
Som journalist har Sara Møller Christensen beskæftiget sig indgående med sport og sundhed, men nu sætter hun sig snart på den anden side af skrivebordet.
Sara Møller Christensen er nemlig ny kommunikationschef i DBU København.
Det skriver hun på LinkedIn.
Frem til efteråret sidste år var Sara Møller Christensen chefredaktør for sundhedsmagasinet I Form. Hun har tidligere været chefredaktør for magasinet Woman, samt sportsjournalist på TV 2.
"Siden jeg sagde mit job op i efteråret, har jeg gjort mig grundige overvejelser om, hvilken retning jeg gerne ville i. Hvad der ville give mening for mig – fagligt og menneskeligt," skriver Sara Møller Christensen på LinkedIn, og fortæller, at hun har "stor ro i maven" omkring sit næste skridt.
I sin nye stilling får Sara Møller Christensen ansvar for kommunikationen i DBU København, der agerer interesseorganisation for over 160 medlemsklubber i København, Gentofte, Tårnby, Frederiksberg og Dragør Kommune.
Hun tiltræder 19. maj.
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- København finder penge til gratis teater for børn
- BUPL: Normeringer er ikke nok. Hvis København vil løfte kvaliteten, kræver det flere pædagoger

















