
Efter blot fire et halvt år i Folketinget har den socialdemokratiske udlændingeordfører, Kasper Sand Kjær, valgt at stoppe i politik.
Det oplyser han i et opslag på Facebook.
"Jeg har truffet en stor og svær beslutning. Jeg stopper i Folketinget. Efter mere end 20 år med politiske poster og tillidshverv – fra elevrådsformand til folketingsmedlem – har jeg brug for at prøve noget nyt. Og brug for at prøve at være noget andet end mit politiske hverv," skriver han.
Kasper Sand Kjær understreger, at han ikke går i vrede.
"Nogle vil sikkert forsøge at udlægge det her som udtryk for alt muligt. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg hverken smækker med døren, går i protest eller noget som helst i den retning. Jeg er hamrende stolt af Socialdemokratiet og det ansvar vi påtager os for landet."
Kasper Sand Kjær indikerer, at han har "en idé om", hvad fremtiden bringer, men han oplyser ikke, hvad det er.
I sin tid som folkevalgt nåede han blandt andet at være kulturordfører og formand for Beskæftigelsesudvalget. Tidligere var han i fire år formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget

























