1. december 2025 kl. 22.41Ministersvar
Lisbeth Bech-Nielsen svarer 
Thomas DanielsenLisbeth Bech-Nielsen (SF) spørger transportministeren, Thomas Danielsen, om ministeren vil fremlægge en samfundsøkonomisk beregning, der afklarer om lovforslagets formuleringer om ”en samfundsmæssig afvejning” holder for et nærmere eftersyn
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 56, Spørgsmål 7
Vil ministeren fremlægge en samfundsøkonomisk beregning, der afklarer om lovforslagets formuleringer om ”en samfundsmæssig afvejning” holder for et nærmere eftersyn?
Finansministeriets principper for samfundsøkonomiske beregninger bedes anvendt, og det ønskes oplyst hvordan støj og miljøgener er prissat, og hvor tungt disse vejer i beregningen.
Finansministeriets principper for samfundsøkonomiske beregninger bedes anvendt, og det ønskes oplyst hvordan støj og miljøgener er prissat, og hvor tungt disse vejer i beregningen.
Svar fra mandag den 1. december 2025
Vil ministeren fremlægge en samfundsøkonomisk beregning, der afklarer om lovforslagets formuleringer om ”en samfundsmæssig afvejning” holder for et nærmere eftersyn? Finansministeriets principper for samfundsøkonomiske beregninger bedes anvendt, og det ønskes oplyst hvordan støj og miljøgener er prissat, og hvor tungt disse vejer i beregningen.
Svar:
Lovforslagets formuleringer om samfundsmæssig afvejning skal ses i sammenhæng med, at støj fra lufthavnen på den ene side er til gene for særligt de borgere, der bor nær lufthavnen. Heroverfor står, at en international lufthavn som Københavns Lufthavn med gode forbindelser til omverdenen indebærer en lang række økonomiske fordele for en lille åben økonomi som den danske. Der er et betydeligt antal arbejdspladser knyttet til lufthavnen, både direkte til driften af lufthavnen og i hele lufthavnens værdikæde. Endelig indebærer en god tilgængelighed til omverdenen katalytiske effekter. Det dækker over, at den øgede tilgængelighed skaber muligheder for øget interaktion mellem mennesker, hvilket er centralt for international handel, udenlandske investeringer, vidensdeling og informationsudveksling med virksomheder og personer uden for Danmark. Dertil kommer turismeindtægter fra rejsende, der besøger Danmark.
Der er allerede i dag fastsat særlige rammer for lufthavnens støjudledning, der er lempede set i forhold til Miljøstyrelsens vejledende Side 2/3 støjgrænser for flyvepladser 1 . Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger skal de eksisterende bestemmelser om lempede støjregler ses i lyset af en samfundsbegrundet afvejning mellem hensynet til støjgener for boligområder nær lufthavnen og hensynet til, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er infrastruktur med stor betydning for Danmarks forbindelser til omverdenen.
Såfremt der ikke gjaldt særlige støjrammer for Københavns Lufthavn estimerer mit ministerie, at lufthavnen vil skulle reducere antallet af flyvninger med 90 pct. Det vil i praksis betyde, at Københavns Lufthavn vil blive reduceret til en mindre, regional lufthavn, som langt fra vil kunne møde behovet for forbindelser til omverdenen. Det er et spørgsmål, om vi i Danmark skal have en international knudepunktslufthavn eller ej. Der er derfor ikke foretaget en egentlig samfundsøkonomisk beregning af videreførelsen af den eksisterende ordning, hvor der fastsættes lempede støjrammer for Københavns Lufthavn.
Som jeg også nævnte i forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget, er det ikke intentionen, at lufthavnen skal have mulighed for at støje mere, end de har mulighed for i dag. Baggrunden for lovforslaget er, at By-, Land-, og Kirkeministeriet har vurderet, at de ikke kan videreføre de eksisterende bestemmelser om støjrammerne for Københavns Lufthavn, som i dag fremgår af et cirkulære med hjemmel i lov om planlægning.
Jeg ønsker at reducere støjniveauet fra lufthavnen så meget som muligt under den forudsætning, at lufthavnen fortsat kan drives som den gør i dag, og at der også i fremtiden er mulighed for at lufthavnen kan stille den kapacitet til rådighed, som er afgørende for en lille, åben økonomi som den danske.
Der vurderes også at være sket en betydelig reduktion i det gennemsnitlige støjniveau fra lufthavnen i perioden fra 1994 til 2018 grundet den løbende udskiftning af ældre flytyper med nyere. Således er antallet af boliger, som er støjbelastet over den vejledende grænseværdi på 55 dB, beregnet til at være faldet med 88 pct. fra 18.213 husstande i 1994 til 2.126 husstande i 2018 2 . Det bemærkes, Støj fra flyvepladser, Nr. 5, 1994, samt tillæg, bl.a. Vejledning nr. 67, januar 2024 2 Jf. miljøvurdering af plan for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup fra 2023, side 45. (https://www.trafikstyrelsen.dk/vvm-liste/2023/jan/hoering-af-miljoevurdering-af-plan-for-udvikling-af-koebenhavns-lufthavn-kastrup).
