af regionens øverste ledelse, der yderligere består af regionsdirektør Jens Gordon Clausen og sundhedsfaglig koncerndirektør Dorthe Crüger.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget


























