Bliv abonnent
Annonce
Niels E. Bjerrum
svarer
Rådhuset

Hvordan kan firmaer udleje store mængder boliger i almindelige boligområder i København?


Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

15446

1. Det undrer både mig og avisen [BT], at en række firmaer kan udleje store mængder boliger i kortere og længere perioder i almindelige boligområder i København - har disse boliger ikke bopælspligt?

2. Er der tilknyttet folkeregisteradresser til disse mange boliger?

3. Hvad med den regulering vi har for udlejning af private hjem for eksempel via Airbnb og andre platforme? Hører dette ikke under samme loft og regulering?

4. Hvad gør forvaltningen for at tjekke lovligheden af sådanne firmaer og deres forretningsmodeller?

Svar fra fredag den 1. august 2025

1. Boliger oplistet til korttidsudlejning på diverse platforme (her inklusive hjemmesiderne linket til i spørgsmålet) står sjældent opført med præcis adresse, i stedet står oftest kun vejnavnet, hvilket ikke muliggør, at forvaltningen kan udføre opsøgende kontrol vedrørende disse boligers potentielle bopælspligt.

2. Svaret på dette er det samme som til spørgsmål 1. Forvaltningen kan ikke ud fra oplysningerne givet på korttidsudlejningsplatformene identificere de konkrete boliger, og uden en boligs specifikke adresse kan der ikke udføres kontrol af folkeregistrering på den.

Hvis man har mistanke om, at en bolig ikke benyttes til helårsbeboelse, kan man skrive til forvaltningen på boligregulering@kk.dk. Det er vigtigt at oplyse den fulde adresse på den bolig, man ønsker at melde tom og redegøre for årsagerne til mistanken.

3. Kontrol af bopælspligt og korttidsudlejning hører ikke til under samme regulering. Forvaltningen kan undersøge, om anvendelsen af boligen følger reglerne om helårsbeboelse ifølge Lov om boligforhold.

Forvaltningen har dog ikke hjemmel til at regulere eventuel korttidsudlejning. Denne opgave indgår i Sommerhusloven og varetages af Planog Landdistriktsstyrelsen. I forhold til loftet er det korrekt forstået, at udlejningsloftet på maksimalt 70 overnatninger per kalenderår gælder for alle udlejningsplatforme.

4. Forvaltningen har ikke lovhjemmel til at tjekke lovligheden af firmaer og/eller deres forretningsmodeller.

Forvaltningen har hjemmel til indhentning af en boligs forbrugsoplysninger, men disse er kun brugbare ved en anmeldelse, hvor der sættes spørgsmålstegn ved om en bolig anvendes i det hele taget. Modtager forvaltningen anmeldelser om korttidsudlejning i strid med reglerne i Sommerhusloven, videresender forvaltningen anmeldelsen til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, men den nuværende lovgivning på området giver hverken forvaltningen eller Plan- og Landdistriktsstyrelsen redskaberne til at fremskaffe den nødvendige dokumentation for at kunne påvise et brud på reglerne.

Forvaltningen har ikke adgang til oplysninger om antal dage pr. kalenderår, som en helårsbolig udlejes, og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har alene adgang til indtægterne en udlejningsplatform har; ikke antallet af dage pr. kalenderår en bolig er blevet udlejet.

Forvaltningen kan oplyse, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen er i proces med at evaluere reglerne skitseret i Sommerhusloven, og at forvaltningen har indsendt høringssvar hertil. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har endnu ikke afsluttet deres evaluering.

Tags
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026