Ritt Bjerregaard: Mette Frederiksen skal tale København mere op

Som tidligere overborgmester er Ritt Bjerregaard bevidst om ikke at udtale sig om sine efterfølgere og ende som en irriterende, bagklog forgænger.

Hun afholder sig alligevel ikke fra at give regeringen et par ord med på vejen i kølvandet på dens to udspil, som for nylig markerede startskuddet for at skabe et Danmark i bedre balance ved blandt andet at placere flere uddannelser uden for de store byer.

Ritt Bjerregaard er med på intentionen, men har dog et ønske til statsminister Mette Frederiksens (S) regering.

”Jeg deler opfattelsen med at udflytte uddannelser og gøre noget, for at provinsbyerne har muligheder. Men det må selvfølgelig ikke betyde, at man forsømmer København. Jeg kan godt have brug for, at Mette Frederiksen nogle gange taler København lidt mere op,” siger Bjerregaard.

Som eksempel nævner hun boligmarkedet og de prisstigninger, der har været i hovedstadsområdet det seneste år.

”Socialdemokratiets vælgere har ikke råd til at bo i byen, men vi har brug for deres arbejdskraft. Så jeg håber, at Kaare Dybvad (boligminister, red.) på et tidspunkt kommer med noget på det område,” siger Ritt Bjerregaard.

Står ved løftet om billige boliger

Altinget har besøgt den tidligere overborgmester, minister og EU-Kommissær i anledning af fjerde og sidste bind af hendes erindringer.

’Ovenpå’ er titlen på bogen, som udkom på Bjerregaards 80-års fødselsdag 19. maj. Her beskriver hun blandt andet sin tid som overborgmester i København i årene 2006-2009.

Noget af det mest definerende for hendes overborgmestertid var ønsket om at skaffe billige boliger til københavnerne. Valgløftet om 5.000 boliger til 5.000 kroner på fem år blev som bekendt ikke indfriet, og i bogen bliver der reflekteret over målsætningen:

”Det var tydeligt for enhver, at det var vigtigt, at der blev gjort noget ved boligmarkedet, og det var et enkelt budskab med de 5 gange 5 gange 5 – måske for enkelt!” skriver Ritt Bjerregaard.

”Jeg står stadig ved, at det var vigtigt – måske noget af den vigtigste ved siden af integrationen. Jeg brugte fire år på det og var rundt om statsamtet, regeringen og så videre, og det lykkedes ikke,” siger hun i dag.

En af de tabte kampe for billige boliger stod om Kløvermarken på Amager. Her forsøgte Ritt Bjerregaard at realisere en vision fra arkitekten Bjarke Ingels om at hegne det store grønne område ind med billige boliger.

Men den daværende overborgmester følte sig modarbejdet af både sine støttepartier og forvaltnigerne på Rådhuset, og der kom ingen boliger på Kløvermarken.

”Kløvermarken er en mindesten over, hvor tåbeligt kommunestyret kan agere,” skriver Ritt Bjerregaard i ’Ovenpå’.

Frustrerende styreform

Styreformen i København fylder i det hele taget meget i bogen og i Ritt Bjerregaards bevidsthed den dag i dag.

Som overborgmester følte hun sig begrænset af inddelingen mellem fagområderne, som hun oplevede som små kongedømmer.

Som illustration på problemerne fortæller hun om, hvordan hun på skolebesøg havde fin adgang til skolelederne, mens lærerkollegierne ikke ønskede at tage imod besøg fra overborgmesteren, som ville kende lærernes syn på politikken.

Lærerne, oplevede hun, var i stedet loyale over for børne- og ungdomsborgmesteren, som var deres øverste chef.

Også på selve rådhuset fornemmede socialdemokraten tidligt, at tingene ikke kørte efter hendes hoved.

”På det første seminar for Økonomiudvalget inviterede jeg direktørerne fra forvaltningerne, fordi jeg regnede med, vi var en enhed. Det var de glade for og så som et godt, nyt initiativ. Men det ændrede ikke ved, at det ikke var mig, der var deres chef, men en politiker fra et andet parti, som måske havde helt andre planer. Så der blev aldrig det ordentlige samspil, som jeg synes er nødvendigt,” siger Ritt Bjerregaard.

I bogen nævner hun også direkte frustrationerne over styreformen som begrundelse for, at hun ikke genopstillede ved valget i 2009.

”Hvis jeg havde været yngre, havde jeg nok taget kampen og kørt fuld kraft. Men det ville højst være en periode mere, og jeg var sikker ved mig selv på, at styreformen ikke ville blive lavet om i løbet af den periode,” siger Bjerregaard i dag.

Ville samle magten

Havde hun fået det, som hun ville, skulle det endelige ansvar samles hos overborgmesteren

”Der er ikke noget demokratisk ved, at et parti sidder og fuldstændig kan kontrollere et bestemt område. Nu er Enhedslisten så store, at de altid vil få Teknik- og Miljøforvaltningen, som er det mest prestigøse efter overborgmesterposten. Er det særlig demokratisk?” spørger hun retorisk.

Kritikken om, at det vil centrere endnu mere magt i København hos Socialdemokratiet, køber Ritt Bjerregaard ikke. Faktisk tror hun, det vil øge chancen for, at et andet parti kan erobre overborgmesterposten.

”Man kan bedre se, hvem der står for det, og hvad man gerne vil have anderledes. Så kan man få en anden.”