
Det tidligere folketingsmedlem Halime Oguz melder sig ud af SF efter 17 år.
Det oplyser hun i et opslag på Linkedin.
"Jeg har meddelt SF, at jeg melder mig ud af partiet. Det har ikke været en nem beslutning. 17 år er lang tid, og det er ikke noget, man bare lægger bag sig. Men jeg er nået til et punkt, hvor jeg må erkende, at det er tid for mig at gå videre," skriver Halime Oguz.
Halime Oguz kommer ikke ind på, hvad der ligger bag beslutningen om at forlade partiet.
Hun stillede op for SF i Københavns Storkreds ved det seneste folketingsvalg 24. marts, men kom ikke ind.
Halime Oguz har af tre omgange været suppleant for Carl Valentin. Hun sad i Folketinget for SF på eget mandat i perioden fra 2019 til 2022.
I opslaget skriver hun, at hun ikke ved, hvad hendes næste skridt bliver.
"Men jeg ved, at jeg ikke er færdig med at engagere mig," slutter hun opslaget.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt























