Bliv abonnent
Annonce
Helle Jønch
svarer
Rådhuset

Svar til Jønch: Sådan er Københavns beskæftigelsesindsats for personer med funktionsnedsættelse skruet sammen


Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

1342596

1. Spørgsmål til Københavns Kommune vedrørende 6% målsætning for ansættelse af mennesker med funktionsnedsættelse
Københavns kommune har længe haft en målsætning om, at 6 % af kommunens medarbejdere er personer med funktionsnedsættelse. Denne målsætning blev yderligere stadfæstet og uddybet med vedtaget medlemsforslag den 03. februar 2022:

Måltal for de særlige jobordninger i KK som arbejdsplads for 2022 og 2023

Med henvisning til denne hensigt, stilles følgende spørgsmål:

a) Hvad er ansættelsesprocenten af mennesker med funktionsnedsættelse pr. dags dato? Henholdsvis i Københavns Kommune som institution og derudover hos samarbejdspartnere, hvor der stilles krav mht. Sociale klausuler

b) hvad gør kommunen for at udfylde kvote, hvis ikke den allerede er opfyldt?

c) hvor annonceres stillinger til mennesker med funktionsnedsættelse?

d) ville det være muligt at stillinger opslået i fremtiden til mennesker med funktionsnedsættelse, opslås på kommunes jobportal med mulighed for en specifik søgning på job tilrettet denne gruppe, så mulige jobs i kommunen og hos samarbejdspartnere bliver synlige for ledige? (I dag kan søges på kriterierne: fastansættelse, studenter/fritidsjob, tidsbegrænset job).

2. Vedrørende mål om at ansætte unge med funktionsnedsættelser i praktik / elevpladser

a) Hvordan kan vi skabe nogle flere muligheder for elevpladser i Københavns kommunes institutioner og forvaltninger for mennesker med en funktionsnedsættelse, så de får en uddannelse og dermed kommer tættere på arbejdsmarkedet? Hvilke indsatser har Københavns Kommune i dag?

b) Hvor mange mennesker med en funktionsnedsættelse er der i Københavns Kommune dags dato, som er meldt ledige og som godt kan/vil arbejde? Hvad er aldersfordelingen på denne gruppe?

c) Hvordan er jobcentrenes funktioner opdelt i forhold til at sagsbehandle sygemeldte samt ledige med funktionsnedsættelser? Er det særskilte enheder der arbejder med dette område i jobcentrene hvor medarbejderne har ekspertise på området?

d) Kan kommunen hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser der gerne vil have et job, til at være mere selvhjulpne ift. Fx at tilbyde denne gruppe et sted/platform hvor relevante jobåbninger er offentlig tilgængelige. 

e) Hvis der allerede findes et sådant initiativ, bedes det oplyses nærmere om initiativet

f) Derudover, kan kommunen levere en liste over institutioner samt samarbejdspartnere som skal leve op til kommunens sociale krav om praktikpladser?

3) Hvordan hjælper Københavns Kommune unge med funktionsnedsættelse, psykisk eller fysisk handicap videre i uddannelse eller arbejde?

a) Hvis en ung ledig med særlige behov har ansøgt om et FGU-forløb – og lever op til kritikerne for optagelse, hvor lang tids ventetid er der for optagelse og svartid ift. at blive optaget, så de unge har en retningslinje eller kan forventningsstemme deres fremtid.

b) Hvor mange procent optages på et FGU-forløb (antal) i forhold til ansøgninger (antal)?

c) Hvilke andre tiltag er der i Københavns Kommune for de unge udfordrede for at tilegne sig viden og gøre sig mere parat til at tage en ungdomsuddannelse? Her tænkes på fx
- AOF
- Frie Fagskoler
- Ungdomsskoler
- Daghøjskoler

d) Hvad gør Københavns Kommune for at vækste disse tiltag?

e) Er der et sted hvor unge med udfordringer kan finde oplysninger om muligheder der henvender sig til denne gruppe af unge?

f) Hvilket budget på årsbasis har kommunen til at understøtte unge med udfordringer i deres fremtidige uddannelsesforløb?

g) Hvilke kriterier stiller Københavns Kommune hos den unge for at denne kan henvises til at kunne modtage særlig støtte til at gennemføre en uddannelse, hvis man har særlige udfordringer?

