
Rigshospitalets vicedirektør, Susanne Poulsen, forlader sin stilling efter otte år på posten.
Hendes afsked sker som led i den nytiltrådte hospitalsdirektørs ønske om "nye kræfter i direktionen", skriver Susanne Poulsen i et opslag på LinkedIn. Rigshospitalets nye direktør, Rasmus Møgelvang, tiltrådte ved årsskiftet.
Den afgående vicedirektør har været vicedirektør siden 2015, og har tidligere haft lignende stillinger på Glostrup Hospital og Bornholms Hospital. Men nu skal hun finde ny beskæftigelse, og holder "alle muligheder åbne":
"Livet går jo videre, og jeg er heldigvis frisk og rask, men det er en hård opbremsning fra at have kørt med 110 i timen i de mange år på toplederniveau. Med mine mange år i sundhedsvæsenet har jeg opbygget et stort og godt netværk, der ved, hvad jeg står for og forhåbentlig kan hjælpe mig videre personlig og fagligt," skriver Susanne Poulsen i opslaget.
Susanne Poulsen er uddannet sygeplejerske og har sidenhen taget en række efteruddannelseskurser i ledelse samt en master i organisationspsykologi fra Roskilde Universitet.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- DF stemmer imod renovering af Palads, men flertal for projektet består





















