
Københavns åbne Gymnasium i Valby har valgt Jenny Bøving Arendt som ny bestyrelsesformand.
Det skriver hun selv på Linkedin.
"Jeg glæder mig til sammen med den øvrige bestyrelse, skolens kompetente ledelse og øvrige medarbejdere at højne fagligheden og gøre Københavns Åbne Gymnasium til det foretrukne gymnasium for unge i Valby," skriver Jenny Bøving Arendt.
Gennem syv år var hun direktør for organisationen Danske Gymnasier, hvorfra hun meldte sin afgang i januar 2025. Siden da er Jenny Bøving Arendt blandt andet blevet valgt som ny forperson i Børnesagens Fællesråd.
"På mit første møde som formand besluttede vi i bestyrelsen at nedlægge skolens toårige hf fra næste skoleår for at højne skolens faglige profil. Beslutningen skal selvfølgelig også ses i lyset af, at regeringen har besluttet at nedlægge hf-uddannelsen fra 2030," skriver Jenny Bøving Arendt i opslaget.
Jenny Bøving Arendt har tidligere været ansat hos Danmarks Lærerforening og Miljøstyrelsen.
Københavns åbne Gymnasium gik tidligere under navnet Vestre Borgerdyd Gymnasium, men ved overgangen til selvejende institution skiftede skolen navn til Københavns åbne Gymnasium.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Når mine kolleger river Palads ned, tager de tilliden til politikerne med i faldet
- Vive-analytiker: Få daginstitutioner har høj kvalitet. Det kræver handling både i København og resten af landet

