4) Hvordan går det med København Kommunens retningslinjer for brugen af sociale klausuler i offentlige udbud? Hvad er resultaterne til dato?

a) Hvordan sikrer kommunen at alle udbudstagere overholder den sociale kontrakt om praktikpladser mv? og dette overholdes i hele udbudsperioden?

b) Stiller kommunen krav til at 6 % af disse jobs/ beskæftigelsesforløb er målrettet mennesker med funktionsnedsættelse?

5) Overførselssagen – fokus på at øge kendskabet til handicapkompenserede ordninger for potentielle arbejdsgivere

a) Hvor mange midler ud af de 15,5 mio. kr. henstilles til at øge kendskabet til handicapkompenserede ordninger for potentielle arbejdsgivere?

b) Hvilke indsatser er tiltænkt iværksat for at opnå dette mål?

c) Hvilke konkrete mål er sat ift. oplysninger og resultater fx sidstnævnte kunne være faktiske ansættelser/praktik/beskæftigelse af X antal personer?

Svar fra torsdag den 19. maj 2022

Ad 1: Målsætning om 6 % ansatte i særlige jobordninger

a) Kommunen kan ikke umiddelbart beregne, hvor stor en andel af ansatte i kommunen eller hos samarbejdspartnere der har en funktionsnedsættelse. Oplysninger om eventuel funktionsnedsættelse er en følsom personoplysning, der kun registreres, hvis det er nødvendigt. For eksempel, hvis personen bevilges kompenserende støtte i form af et hjælpemiddel og/eller personlig assistance. I forhold til de særlige jobordninger, som målsætningen på 6 % vedrører, er det kun fleksjob, der alene er målrettet personer, som har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen og dermed en funktionsnedsættelse.

b) Kvoter for kommunen - ligesom målsætningen om særlige jobordninger – er udmøntet i kvoter for de enkelte forvaltninger. Der bliver afrapporteret til de politiske udvalg og BR, og der kan således reageres, også politisk, på eventuel manglende målopfyldelse.

c) Der annonceres om særlige stillinger til personer med funktionsnedsættelse på denne side: https://handicap.kk.dk/unge-ogvoksne/job-og-beskaeftigelse. Principielt kan alle stillinger i kommunen være relevante for personer med funktionsnedsættelser. Offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at give en person, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, fortrinsadgang til en ledig stilling, hvis personen med handicap efter arbejdsgiverens vurdering er ligeså kvalificeret som de øvrige ansøgere. Dertil kommer, at der generelt er gode muligheder for at få tilskud til kompensation for handicappede i forbindelse med løsning af arbejdsopgaverne. 

d) Det kan lade sig gøre at opslå de nævnte særlige stillinger på jobportalen, men en præcis opdeling i job for personer henholdsvis med og uden funktionsnedsættelse kan ikke lade sig gøre.

Ad 2: Mål om at ansætte unge med funktionsnedsættelser i praktik/elevpladser

a) Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer, at det i forhold til elevpladser som udgangspunkt gælder om at få flere personer med funktionsnedsættelse til at søge de opslåede elevpladser, og at kommunen i større omfang udnytter mulighederne i lovgivningen for at kompensere ansøgerne for et eventuelt handicap. De kommunale enheder, der vejleder unge uddannelsessøgende, er Ungdommens Uddannelsesvejledning (Børne- og Ungdomsforvaltningen) og Ungecentret, der er en afdeling i Jobcenter København (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen).

b) Det er ikke umiddelbart muligt at beregne, hvor mange ledige i København der har en funktionsnedsættelse. 

