
Laura Lindahl er ny kommerciel direktør i ejendomsmæglerkæden Home.
Det oplyser hun i et indlæg på Linkedin.
Laura Lindahl er gruppeformand og rådmand for Konservative i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. Hun har arbejdet i Home siden august som direktør for kultur og medarbejderudvikling og er tidligere chef for partnerskaber i privatafdelingen hos Tryg.
Hun blev midlertidigt medlem af Folketinget for Liberal Alliance i 2012 som stedfortræder for Simon Emil Ammitzbøll.
Hun skiftede dog Liberal Alliance ud med Konservative i 2021.
"Jeg glæder mig til at bygge videre på den stærke kommercielle platform, der allerede findes i home i tæt samarbejde med gode kollegaer – hos vores dygtige mæglere, ledere og alle jer, der hver dag skaber resultater ude i butikkerne," skriver Laura Lindahl.
Den nye direktør starter på posten i december.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj






















