Bliv abonnent
Annonce
Debat

Tidligere SF-rådgiver: Det er godt for Socialdemokratiet i København, at de nu får en borgmester, de selv har valgt

Udefra set har partitoppen foretrukket kandidater fra Folketinget eller regionen fremfor de lokale politikere, der er vokset op i det kommunale maskinrum. Det har ikke gjort partiet stærkere i København — snarere tværtimod, skriver Liv Rossander.
Udefra set har partitoppen foretrukket kandidater fra Folketinget eller regionen fremfor de lokale politikere, der er vokset op i det kommunale maskinrum. Det har ikke gjort partiet stærkere i København — snarere tværtimod, skriver Liv Rossander.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
8. december 2025 kl. 02.00

L

Journalist og tidl. digital rådgiver, SF KBH

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mandag aften måtte både partitop og vælgere blande sig udenom, da medlemmerne af Socialdemokratiet i København valgte deres nye politiske leder og en af byens borgmestre. Det kan ende med at blive første skridt i det gamle overborgmesterpartis genfødsel.

I lyset af Pernille Rosenkrantz-Theils afgang valgte Socialdemokratiet i København Andreas Keil, gruppeformand på rådhuset, mangeårigt byrådsmedlem og fællestillidsrepræsentant, som politisk leder og beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester.

Læs også

De næste fire år skal han stå i spidsen for et socialdemokrati, han selv anerkender som værende i krise. Og krisen er ikke kun et spørgsmål om et dårligt valgresultat; den handler om retning, identitet og om, hvem der egentlig skal definere partiet i landets hovedstad.

At seks af otte byrådsmedlemmer meldte sig som kandidater til posten, understreger både ambitionerne og splittelsen.

Skal tegne en ny retning

Keil står overfor en kæmpe ledelsesopgave. Han overtager en byrådsgruppe, et bagland og relationen til en national ledelse, som ikke deler et fælles billede af, hvad en københavnsk socialdemokrat i dag er eller bør være.

Der er vidt forskellige bud på, hvilken politik der skal prioriteres, og hvordan partiet bør tilpasse sig en by, hvor vælgerne i stigende grad har valgt andre partier.

Bevægelsen væk fra Socialdemokratiet har været 20 år undervejs – partiet er ikke gået mandatmæssigt frem siden 2005.

Med et katastrofevalg, en markant afgang og nu et kampvalg overstået har Keil og partiet fire år til at vise, at de kan genopfinde Socialdemokratiet som et hovedstadsparti, der tør stå på egne ben.

Liv Rossander
Journalist og tidl. digital rådgiver, SF KBH

Samtidig kæmper hovedstadssocialdemokraterne med en landsledelse, der i samme periode har haft tung indflydelse på, hvem der skulle lede København.

Udefra set har partitoppen foretrukket kandidater fra Folketinget eller regionen fremfor de lokale politikere, der er vokset op i det kommunale maskinrum. Det har ikke gjort partiet stærkere i København — snarere tværtimod.

Med et katastrofevalg, en markant afgang og nu et kampvalg overstået har Keil og partiet fire år til at vise, at de kan genopfinde Socialdemokratiet som et hovedstadsparti, der tør stå på egne ben.

Kendte navne i partiet

Derfor er det værd at håbe, at mandagens valg har givet københavnerne lyst til at gro deres roser i egen have, om man vil.

Hvis Andreas Keil – eller modkandidaten Laura Rosenvinge - bliver opstillet som overborgmesterkandidat ved næste valg, vil det være første gang siden Jens Kramer, at Socialdemokratiet går til valg med en kandidat fra det københavnske bagland.

Jens Kramer blev valgt som overborgmester første gang i 1989.

Det nationale fokus på "kendte navne" har stort set været parallel med to årtiers faldende vælgertilslutning.

Om det har været årsagen, er umuligt at sige — men det har i hvert fald ikke vendt udviklingen og har ikke været en strategi rådhusets andre partier har ville kopiere.

Derfor er det at fravælge nationalstrømninger og kendthedsfaktorer til fordel for medlemsdemokratiet kærkommen lokalpolitisk nytænkning for det gamle arbejderparti.

Det er et godt tegn for Socialdemokratiet i København, at de nu får en borgmester, de selv har valgt og en politisk retning, der er kommet nedefra. Spørgsmålet er, om de tør - og får lov til - at holde fast i den

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026