Hvor langt er KK med at gøre data tilgængelige i Københavns Kommune?
Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Hvor langt er KK med at gøre data tilgængelige i Københavns Kommune - blandt andet hvad angår bygningsdata?
Hvad er potentialerne ved at gøre noget mere?
Københavns Ejendomme udleverer jævnligt bygningsdata, når disse efterspørges eksempelvis af interesseorganisationer, brancheorganisationer, startupvirksomheder eller til brug for uddannelse eller forskning.
Vi har ikke fået forespørgsler fra eksterne om generel udstilling af særskilte KK-data på ejendomsområdet. Jf. nedenstående afsnit er mange bygningsdata tilgængelige i offentlige registre.
Det vil kræve et administrativ setup i Kejd, hvis der skal udvikles en platform for særskilt KK-offentliggørelse af ejendomsdata.
Mange bygningsdata er i vid udstrækning allerede tilgængelige i offentlige registre. Bygningsdata som eksempelvis opførelsesår, areal og anvendelse for kommunens egne ejendomme og øvrige ejendomme inden for kommunegrænsen er offentligt tilgængelige gennem Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Yderligere data kan hentes fra andre offentligt tilgængelige registre, eksempelvis Danmarks Adresseregister (DAR) (officiel adresse og vejnavn) og Energistyrelsen (energimærker).
Bygningsdata om forsyningsselskabernes ejendomme er ligeledes tilgængelige i ovenstående register. Energidata udstilles til Kejd gennem en service fra Hofor. Kejd distribuerer disse data videre til kommunens forvaltninger.
Emner i denne artikel







