Bliv abonnent
Annonce
Mathilde Kastbjerg
svarer
Rådhuset

Hvad er reglerne for tilskud til hjemmepasning i Københavns kommune?


Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

23051

1. Vil forvaltningen venligst give en kort redegørelse over regler for tilskud til hjemmepasning i Københavns kommune?

2. Hvor mange familier får tilskud til hjemmepasning i Københavns Kommune?

3. Hvordan har dette antal ændret sig de seneste ti år?

4. Hvad er kommunens udgiftsforskel på at have et barn i daginstitution og at yde tilskud til hjemmepasning?

5. Hvad har tilskudsniveauet været i Københavns Kommune de seneste ti år?

6. Er det muligt at vurdere, hvor mange flere familier der ville overgå til at hjemmepasse, hvis man hævede tilskuddet til det maksimale?

Svar fra onsdag den 20. november 2024

1. I Københavns Kommune kan forældre få tilskud til hjemmepasning af børn mellem et og tre år, hvor tilskuddet i 2024 er fastsat til 7.431 kroner per måned.

Lovgivningen begrænser tilskuddet til maksimalt 85 procent af den billigste nettodriftsudgift i dagtilbud, hvilket i 2024 svarer til 9.624 kroner per måned. Loven kræver desuden, at forælderen ikke har anden indkomst i perioden, har boet i Danmark i syv ud af de seneste otte år (med visse undtagelser for EU/EØS-borgere), og kan dokumentere danskkundskaber til at understøtte barnets sproglige udvikling.

Kommunens egne regler indebærer, at ordningen kun gælder børn mellem et og tre år, dog med mulighed for dispensation for børn under et år i særlige tilfælde.

Forælderen skal også have forældremyndighed over barnet og bo sammen med det i Københavns Kommune. Niveauet for kommunens tilskud blev fastsat med BUU's beslutning den 16. december 2020. Her blev det besluttet, at kommunens tilskud til pasning af eget barn skulle være 6.706 kroner om måneden, hvilket svarede til niveauet for tilskud til de forældre, der benyttede ordningen "privat pasning" (pasning af eget barn og min. et andet barn).


2. Siden ordningen blev genindført i 2021, har antallet af børn, der modtager tilskud til hjemmepasning i Københavns Kommune, været relativt stabilt. På årsbasis benytter i gennemsnit cirka 300 forældre sig af ordningen.


3. Ordningen med tilskud til hjemmepasning blev udfaset i budgetaftalen for 2015 og genindført i 2021. Der er derfor kun data tilgængelig fra genindførelsen og frem. Antallet af børn i ordningen har været stabilt siden 2021 med gennemsnitligt 287 børn per månede i 2021, 332 børn i 2022, 314 børn i 2023 og 298 børn i 2024 (op til november).


4. For et barn i vuggestue er udgiften i 2024 på 178.183 kroner per år, svarende til 14.849 kroner prer måned. Tilskuddet til hjemmepasning er 7.431 kroner per måned per barn i 2024. For et vuggestuebarn sparer kommunen dermed 7.418 kroner per måned ved hjemmepasning.


5. Ordningen blev genindført i 2021, og data er derfor kun tilgængelig fra dette tidspunkt. Tilskudsniveauet har udviklet sig som følger: I 2021 var tilskuddet 6.706 kroner per måned, i 2022 steg det til 6.840 kroner per måned, i 2023 var det 7.097 kroner per måned, og i 2024 er det 7.431 kroner per måned. Beløbene er angivet i løbende priser.


6. Forvaltningen har ikke mulighed for at vurdere, hvad en eventuel forøgelse af kommunens tilskud vil betyde for antallet af familier, der vælger ordningen med hjemmepasning.

Emner i denne artikel

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026