1 Side 3/3 at der siden denne opgørelse er kommet en opdateret beregningsmetode for flystøj, der giver ca. 0-3 dB højere resultater end med den daværende metode. Dette skyldes metoden, der beregnes med, og ikke at der kommer mere støj. Dvs. at der med den nye beregningsmetode i 2018 vil være mere end 2.126 husstande, som er støjbelastet, men det ændrer ikke på, at der er sket en betydelig reduktion i støjniveauet siden 1994.
Selvom der er sket et fald i støjniveauet anerkender jeg, at der fortsat er mange bosat nær lufthavnen, som er generet af støj fra lufthavnen. Derfor er det et løbende arbejde, at se på om der kan gøres mere for at nedbringe støjgener fra stor infrastruktur, som lufthavne, motorveje og jernbaner.
Svar:
Lovforslagets formuleringer om samfundsmæssig afvejning skal ses i sammenhæng med, at støj fra lufthavnen på den ene side er til gene for særligt de borgere, der bor nær lufthavnen. Heroverfor står, at en international lufthavn som Københavns Lufthavn med gode forbindelser til omverdenen indebærer en lang række økonomiske fordele for en lille åben økonomi som den danske. Der er et betydeligt antal arbejdspladser knyttet til lufthavnen, både direkte til driften af lufthavnen og i hele lufthavnens værdikæde. Endelig indebærer en god tilgængelighed til omverdenen katalytiske effekter. Det dækker over, at den øgede tilgængelighed skaber muligheder for øget interaktion mellem mennesker, hvilket er centralt for international handel, udenlandske investeringer, vidensdeling og informationsudveksling med virksomheder og personer uden for Danmark. Dertil kommer turismeindtægter fra rejsende, der besøger Danmark.
Der er allerede i dag fastsat særlige rammer for lufthavnens støjudledning, der er lempede set i forhold til Miljøstyrelsens vejledende Side 2/3 støjgrænser for flyvepladser 1 . Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger skal de eksisterende bestemmelser om lempede støjregler ses i lyset af en samfundsbegrundet afvejning mellem hensynet til støjgener for boligområder nær lufthavnen og hensynet til, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er infrastruktur med stor betydning for Danmarks forbindelser til omverdenen.
Såfremt der ikke gjaldt særlige støjrammer for Københavns Lufthavn estimerer mit ministerie, at lufthavnen vil skulle reducere antallet af flyvninger med 90 pct. Det vil i praksis betyde, at Københavns Lufthavn vil blive reduceret til en mindre, regional lufthavn, som langt fra vil kunne møde behovet for forbindelser til omverdenen. Det er et spørgsmål, om vi i Danmark skal have en international knudepunktslufthavn eller ej. Der er derfor ikke foretaget en egentlig samfundsøkonomisk beregning af videreførelsen af den eksisterende ordning, hvor der fastsættes lempede støjrammer for Københavns Lufthavn.
Som jeg også nævnte i forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget, er det ikke intentionen, at lufthavnen skal have mulighed for at støje mere, end de har mulighed for i dag. Baggrunden for lovforslaget er, at By-, Land-, og Kirkeministeriet har vurderet, at de ikke kan videreføre de eksisterende bestemmelser om støjrammerne for Københavns Lufthavn, som i dag fremgår af et cirkulære med hjemmel i lov om planlægning.
Jeg ønsker at reducere støjniveauet fra lufthavnen så meget som muligt under den forudsætning, at lufthavnen fortsat kan drives som den gør i dag, og at der også i fremtiden er mulighed for at lufthavnen kan stille den kapacitet til rådighed, som er afgørende for en lille, åben økonomi som den danske.
Der vurderes også at være sket en betydelig reduktion i det gennemsnitlige støjniveau fra lufthavnen i perioden fra 1994 til 2018 grundet den løbende udskiftning af ældre flytyper med nyere. Således er antallet af boliger, som er støjbelastet over den vejledende grænseværdi på 55 dB, beregnet til at være faldet med 88 pct. fra 18.213 husstande i 1994 til 2.126 husstande i 2018 2 . Det bemærkes, Støj fra flyvepladser, Nr. 5, 1994, samt tillæg, bl.a. Vejledning nr. 67, januar 2024 2 Jf. miljøvurdering af plan for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup fra 2023, side 45. (https://www.trafikstyrelsen.dk/vvm-liste/2023/jan/hoering-af-miljoevurdering-af-plan-for-udvikling-af-koebenhavns-lufthavn-kastrup).
1 Side 3/3 at der siden denne opgørelse er kommet en opdateret beregningsmetode for flystøj, der giver ca. 0-3 dB højere resultater end med den daværende metode. Dette skyldes metoden, der beregnes med, og ikke at der kommer mere støj. Dvs. at der med den nye beregningsmetode i 2018 vil være mere end 2.126 husstande, som er støjbelastet, men det ændrer ikke på, at der er sket en betydelig reduktion i støjniveauet siden 1994.
Selvom der er sket et fald i støjniveauet anerkender jeg, at der fortsat er mange bosat nær lufthavnen, som er generet af støj fra lufthavnen. Derfor er det et løbende arbejde, at se på om der kan gøres mere for at nedbringe støjgener fra stor infrastruktur, som lufthavne, motorveje og jernbaner.