c) Jobcenter København Arbejdsfastholdelse (JKA) har ansvaret for fastholdelsesindsatsen i forhold til personer, der er sygemeldt fra jobbet eller har behov for kompenserende støtte i forbindelse med deres arbejdsopgaver på grund af en funktionsnedsættelse. Ledige med funktionsnedsættelse vil normalt høre under samme afdeling, som personer uden funktionsnedsættelse, dvs. afdelingerne for hhv. unge, kontanthjælpsmodtagere på 30+ år og dagpengemodtagere på 30+ år. Afdelingen Jobcenter København Indsats (JKI) har ansvaret for den særlige indsats for ledige, der har meget store udfordringer i forhold til at komme i beskæftigelse, som for eksempel sygdom og misbrug.

d) Principielt kan alle opslåede job være relevante for personer med funktionsnedsættelse, jf. svar på spørgsmål 1c.

e) Der beskrives enkelte særlige jobmuligheder på www.handicap.kk.dk, jf. svar på spørgsmål 1c.

f) Forvaltningerne skal orientere KEID (Københavns Ejendomme og Indkøb) om indgåede kontrakter, der indeholder et uddannelsesklausulkrav om praktikanter (elever og lærlinge). KEID kan på den baggrund danne en aktuel liste. Vedlagte bilag 1 er en liste over de leverandører, som KEID har kendskab til pr. 17-05-2022, og som har kontrakter med uddannelsesklausulkrav. På listen er medtaget kontrakter, der har udløb efter april 2022. 

Ad 3: Hvordan kommunen hjælper unge med funktionsnedsættelse, psykisk eller fysisk handicap videre i uddannelse eller arbejde

a) Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) oplyser, at unge, der er målgruppevurderet til FGU (forberedende grunduddannelse), som hovedregel optages inden for to uger

b) UU København (Ungdommens Uddannelsesvejledning, BUF) vejleder unge op til 24 år og målgruppevurderer til FGU. UU-København vurderer, at det er meget få unge, der ikke efterfølgende optages på FGU, men kan ikke angive et konkret tal.

c) Når det drejer sig om unge med funktionsnedsættelse/handicap, der har afsluttet deres undervisningspligt og har brug for at gøre sig mere parat til at tage en ungdomsuddannelse, anvender UUKøbenhavn især disse tilbud:

- Ungdomsskolens særlige skoletilbud (heltidstilbud), hvor unge med forskellige udfordringer kan modtage prøveforberedende undervisning og/eller blive afklarede ift. videre uddannelse/beskæftigelse. I regi af Ungdomsskolen findes blandt andet Byhøjskolen, der er målrettet 15-21-årige psykisk sårbare unge , ofte med diagnoser som OCD, autisme, angst, depression mv. 

- UU-København målgruppevurderer også til STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), der er målrettet unge udviklingshæmmede og andre med særlige behov op til 25 år.

Ungecentret i jobcentret (JKU) vejleder unge ledige op til 29 år og kan bevilge uddannelseshjælp eller kontanthjælp i ledighedsperioden samt iværksætte uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Handler det om påbegyndelse af uddannelse, benyttes for eksempel:

- Almen undervisning på VUC-området: Forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, almen voksenundervisning på folkeskoleniveau (AVU), enkeltfags-HF (herunder særlige HF-forløb tilrettelagt for eksempelvis personer med ordblindhed eller en autismediagnose eller lignende).
- Indslusningsforløb i samarbejde med erhvervsskoler.
- Mentor i forbindelse med påbegyndt uddannelse. Tilbud om mentorstøtte med henblik på fastholdelse kan også gives ved risiko for frafald.

Handler det om jobsøgende, kan ungecentret hjælpe med at finde en virksomhed og for eksempel bevilge praktikforløb, ansættelse med løntilskud og kompensation for handicappet i forbindelse med både tilbud og ansættelse. Her kan ligeledes gives tilbud om mentorstøtte med henblik på fastholdelse.

d) Kommunen står bag eller bidrager til finansieringen af de tilbud, som de unge typisk henvises til. Ungdomsskolen er som nævnt en del af Børne- og Ungdomsforvaltningen, der løbende har fokus på kapacitetsbehovet. Kommunerne betaler samlet mere end halvdelen af udgifterne til FGU. Pladser på STU betales af bopælskommunen. På VUC-området betaler jobcentret typisk en timetakst, der er fastlagt af Undervisningsministeriet. Indslusningsforløb og mentorer finansieres af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

e) Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil umiddelbart anbefale disse sider:

- For 15-24-årige uden en ungdomsuddannelse anbefales UU Københavns hjemmeside, www.uu.kk.dk
- For øvrige unge op til 29 år, der er en meget bred gruppe, er mulighederne beskrevet på kommunens hovedside, www.kk.dk. Men da behovene kan være forskellige, kan det anbefales, at den unge overvejer en personlig kontakt med Ungecentret i jobcentret

f) Det er ikke umiddelbart muligt at svare på, hvor stor en del af kommunens budget der specifikt går til at understøtte unge med (særlige) udfordringer i deres fremtidige uddannelsesforløb.

g) Støttemulighederne under uddannelse beskrives her: https://www.ug.dk/forside/stoette-til-gennemfoere-din-uddannelse . Som hovedregel gælder princippet om sektoransvar. Kommunen betaler for kompenserende støtte i forbindelse med kommunal undervisning, mens staten betaler for kompenserende støtte for undervisning i statslig regi. Da de fleste ordinære uddannelser, herunder ungdomsuddannelser, ligger under staten, er det normalt staten, der bevilger og betaler for særlig støtte i forbindelse med uddannelse efter grundskolen

Ad 4: Sociale klausuler i offentlige udbud

a) Forvaltningerne skal indsende kontrakter, hvor der er krav om et antal praktikpladser mv. - den såkaldte uddannelsesklausul - til KEID (Københavns Ejendomme og Indkøb). KEID følger op på målene i uddannelsesklausulen blandt andet gennem tilsynsbesøg. KEID oplyser, at der gennemsnitligt er i alt cirka 100 praktikanter mv. hos leverandørerne. 

Hvis en leverandør ikke kan præstere det antal elev-/lærlingeårsværk der fremgår af uddannelsesklausulen – eller ikke kan godkendes som praktikvirksomhed – kan forvaltningen pålægge leverandøren at beskæftige et tilsvarende antal ledige i for eksempel fleksjob. Det er den kontraktansvarlige forvaltning, der i givet fald følger op på en eventuel beskæftigelsesklausul. Hvis leverandøren ikke opfylder en uddannelses- eller beskæftigelsesklausul, kan kommunen pålægge leverandøren en bod. I alvorlige tilfælde, kan kontrakten principielt opsiges. 

b) Der er ikke en overordnet målsætning om, at 6 procent af beskæftigede efter en uddannelsesklausul eller beskæftigelsesklausul skal være ledige med en funktionsnedsættelse (men en beskæftigelsesklausul kan som nævnt omfatte et antal fleksjobansatte).

Ad 5: Overførselssagen – fokus på at øge kendskabet til handicapkompenserede ordninger

a) Målet om at udbrede kendskabet til handicapkompenserende ordninger vedrører primært de 2,1 mio. kr., som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen fik til dette initiativ: BI05 Flere ledige med handicap i job via bedre hjælp i jobcentret: 2,1 mio. kr. i 2022 til at øge opmærksomheden på screening for handicap og udbrede kendskabet til handicapkompenserende ordninger.

b) 0,8 mio. kr. er afsat til en kortlægning af arbejdet med handicappede i jobcentret. Hensigten er få mere viden om målgruppen og virksomhedernes behov i relation til gruppen. Kortlægningen skal danne baggrund for udvikling af efteruddannelsesmoduler for medarbejdere i både job– og beskæftigelsescentre. 1,3 mio. kr. er afsat til efteruddannelse, udvikling af nye platforme – både internt i forvaltningen og eksternt i forhold til virksomheder, hvor viden og indsatser synliggøres.

c) Der er ikke stillet konkrete mål om, at et bestemt antal ledige med handicap skal i job som følge af de nævnte initiativer. 

Forvaltningen håber, at du med ovenstående har fået svar på dine spørgsmål.

Tags
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026